Grønlandske aviser under nedsmeltning

Da det grønlandske selvstyre ikke kunne opnå 60 procent i rabat på stillingsannoncer hos aviserne AG og Sermitsiag, så flyttede de blot annoncerne til danske jobportaler med halvering af redaktionerne til følge. DJ går nu ind i sagen. 

Da det grønlandske selvstyre ikke kunne opnå 60 procent i rabat på stillingsannoncer hos aviserne AG og Sermitsiag, så flyttede de blot annoncerne til danske jobportaler med halvering af redaktionerne til følge. DJ går nu ind i sagen. 

Det grønlandske selvstyre har efterlyst rabatter på op mod 60 procent hos grønlandske aviser. Og da rabatterne udeblev, har styret i stedet flyttet annoncerne over på danske jobportaler. Er det fornuftig omgang med borgernes skattekroner – eller kynisk udsultning af medier, der i forvejen lider hårdt?

Christian Schultz-Lorentzen, journalist og tillidsmand på aviserne Sermitsiaq/AG, er ikke i tvivl.

»90 procent af alle virksomheder i Grønland ejes af det offentlige. Derfor er der reelt tale om magtmisbrug, når det offentlige kræver rabatter på op til 60-70 procent for annoncer i aviserne,« siger han til Journalisten.dk.

En arbejdsgruppe under selvstyret er netop ved at afslutte et arbejde om mediestøtte og grønlandsk mediepolitik, og på den baggrund kalder formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård det "farceagtigt", at selvstyret og dets virksomheder ikke taler bedre sammen.

»Virksomhederne, hvad enten de er offentlige eller private, udviser en fuldstændig mangel på forståelse for, hvilken rolle medierne spiller for et samfund og dets demokratiske udvikling. Annoncer, som har betydning for borgerne, er nemlig også en del af avisernes opgaver. Hertil kommer, at sunde medier kræver opbakning fra hele samfundet. Og når det gælder Grønland, hvor de få medier er dybt afhængige af opbakningen, er virksomhedernes holdning katastrofal,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Grønlandske medier har i de senere år mistet millioner af kroner i offentligt tilskud til distribuering og portoudgifter, og diskussionen brager højt i grønlandske mediekredse. De to aviser Sermitsiaq og AG, der i dag er sammenlagt på grund af aviskrisen, mistede sidste år op mod otte millioner kroner på annoncedykket, hvilket har udløst fyringer, der har halveret redaktionerne.

»Det er som bekendt dyrt at være fattig. Derfor vælger politikerne de kortsigtede løsninger. Den politiske ledelse i Grønland har ikke forståelse for, at man er i færd med at kvæle den frie presse, når det økonomiske fundament trækkes væk,« siger Christian Schultz-Lorentzen, der understreger, at perspektivet er meget dystert.

»Grønland bliver et mediemæssigt uland med alle de problemer, det giver for demokratiets udfoldelse, når pressen dybest set bliver afhængige af politikernes villighed til at bevilge penge. Har Grønland vitterligt råd til det demokratisk?«

Mogens Blicher Bjerregård vil nu gå i dialog med Mariia Simonsen, formand for Kreds 7, Grønland, for at få taget hånd om problemet.

»Jeg har selv som DJ-formand og dermed også formand for vores medlemmer i Grønland ofte deltaget i debatten om grønlandsk mediepolitik. Jeg vil tage kontakt til kredsformanden i Grønland og drøfte med hende, hvilke initiativer vi skal tage i denne omgang. Udgangspunktet kunne meget vel være resultaterne fra medie-arbejdsgruppen.«