Da det grønlandske selvstyre ikke kunne opnå 60 procent i rabat på stillingsannoncer hos aviserne AG og Sermitsiag, så flyttede de blot annoncerne til danske jobportaler med halvering af redaktionerne til følge. DJ går nu ind i sagen.
Det grønlandske selvstyre har efterlyst rabatter på op mod 60 procent hos grønlandske aviser. Og da rabatterne udeblev, har styret i stedet flyttet annoncerne over på danske jobportaler. Er det fornuftig omgang med borgernes skattekroner – eller kynisk udsultning af medier, der i forvejen lider hårdt?
Christian Schultz-Lorentzen, journalist og tillidsmand på aviserne Sermitsiaq/AG, er ikke i tvivl.
»90 procent af alle virksomheder i Grønland ejes af det offentlige. Derfor er der reelt tale om magtmisbrug, når det offentlige kræver rabatter på op til 60-70 procent for annoncer i aviserne,« siger han til Journalisten.dk.
En arbejdsgruppe under selvstyret er netop ved at afslutte et arbejde om mediestøtte og grønlandsk mediepolitik, og på den baggrund kalder formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård det "farceagtigt", at selvstyret og dets virksomheder ikke taler bedre sammen.
»Virksomhederne, hvad enten de er offentlige eller private, udviser en fuldstændig mangel på forståelse for, hvilken rolle medierne spiller for et samfund og dets demokratiske udvikling. Annoncer, som har betydning for borgerne, er nemlig også en del af avisernes opgaver. Hertil kommer, at sunde medier kræver opbakning fra hele samfundet. Og når det gælder Grønland, hvor de få medier er dybt afhængige af opbakningen, er virksomhedernes holdning katastrofal,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Grønlandske medier har i de senere år mistet millioner af kroner i offentligt tilskud til distribuering og portoudgifter, og diskussionen brager højt i grønlandske mediekredse. De to aviser Sermitsiaq og AG, der i dag er sammenlagt på grund af aviskrisen, mistede sidste år op mod otte millioner kroner på annoncedykket, hvilket har udløst fyringer, der har halveret redaktionerne.
»Det er som bekendt dyrt at være fattig. Derfor vælger politikerne de kortsigtede løsninger. Den politiske ledelse i Grønland har ikke forståelse for, at man er i færd med at kvæle den frie presse, når det økonomiske fundament trækkes væk,« siger Christian Schultz-Lorentzen, der understreger, at perspektivet er meget dystert.
»Grønland bliver et mediemæssigt uland med alle de problemer, det giver for demokratiets udfoldelse, når pressen dybest set bliver afhængige af politikernes villighed til at bevilge penge. Har Grønland vitterligt råd til det demokratisk?«
Mogens Blicher Bjerregård vil nu gå i dialog med Mariia Simonsen, formand for Kreds 7, Grønland, for at få taget hånd om problemet.
»Jeg har selv som DJ-formand og dermed også formand for vores medlemmer i Grønland ofte deltaget i debatten om grønlandsk mediepolitik. Jeg vil tage kontakt til kredsformanden i Grønland og drøfte med hende, hvilke initiativer vi skal tage i denne omgang. Udgangspunktet kunne meget vel være resultaterne fra medie-arbejdsgruppen.«
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Otto.
Jamen Grønlands situation ER skam kompliceret. Dels er der den objektive situation med et spredt bosættelsesmønster og dels er der tale om en kolosal social ulighed og et kolosalt uddannelsesunderskud pga arven siden kolonitiden inkl.en forfejlet politik i hjemmestyrets tid.
Men det ser ud som om du ikke har orket at følge ordentligt med - hverken hvad angår
1) mediedækningen her i DK eller
2) den faktiske udvikling i Grønland.
vedr. 1. så har både Information, Weekendavisden og Dagbladet Arbejderen haft gode saglige artikler. At Ritzau ikke har fokus på Grønland - er blot udtryk for den ulykkelige ensretning der forgår her i landet, hvor vi skal vide alt hvad der sker i USA og havd dets magthavere gør iog tænker. Men Rusland, Latinamerika, ... og Grønland - har man ikke (lyst til) råd til - og dermed en trist overfladiskhed i danskernes manglende indsigt i forhold på den anden side af Valbybakke.
vedr. 2 - så sker der faktisk politisk set en del aktiviter i Grønland under Kuupik Kleists ledelse (se på Grønlands reaktion på CIA overflyvning, på klimaproblematikken og på en ny dynamisk socialministers mange udspil). Men et vedvarende problem er at dette fåtallige land har en lille politisk elite, der fodres af en flok danske nyliberalistiske embedsmænd, der vel kun er oplært i New Public Mangemnet og udskriver den samme ideologiske recept til hver "løsning" af hvilket som helst problem uden fornemmelse af den specifikke situation. I den nye regering er der dog en vis balance mellem fornuftige, tænksomme og socialbevidste folk fra IA -partiet på den ene side, og nyliberalistiske populister fra Demokraterne. Det er ikke problemfrit, men kan se som et lille fremskridt i forhold til den gamle selvglade Siumut-elite, der har bremset Grønland længe nok.
At du ikke følger med, ses i at du nævner "landstinget", selv om det næsten er 2 år siden at landstinget blev nedlagt. I dag er der jo ikke hjemmestyre, men selvstyre.
Endnu en konsekvens af de grønlandske politikeres enorme inkompetence. Er der ingen grænse for hvor meget de vil ydmyge sig selv overfor omverdenen? Helt ærligt, så lyder det som om hele landstinget er fyldt med svindlere og oppertunister, der kun sidder der for egen vindings skyld. Frygtelige historier, der gang på gang kommer nordfra.
Jeg undskylder den usaglige galde, men det er simpelthen så sjældent, man høre noget positivt fra den politiske verden i Grønland.
-Otto Frederiksen