En uges tilslibning
Vi spoler tiden tilbage. For kun to uger siden sad 30-årige Peter Grønborg i et hjørne af et stort studie hos Kanal 2 i Ballerup for at øve sig.
Foran ham kører en skærm med en gammel optagelse af Danmark-Schweiz fra 1999.
“Værsgo,” siger talepædagog Jørgen Torp, og Peter Grønborg får lov til at speake.
Godt nok ved Peter Grønborg meget om fodbold og har set hundredvis af fodboldkampe, siden han frisk fra Journalisthøjskolen begyndte som sportsjournalist på Berlingske Tidende i 1996. Men det her er noget helt andet. Han får lov at speake i fem minutter. Så stoppes billedet pludseligt, og Jørgen Torp kommer ind i studiet.
“Mnjah, man kan godt høre, at det ikke er helt nemt,” siger han. Grønborg og Torp har fået en uge til at gøre Grønborg sendeklar.
“Du er meget høflig og pæn. Der skal noget mere energi i.”
Jørgen Torp vil også have, at Peter Grønborg lever med i de langsomme gengivelser.
“Forlæng følelsesbuen. Næsten som om det sker igen. Der må godt være lidt mere Kurt Thyboe over det. Lidt.”
Jørgen Torp har givet kritik på de fleste kommentatorer og trænet mange af TV 2’s. Peter Grønborg skal dog kun slibes af.
“Han bliver fand’me god,” siger Jørgen Torp.
Peter Grønborg er da heller ikke helt uerfaren. Han har altid kommenteret. Ikke til større forsamlinger, men for sig selv og sine kammerater.
“Som knægt smed jeg og nogle af mine venner klubnavne fra hele Europa ned i en bowle – trak et navn og skulle så kommentere, som om Liverpool eller et andet af 80ernes store hold spillede, mens vi selv drønede rundt med bolden.”

Stiv af nervøsitet
Ilddåben som kommentator fik Peter Grønborg i kampen mellem Danmark og Færøerne den 16. august. Et par spånplader gjorde det ud for speakerboks på Tórsvøllur stadion. Peter Grønborg synes selv, det gik rimeligt.
“Jeg var helt stiv af nervøsitet det første kvarter. Det er en ekstremt stressende situation. Helt vildt.”
Dagene efter vurderer flere aviser ham.
B.T. var meget tilfredse, Berlingske skrev, at han var bestået, mens Tipsbladet ikke var glade.
“Det var åbenbart en af disse unge håbefulde fløse, der har øvet sig med en hårbørste i hånden, og som derfor tror, de er verdensmestre ved en mikrofon. Magen til intetsigende kommentarer skal man desværre ikke lede længe efter. Thi de spreder sig som ugræs i dansk tv i disse år,” skrev Tavse Tipper Thomsen, bladets faste klummeskriver.
Peter Grønborg tager ikke kritikken så tungt – selvom han kan citatet fra Tipsbladet udenad.
“Hvis de havde skrevet, at jeg ikke var til at holde ud at høre på på grund af det og det, så kan det være, jeg havde taget det til mig. Men det var min første kamp, hvor jeg var helt vildt nervøs, og jeg synes, kritikken var meget lidt konkret.”
Men det er en svær opgave, han har kastet sig ud i. Hvis danskerne ikke kan mene så meget om en halvkedelig kamp, så kan de mene noget om kommentatoren. Kommentatorerne bliver vurderet på linie med spillerne.
Derfor havde Peter Grønborg også forberedt sig grundigt første gang. Meget grundigt. Ud over træningen hos Jørgen Torp havde han talt i flere timer i telefon med Svend Gehrs, der også havde givet ham et par A4-sider med noter om, hvad en kommentator skal.
“Informere og fascinere,” står der blandt andet.
Derudover havde Peter Grønborg læst en bog om færøsk fodbold og tjekket utallige oplysninger om hver enkelt spiller. Sammenlagt havde han brugt uger. Alligevel var han ikke rolig.
Derfor ringede Peter Grønborg til Svend Gehrs samme dag, som han skulle debutere som kommentator. For at få ro på.
“Hvis bare du har researchen i orden, er der ingen grund til at blive nervøs,” fik han at vide.
Peter Grønborg havde tjekket alt, flere gange.
Det vil sige næsten alt.
Alt undtagen dommernavnet.
Derfor kaldte han dommeren for ‘Noreg’ i hele kampen. Det er færøsk og betyder Norge, dommerens nationalitet, som stod på et stykke papir, han lynhurtigt fik gravet frem, da dommeren kom på skærmen.
“Jeg havde undersøgt ALT om spillerne, færøsk fodbold og de nye danske landstrænere. Og så glemmer jeg noget så åbenlyst som dommeren. For satan …”

Berige billederne
På Volkspark Stadion i Hamborg kigger Peter Grønborg hurtigt ned foran sig, da en tysk spiller kommer fri. Spillernavne og facts omkring spillerne er skrevet ned på labels. De er klistret på et papir i samme formation, som spillerne er placeret på banen. Et trick han har lært af Svend Gehrs, og som skal være med til at give ham et overblik, som seeren ikke har.
“Jeg skal berige billederne,” siger Peter Grønborg og indrømmer med et smil, at det er en sætning, han har læst sig til.
“I virkeligheden tænker jeg ikke over, hvad jeg siger i den enkelte situation. Men jeg forsøger at komme med udenomsoplevelserne, altså dem, som seerne ikke kan se. Og så skal jeg jo levere følelser.”
En del af kritikken af Grønborgs første kamp som speaker gik på, at han var for medlevende.
“Det er meget svært at lægge et niveau og vide, hvor højt jeg skal i falsetten. Jeg kan jo ikke høre, hvor meget tilskuerlyd folk har hjemme i stuerne. Men jeg skal hjælpe seeren – også til at blive begejstret.”
“IGEN PETER GRAULUND!”
Stemmelejet er blevet højere. Farven på Peter Grønborgs ansigt er blevet mere normal, og han ser rolig ud. Det vil sige – ansigtet ser mere roligt ud. Han sidder ikke stille i mere end ét sekund ad gangen. Er konstant i bevægelse. Op, ned og hen. Skriver en note på papirerne foran ham. Tager en tår vand. Larmen fra publikum er stadig ekstrem og ligger på smertegrænsen, når Hamburger SV får en chance.
“Nu skal Brøndby længere frem på banen, hvis de skal nå at lave to mål.”
Peter Grønborg har lovet sig selv ikke at komme med klicheer. Men han ved, at det nok bliver umuligt.
“Jeg burde stille mig op og skrive på en tavle 100 gange, at jeg ikke må bruge klicheer. Men uanset, hvad jeg gør, så ved jeg, at jeg kommer til det. Jeg har i hvert fald aldrig hørt nogen, der helt kunne undgå dem.”

Bedre end sidst
“PEEETER GRAULUND KOMMER TIL AFSLUTNING,” råber Peter Grønborg nu.
To nye Brøndby-spillere er netop kommet på banen, og Peter Grønborg var i fuld gang med at klistre de nye navne fast på sit navneark, da han hører publikum begynde at råbe. Han kigger op og når lige at se, hvad der sker.
Men der bliver ikke scoret. Kampen ender 0-0, og Brøndby er ude. Det tager dog ikke humøret fra Peter Grønborg.
“Jeg var lige ved at sige til seerne, at når Brøndby er ude af Champions League, betyder det, at de kan følge dem i Uefa-cuppen hos TvDanmark. Men det havde nok været lige lovlig kækt,” siger Grønborg til TvDanmarks programchef på mobiltelefonen. Den indviklede kamp om retten til at vise danske holds kampe er faldet ud til TvDanmarks fordel. Havde Brøndby vundet kampen, var det TV3, der kunne følge det danske hold.
Peter Grønborg har svært ved at falde ned efter kampen, men han er tilfreds.
“Jeg tror, det gik bedre end sidst,” siger Peter Grønborg i taxaen på vej væk fra stadion.
Der var problemer med grafikken i begyndelsen af udsendelsen. Hans skærm viste ikke holdopstillingerne, som seerne så, så medkommentatoren måtte hive ham i ærmet.
“En dårlig start – men derfra synes jeg, det kørte. Jeg tror, jeg virkede mere afslappet. Og jeg tror, jeg fik doseret mængden af information bedre denne gang.”
Chefen er i mobiltelefonen og er begejstret. Selv ved Grønborg dårligt, hvad han skal sige.
“Det er en måned siden, jeg fik at vide, at jeg fik jobbet. Og om et halvt år kan vi miste rettighederne til at sende fodbold. Sådan er det. Der er jo ikke monopol mere.”