Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:25 22.11.2023 Marie Nyhus

Greenwashing-retssag: ’Klimakontrolleret kød’ var ingen garanti

Ikke alt kød i pakker mærket med Danish Crowns selvopfundne mærke ’klimakontrolleret gris’ var garanteret klimakontrolleret.

Det kom frem på dag to i retten i, hvad grønne NGO’er kalder ”Danmarks første klimaretssag”, under vidneafhøringen af tidligere Danish Crown-direktør Preben Sunke.

”Vi ville aldrig kunne garantere, at den enkelte flæskesteg er klimavenlig. Så skulle man ud og købe den ude hos landmanden, slagte den derude og derfra køre den ud til forbrugeren. Med mere end 20 millioner slagtninger om året kan det ikke lade sig gøre at garantere,” sagde han ifølge DR i vidneskranken.

Det er Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen, som har sagsøgt slagterigiganten. Ifølge dem har Danish Crown vildledt forbrugerne med mærket ’klimakontrolleret gris’ og med sloganet om, at ”danske grise er mere klimavenlige, end du tror”.

Danish Crown afviser påstandene.

SENESTE NYT

Flere nyheder