Avisen Independent afslører i dag, at Storbritannien fra et hemmeligt sted overvåger undersøiske kommunikationskabler i Mellemøsten.
Avisens afsløring bygger på oplysninger fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden.
Det fremgår af Independents artikel, at Edward Snowden har kopieret 50.000 dokumenter vedrørende den britiske aflytningstjeneste GCHQ.
I samme artikel siger den journalist, der har været drivkraft i Snowden-afsløringerne, at der er meget mere på vej.
Journalisten Glenn Greenwald fortæller, at han vil skrue op for blusset, efter at hans samlever, David Miranda, i ni timer blev tilbageholdt i Heathrow Lufthavn.
"Jeg vil fra nu af være langt mere aggressiv i min journalistik. Jeg vil offentliggøre mange flere dokumenter. Jeg har mange flere dokumenter vedrørende Englands spionsystem. Jeg tror, at de vil fortryde det, de har gjort," siger Glenn Greenwald.
Whistlebloweren Edward Snowden henvendte sig oprindeligt til journalist Glenn Greenwald med sit materiale. Kontakten skete via den tyske journalist Laura Poitas, og de to journalister har siden samarbejdet om at dække lækagesagen.
David Miranda blev tilbageholdt i lufthavnen nær London søndag under en transitlanding. Miranda var på vej fra Tyskland til Brasilien. Med sig havde Miranda flere USB-nøgler med dokumenter i sagen.
David Miranda er ikke journalist, men fungerede som sendebud mellem Laura Poitras i Tyskland og samleveren Glenn Greenwald i Brasilien.
Glenn Greenwalds mand blev tilbageholdt med henvisning til den britiske terrorparagraf "Section 7", der giver mulighed for at tilbageholde folk i op til ni timer.
Ved tilbageholdelsen fik Miranda konfiskeret alt elektronisk udstyr, herunder også USB-nøglerne med data i lækagesagen.
Siden har David Miranda via sin advokat meddelt, at han vil lægge sag an mod den britiske stat. Han kræver at få returneret det konfiskerede materiale.
Senest har britisk politi nu meddelt, at man efterforsker David Miranda efter de britiske terrorparagraffer, og at der i det konfiskerede materiale var oplysninger, der kan "skade nationens sikkerhed".
Den europæiske journalistorganisation EFJ drøftede torsdag på et møde brugen af terrorparagraffer til at indskrænke pressefriheden.
Foto: Journalist Glenn Greenwald vidner den 6. august for det brasilianske parlament om hemmelige overvågnings- og aflytningsprogrammer. Efter at hans mand blev tilbageholdt og afhørt, siger Glenn Greenwald nu, at han vil være endnu mere aggressiv i sin afdækning af sagen. (Foto: Ueslei Marcelino/REUTERS/Scanpix)
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Her på dagen, hvor det står øverst på forsiderne af de store internationale aviser, at Cameron og Obama sammen overvejer et indgreb i Syrien, er det også kommet frem, via Der Spiegel, at NSA har aflyttet FN's hovedcenter samt 80 forskellige nationers konsulater. I dokumentet, som Spiegel har fået fat i, står der, at det er vigtigt at det ikke bliver offentligt kendt, da det kan skade samarbejdet og tilliden mellem den amerikanske administration og disse magter.
Det ved man heldigvis i Danmark, hvor medierne aldrig kunne drømme om at bringe samarbejdet med USA i fare, ved at formidle oplysninger om den systematiske tilsidesættelse af almindelige diplomatiske regler, respekt for individets frihedsrettigheder og krænkelser af økonomiske interesser.
Her hjemme i Danmark, der figurerer laves på den skala, som NSA's medarbejdere prioriterer deres sparsomme opmærksomhed efter, er der ikke nogen, der har hørt om historien bragt i dag af Der Spiegel. http://www.sueddeutsche.de/politik/internet-ueberwachung-nsa-soll-un-konferenzen-ausgespaeht-haben-1.1753902
http://www.spiegel.de/politik/ausland/nsa-hoerte-zentrale-der-vereinte-nationen-in-new-york-ab-a-918421.html
Men her på Journalisten, der kan man da læse historien fra The Independent , som sandsynligvis er sat i søen af den britiske efterretningstjeneste. Således deltager man i det britiske regimes modspind, og, må man gå ud fra, med fuldt overlæg fra journalistens side.
Som mediebruger bliver man bedre informeret af kommentarerne på Informations elektroniske debat: The Independent skriver om et hemmeligt britisk overvågningsprogram, og skriver, at oplysningerne kommer fra Snowdon. Snowdon nægter at have fortalt noget til The Independent, hvor kan oplysningerne så være kommet fra? Redaktøren på The Independent, Oliver Wright, nægter dog at være blevet 'fuppet' til at skrive historien af den britiske regering. Han vil dog ikke afsløre kilden til historien. Men hvis han ikke vil afsløre kilden til historien, hvordan kan avisen så skrive, at Snowdon er kilden?
http://www.information.dk/comment/749828#comment-749828
På forsiden af journalisten er der så en anden historie om forstanderen ved journalisthøjskolen, der gerne vil slå et slag for den journalistiske objektivitet og det at fokusere på splinten i øjet. Banker og Fritz Schur er forfordelte, når det kommer til at komme til orde, og fordommene imod dem hersker.
https://journalisten.dk/rektor-journalister-forfordeler-bankerne-og-fritz-schur
I en kommentar til artiklen hedder det sig så, at eksemplet skam slet ikke er noget der skal tages bogstaveligt som noget han vil forsvare konkret, men skal kun tjene som et billede på noget der ”kunne være udtryk for bias”, fra standens side.
Kort og godt viser formidlingen af forstanderens budskab en håbløs mangel på evne til at kommunikere eller en form for kryptomania. Hvor vi andre sætter en ære i at manifestere os med hele vor gode vilje og aldeles begrænsede viden i et og alt, ja så ender journalismen konstant op i noget underligt noget, der ikke kan tolkes som andet end frygten for at komme til at afsløre en form for nærvær, personlig integritet og dermed subjektivitet.
Men skoven af stiltiende konventioner om ikke at bide den orden i hånden, som holder standens fodrestand oppe, er, når man sammenligner dansk presse med den bedre ende af den internationale, næsten ikke til at se for bar træer.
Selvkritik tages frem, når man skal sige noget fint, på principielt plan. Men eksemplerne bliver aldrig konkrete. Det ville nemlig være objektivt forpligtende, hvor intentionen, subjektiviteten, den kollektive og stiltiende aftale om fx ikke at bringe vore egne ledere i forlegenhed, ved at fortælle hvordan de for længst har afskrevet deres suverænitet til storebror ovre på den anden side af dammen og det markedsfundamentalistiske projekt på denne side, selvfølgelig skal have lov at virke hvor den selvstændige, intellektuelle og moralske integritet kunne have været. Det sidste er ekstremisme, noget som vi heldigvis har NSA til at holde øje med.
Nu er det ikke muligt at anbringe links, der virker her. Stierne, som er lagt ind nogle steder her i teksten, kan man kopiere og så tømme udklipsholderen i browserens proceslinje. Så virker det alligevel.
Og så må i journalister virkeligt undskylde, at jeg melder mig med min subjektivitet på den måde. Den slags burde jo selvfølgelig ikke objektiveres. Og jeg er sådan set da også glad for, at det nok bliver svært at forbyde de små sirlige bevægelser, som man må gå ud fra at der findes rigtigt mange steder, skjult på indersiden af hjerneskalden. Det er godt, at ikke alt lader sig objektivere, og at den subjektive tilgang til det der så er objektivt heller ikke gør det. Men det er så også det, der gør det så svært at være journalist. Objektivitet er slet ikke let.