JP/Politikens Hus opruster voldsomt på den undersøgende journalistik. Berlingske Media føler sig
langt foran, mens B.T. og Ekstra Bladet skændes. Dansk presse går ind i det mest spændende kapløb i årevis.

Granskning. Det nye forretningsparameter i dansk avispresse er noget så klassisk som god gammeldags gravende journalistik. JP/Politikens Hus udfordrer ganske enkelt Berlingske Media, der de seneste par år har raffineret sine researchmetoder og høstet stor anerkendelse fra hele branchen.

Udfordringen har form af ansættelse af hele fem nye journalister på Jyllands-Posten samt etableringen af en ny gravegruppe på Politiken. Umiddelbart handler missionen om at fastholde de betalende læsere, og flere af de ansvarlige redaktører har travlt med at påpege, at aviserne slet ikke er i konkurrence.
Det gælder blandt andet chefredaktør på Politiken Anne Mette Svane:
»Jeg ser det ikke som en konkurrence, hvor en af aviserne vinder. Vinderne er demokratiet, den offentlige debat og læserne.«

Udsagnet om det manglende konkurrenceelement holder kun, indtil en af aviserne igen er løbet med dagsordenen og de store journalistpriser – så deles vandene i vindere og tabere. Og Anne Mette Svane lægger da heller ikke skjul på ambitionerne.
»Hvis vi har årets to vigtigste historier, er jeg meget tilfreds.«

Så er der ligesom budt op …
Lisbeth Knudsen, Berlingske Media, ryster ikke på hånden, selv om konkurrenterne opruster.
»Jeg tror godt, jeg tør sige uden at rødme, at vi er flere hestehoveder foran,« lyder det fra Lisbeth Knudsen. Og holdet i Pilestræde har noget at have selvtilliden i. Avisen har høstet store erfaringer med researchkrævende journalistik på nettet og har – som Lisbeth Knudsen understreger – arbejdet målrettet med at teste nye formidlingsformer.

Berlingske svækkes umiddelbart af chefredaktør Christian Jensens afgang til Information, hvor han vil forsøge at integrere den undersøgende metode. Det er Christian Jensen, der har sørget for, at gravegruppen ikke blot blev en skåltale og et postulat. Det er bemærkelsesværdigt, hvor overlegen han vurderer, at Berlingske vil være i det indledende kapløb.

»Berlingske har et stort forspring og vil udvikle sig. De søger nye udfordringer. Jeg er ret sikker på, at Jyllands-Posten og Politiken kommer til at kæmpe om andenpladsen,« siger Christian Jensen.

Berlingske har et forspring på tid. Jyllands-Posten har en fordel i massiv oprustning på bemandingen. Det udskiller Politiken som spillets svageste kort. Men:
»Du kan ikke sige, at Jyllands-Posten slår Politiken, fordi de er flere. Det handler mest om organisering og metode,« siger Christian Jensen – og åbner dermed for et spændende efterår og forår.

»Vi vil på Berlingske Tidende gerne lidt væk fra klynkejournalistikken.« – Jens Grund, ny chefredaktør, Berlingske Tidende – foto: Martin Bubandt

DET ER LÆNGE SIDEN, aviserne har fortalt en historie om sig selv, der i den grad tænder forventninger.
»Det er fedt med de mange udmeldinger om mere undersøgende journalistik – så er det jo godt, at vi ikke nåede at holde op med at undervise i det!« lyder den spontane melding fra Asbjørn Slot Jørgensen, der er i nær kontakt med fagets fremtid som underviser på Journalisthøjskolen.

Og: »Det er ikke bare snak. Det dækker et stemningsskift,« siger Jacob Mollerup, der som formand for Foreningen for undersøgende journalistik er en af fagets centralt placerede overdommere.

Det er ikke bare tilvalget af undersøgende journalistik, der glæder iagttagerne. Det er også det faktum, at dobbelttraumet, bestående af krig på gratisaviser og den uendelige stræben efter at tjene penge på nettet, nu endelig afløses af noget mere perspektivrigt.

»Jagten på nye forretningsmodeller i cyberspace har præget mange gamle bladhuse – uden at man har fundet løsningen. Men man har undervejs erkendt, at der i hvert fald ikke er nogen fremtid uden kvalitetsjournalistik,« sammenfatter Mollerup.

Og selv om undersøgende journalistik næppe sælger en eneste avis mere, så er der alligevel tale om en klar forretningsstrategi. De betalende læsere skal have mere for pengene. Det kan måske åbne for prisstigninger senere.
»Den researchkrævende journalistik er med til at give tyngde, substans og originalitet til en avis, og det er efter min opfattelse noget af det, der er betalingsavisernes overlevelse sammen med en fremragende fortælleevne og ordentlig indsigt og analyse,« lyder det da også fra Lisbeth Knudsen, Berlingske Media.

HVIS OPLAGET DYKKER yderligere, vil flere og flere annoncører begynde at overveje, om publikationen er den rette at placere de store annoncer i.
»Vi har erkendt, at vi skal satse på kvalitet, hvis vi skal blive ved med at sælge vores indhold,« siger Pierre Collignon, Jyllands-Posten, der hyrer fem mand ekstra til opgaven.
»Vi har besluttet at gøre noget mere for de få, men krævende kunder.«

Alle i branchen ved, at aviserne i de senere år har spredt sig på platforme og udviklet små butikker med tilbud for kernelæserne. Det har bare ikke virket. Derfor zoomes der nu ind på den oprindelige opgave. Det er offensivt – men det er også en alvorlig påmindelse om, at der snart ikke er flere skud i bøssen. Der må ikke sive flere læsere.
»Vi kan lave alt muligt, som vores brugere synes er vigtigt, men det her er eksistensberettigelsen,« siger John Hansen, der går fra Jyllands-Posten til gravechef på Politiken.

»Det handler om at holde øje med magthaverne, inklusive medierne selv. Det er kernen i, hvorfor vi er her.«
Anker Brink Lund, professor i medieledelse, finder avisernes beslutning helt nødvendig og påpeger, at nyhedsproduktionen i perioden 1999-2008 blev mere end fordoblet.

»På den baggrund forekommer det strategisk klogt, at de landsdækkende dagblade, der har som ambition at sætte dagsordenen, forsøger at satse mindre på kvantitet og mere på kvalitet.«

Strategien med undersøgende journalistik skyldes også, at bladhusene med massiv satsning på underskudsgivende gratisaviser har undermineret begrundelsen for, at de skal have offentlig støtte.
»Det kan ikke udelukkes, at de klogeste af dem har erkendt, at der på længere sigt skal demonstreres publicistisk værdiskabelse, hvis man skal bevare den offentlige mediestøtte på det nuværende niveau,« fastslår Anker Brink Lund.

»Hvis vi har årets to vigtigste historier, er jeg meget tilfreds.« –  Anne Mette Svane, Politiken – foto: Martin Bubandt

MENS AVISERNE ER BLEVET svækket, har kommunikationsbranchen og rådgivere haft succes med at påvirke dagsordenen i aviserne.

På Statskundskab på Aarhus Universitet er Flemming Svith, cand.mag. i historie og samfundsfag og journalist, netop nu i gang med en ph.d.-afhandling om udviklingen i forklarende journalistik.

»Aviserne vil sikkert sige, at de laver undersøgende journalistik for at kontrollere magthaverne. Men jeg tror også, de reagerer på, at de har fået sværere ved selv at sætte dagsordenen og dermed skabe mening for læserne.«
Ifølge redaktørerne på tabloiderne kommer bladhusenes kontrareaktion på et tidspunkt, hvor den er yderst efterspurgt og nødvendig.

»I forvejen har spandevis af spindoktorer og rådgivere desværre alt for let spil,« lyder det fra Miki Mistrati, gravechef på Ekstra Bladet, og han bakkes op af Olav Skaaning Andersen, B.T.
»Laget af spindoktorer og informationskonsulenter gør det vanskeligt at komme til bunds i sager og få skabt gennemskuelighed.«

Dermed kan avisernes offensiv tolkes som en publicistisk reetablering, der dybest set skal give danskerne et mindre strategisk og mere journalistisk bud på, hvordan virkeligheden er skruet sammen.
»Det kræver research at være den, der bestemmer versionen,« som Flemming Svith kort sammenfatter.

OG SELV OM AVISERNE dermed udfordrer dele af kommunikationsbranchen, så spores der ganske paradoksalt også her tydelig tilfredshed med, at aviserne nu får større muskler.

»Pressen har ikke gjort sit arbejde godt nok. Der har været alt for megen mikrofonholderi, og det har skadet demokratiet. Samtidig har virksomhederne professionaliseret deres pressestyring,« siger Sune Bang, direktør i Kommunikationsbureauet København.

»Derfor er det godt, hvis vi får mere grundighed og undersøgende journalistik i pressen.«
Men han tager også gerne rollen som den, der spreder en lille portion skepsis, fordi der er tale om en forretningsmodel med fokus på flødeskummet og ikke på rugbrødet.

»I virkeligheden er spørgsmålet, om det ikke var bedre for demokratiet, at aviserne satsede på at undgå kritikløse optimeringer af overskrifter på nettet og kopiering af historier, der aldrig tjekkes. Det tror jeg næsten,« siger Sune Bang.

Jyllands-Posten fordobler sin stab af gravere og får fremover to gravegrupper på fire-fem mand hver, tilknyttet henholdsvis erhvervsredaktionen og indenrigsredaktionen. Og ifølge Pierre Collignon, der skal være ankermand på indenrigsgruppen, vil Jyllands-Posten bruge den biceps til at løfte sig over Politiken og Berlingske ved helt bevidst at angribe dagsordener, de andre ikke rører ved.

»Som avis forsøger vi at være kritiske også der, hvor der hersker konsensus i Danmark. Vi vil spørge ind til de tabuer, hvor andre har besluttet at være enige,« siger Pierre Collignon.
»Vi har tilladt os at undersøge, om folk på offentlige ydelser måske godt kunne arbejde lidt. Og i klimakorstoget, hvor alle meget hurtigt mente det samme, satte vi spørgsmålstegn ved, hvor sikker den skitserede udvikling mon var,« siger Pierre Collignon.

Når Collignon skal præcisere JP's vigtigste parameter, går ét ord igen – uafhængighed. Og det er tydeligt, at han mener, at hans avis her løber fra de to andre.
»Vi er hele vejen igennem uafhængige i valg af vinkler og emner. Uafhængige af interesser og ejere, der forventer noget bestemt af os. Vi er uafhængige af den journalistiske flokmentalitet.«

»I virkeligheden betragter jeg overhovedet ikke B.T. som en konkurrent.« – Miki Mistrati, Ekstra Bladet – foto: Martin Bubandt

DET STØRSTE SKIFT kommer Politiken til at opleve. Under den nyudnævnte chefredaktør Anne-Mette Svane reetablerer Politiken sig nu med en gravegruppe. Og det er blandt andet pres fra Politikens egne journalister, der ligger bag.

»Vi har i flere år ikke haft en gravegruppe, og journalisterne har efterspurgt det,« siger Anne Mette Svane, der påpeger, at gravejournalistik har positiv effekt ind i organisationen.
»Det skaber begejstring at kunne fastholde historier.«

Men målet er også at gøre læserne mere loyale og skabe respekt hos kilderne, siger Anne Mette Svane, der håber, gravegruppen er operationel omkring nytår.
»Ambitionen er, at vi vil have flere journalistiske afsløringer, der gør ondt på magthaverne.«

John Hansen, mangeårig gravechef hos Jyllands-Posten, er hyret som den, der skal genrejse Politikens gravegruppe. Et af hans fikspunkter er, at gruppen skal integreres i den samlede redaktion og arbejde i takt med avisens nyhedspuls.
»Vi må ikke isolere os. De gode historier udspringer af den daglige nyhedsstrøm og samtaler med kilder. Du kan ikke tænke gode historier frem – så bliver det kun til "noget om"-historier,« siger John Hansen.

Som noget nyt vil John Hansen – i modsætning til i sin tid på Jyllands-Posten – arbejde med tidsbegrænsede rekrutteringer.
»På den måde undgår du, at gruppen sander til, og du får fat i flere af de journalister, der har talent og lyst til at grave. Gennemstrømningen betyder også, at du får spredt gruppens metoder ud over avisen,« siger John Hansen.

Den metode er også et opgør med de dårlige erfaringer på Politiken, hvor gravegrupper tidligere har tænkt stort og længe bag mentale skotter.

Anne Mette Svane:
»De skal sidde i nyhedsrummet og skal arbejde for hele avisen og på tværs af redaktionerne. Det er vigtigt med kontakt til resten af huset, ellers kan det gå dødt.«

Allerede nu anes konturerne af forskellige metoder i de to avishuse. For selv om Anne Mette Svane udtrykkeligt siger, at hun ikke lægger afstand til modellen på Berlingske Tidende – hvor læserne systematisk har været inddraget i dialog med journalisterne – så understreger hun også:

»Politikens kerne er, at vi er gode til vagthundsjournalistikken. Metoden afhænger af historien. Men vi er ikke bange for de systemhistorier, som andre synes er svære at formidle.«

Og John Hansen synes at trække væk fra Berlingske-vejen. For samtidig med at han udtrykker enorm respekt for Berlingskes resultater, understreger han, at det ikke altid er læserne, der skal tænde lyset for Politikens redaktion.
»Berlingske Tidende griber ofte fat i systemkritiske historier, hvor enkeltborgerne er prisgivet over for et koldt og ansigtsløst system. Det er Berlingskes model, de vil tæt på læserne, og det er al ære værd.«

John Hansen antyder hårfint, at Politikens læsere kan kapere stof af en anden – måske sværere – kaliber end Berlingskes:
»Det kan godt være interessant for læserne, uden at det kommer helt tæt på dem. Vi laver avis for kloge mennesker og behøver ikke at være inden for deres intimsfære,« siger han.

Og hans dagsorden for Politikens fremtidige indsats synes da også at lægge noget afstand til en fast læserinddragende metode.

»Der er store, væsentlige historier, som kun graves ud af dedikerede, dygtige journalister med tid og ressourcer til rådighed, men som foregår på et andet niveau end brugernes hverdag og dermed falder uden for 'tæt på læsernes hverdag- skabelonen,« forklarer John Hansen.

»Det handler om at holde øje med magthaverne, inklusive medierne selv.« – John Hansen, gravechef på Politiken fra 1. november. foto: Martin Bubandt

NEVER CHANGE A WINNING team, lyder det i sportens verden. Men med Christian Jensens afgang er det nu Jens Grund, der får den utaknemmelige opgave at sikre, at gruppen ikke gør det dårligere i fremtiden. Han har sig eget klare sigte med:
»Vi vil på Berlingske Tidende gerne lidt væk fra klynke-journalistikken – alle 'det er så synd for-historierne',« siger chefredaktør Jens Grund, netop skiftet fra DR.

»Et samfund skal altid måles på dets evne til at behandle de svageste ordentligt, men det betyder ikke, at vi som presse hver gang skal fokusere på, at det er synd for den enkelte eller minoritetsgrupper til fordel for resten af det danske samfund,« lancerer han og fremhæver Berlingskes kulegravning af vagtlægesystemet og politireformen som centrale pejlemærker i det fremtidige arbejde.

Desuden har Berlingske præcis som JP fokus på tabuområder.
»Et af den undersøgende journalistiks vandmærker på Berlingske Tidende skal være uforudsigeligheden – at intet er helligt i vores jagt på de gode historier – og at vi også bringer de løsningsorienterede elementer ind i den kritiske journalistik.«

De to bladhuses tabloider, B.T. og Ekstra Bladet, kæmper en kamp for at have den mest afslørende profil. Også her oprustes. Ekstra Bladets gravegruppe på fire mand under Miki Mistratis ledelse slås sammen med forbrugergruppen og reportagegruppen.
»Vi satser i den grad på journalistikken,« fastslår Miki Mistrati, der lidt kæphøjt udbasunerer, at Ekstra Bladet har den tabloide gravejournalistik for sig selv.

»I virkeligheden betragter jeg overhovedet ikke B.T. som en konkurrent. De har haft én sag i år. Thorning-sagen. Foreløbig ser det jo ikke ud, som om der var fugls føde på sagen,« siger Miki Mistrati. Omvendt er han godt tilfreds med Ekstra Bladets indsats på feltet.

Olav Skaaning Andersen, B.T., forstår ikke, at Ekstra Bladet har brugt så megen energi på at løbe efter Thorning-sagen, hvis der ikke er føde på den. Og han tilføjer:
»Jeg kan godt forstå, at Miki Mistrati beder om flere ressourcer til sin gravegruppe, når B.T. med halvt så mange medarbejdere på hele avisen gennem det seneste halve til hele år klart har distanceret Ekstra Bladet journalistisk,« siger han.

Morgenavisernes vision om at gå bag om og levere den dybere forståelse kan ingen være uenig i. Men historien viser, at der er risiko for, at ønsket om gennemslagskraft udløser en citatvenlig sort/hvid-version med fokusering på skurke i stedet for det mere nuancerede billede. Der er nok af eksempler.

I 1991 antydede DR i programmet "Politiets blinde øje" at en navngiven kriminalinspektør i undersøgelsen af den såkaldte Pedal Ove-sag havde tilbageholdt bevismateriale – hvilket kostede DR en erstatning på 100.000 kroner.

Kort før årtusindskiftet interviewede både TV2 og Jyllands-Posten – der havde kørt en lang kritisk serie om politiet – en prostitueret, der rettede hårde seksuelle anklager mod en betjent. Den prostituerede blev senere dømt for falske anklager.

Sagen om chatkonsulenten, der med skjult kamera blev afsløret af "Operation X" på TV2, fik efterfølgende en af journalisterne til at udbryde: "Da programmet bliver sendt, ringer der allerede folk ind i løbet af udsendelsen, der vil slå ham ihjel, og det er virkelig rystende for os."

»Jeg tror, at gravegrupper skal bruge mere tid på at nuancere og skabe forståelse end på den klassiske afsløring med en skurk,« siger Flemming Svith, Statskundskab, Aarhus Universitet.

STYRKER OG UDFORDRINGER FOR GRAVEHOLDENE

Berlingske Tidende
Graveredaktionen består af fire mand og refererer til chefredaktør Jens Grund. Avisen har raffineret metoden, hvor læserne gennem dialog bidrager med cases. Grave-gruppen fastlægger en gang om året sine succeskriterier og har som vision at bruge alle platforme.

! Holdet har udviklet en systematisk metode med målbare succeskriterier.
? Christian Jensen afgår fra Berlingske til posten som chefredaktør på Information. Kan Jens Grund, ny chefredaktør, fastholde den stringente metode?

Jyllands-Posten
Avisen vil fremover have to graveredaktioner på hver fire-fem mand. På indland refererer gruppen til nyhedschef Pierre Collignon. På erhverv til erhvervsredaktør Steen Rosenbak. Avisen har blandt andet fokus på tabuområder, hvor andre medier har fælles dagsorden.

! Jyllands-Posten gør sjældent noget halvt, og denne gang har avisen ligefrem fordoblet sit mandskab på den undersøgende journalistik. Det ser lovende ud.
? Kan en avis, hvis hovedsæde er bedre forskanset end en rockerborg, tiltrække branchens tungeste researchprofiler?

Politiken
Graveredaktionen vil bestå af fire mand og refererer til redaktør John Hansen. Journalisterne er tilknyttet gruppen på tidsbegrænsede aftaler for at sprede metoden i huset. Avisen vil gerne løfte de systemkritiske historier, der kan være svære at formidle.

! Gravechef John Hansen, nyansat fra Jyllands-Posten, har erfaringerne, og Anne Mette Svane, nyansat som chefredaktør, har ærgerrigheden og ambitionerne.
? Den undersøgende journalistik peger i en anden retning end den, chefredaktør Tøger Seidenfaden hidtil har navigeret efter. Sprækker organisationens bukser?

GRATIS RÅD TIL GRAVERNE

• Skriv ned, hvorfor gruppen er nedsat, og hvad de målbare succeskriterier er.
• Undgå at gøre gravere til særligt fine journalister.
• Sæt graverne i forpligtende dialog med fagreportere. Undgå gravereservater.
• Pas på ikke at bruge mere tid på dialog med læserne end på researchen.