Den undersøgende redaktion på DR har modtaget flere hundrede aktlister de seneste år, men på det seneste har de bidt mærke i en ny praksis, hvor afsender og modtager ikke fremgår på aktlisterne.

”Jeg kan ikke se det logiske eller rationelle argument for, at man ikke skal kunne se, hvem mails er sendt til eller fra i et journalsystem. Og derfor kan man få den tanke, at man gerne vil undgå at skulle udlevere oplysningerne,” siger undersøgende journalist Mathias Friis fra DR.

Fredag tweetede han et skærmbillede fra et svar på en aktindsigt, hvor Statsministeriet oplyser redaktionen om, at det ifølge Offentlighedsloven ikke er et krav, at aktlister indeholder informationer om de parter, der har sendt eller modtaget dokumenter.

Går på weekend med denne nyhed fra @Statsmin: Her har man OGSÅ valgt et smart system til journalisering, der ikke viser, hvem dokumenter er sendt til eller fra. Og derfor – vupti – kan man mørklægge oplysningerne. Havde været komisk, hvis det ikke var så trist. #dkmedier #dkpol pic.twitter.com/loXYYTDr4Y

— Mathias Friis (@mathfriis) September 17, 2021

Gør kontrol sværere

Aktlister bruges blandt andet af undersøgende journalister til at få overblik over, hvornår, hvordan og hvorledes korrespondancer i en sag er foregået.

Mathias Friis bruger også aktlister som et værktøj til at holde styr på, om den pågældende myndighed nu også har inkluderet alle de relevante dokumenter i aktindsigten.

Men når afsender og modtager udelades, bliver det praktisk talt umuligt at foretage den kontrol, mener Mathias Friis:

”Det gør det endnu sværere for os at undersøge magthaverne og grundlaget for regeringens og myndighedernes beslutninger,” siger han.

Også i et eksempel fra 7. april modtog redaktionen et svar på en aktindsigtsanmodning fra Sundhedsministeriet, hvor den fuldmægtige i den juridiske afdeling skriver:

”Det følger endvidere af bemærkningerne fra den kommenterede offentlighedslov, at det ikke er et krav efter § 15, stk. 3, at aktlisten vedrørende sagens dokumenter, der udtrækkes fra journalsystemet, skal indeholde oplysninger om sagens parter, herunder hvilke myndigheder, virksomheder mv. der er afsender eller modtager af et dokument.”

DJ: Behov for ny lov

I Dansk Journalistforbund mener formand Tine Johansen, at det understreger behovet for en ny offentlighedslov:

”Det er så barokt, for siden 2013 har vi opfordret til, at man lavede loven om, men en ting er lovens bogstav, noget andet er praktiseringen af den, og der ser vi mange benspænd,” siger hun.

Journalistforbundet har også løbende haft fokus på de lange sagsbehandlingstider. Loven siger, at en anmodning om aktindsigt helst skal imødekommes inden for syv arbejdsdage, men i praksis kan det tage måneder.

Dertil mener Tine Johansen, at der åbenlyst er problemer med journalsystemerne i de danske myndigheder i forhold til andre lande i Norden.

”Jeg hører fra DJ-medlemmer, der søger i Sverige og Norge, at de ofte får udleveret dokumenterne samme eftermiddag,” siger Tine Johansen.

Sundhedsministeriet oplyser i et skriftligt svar til Journalisten, at man både kan modtage aktindsigtsvar med eller uden informationer om parterne på aktlisten.

”Det afhænger af, hvilke oplysninger der er registreret i journalsystemet på de konkrete akter,” lyder det i det skriftlige svar. I det skriftlige svar tilføjer ministeriet, at man nu er i gang med at gennemgå journaliseringspraksissen ”efter en særdeles travl periode med håndtering af Covid-19 epidemien”.

Statsministeriet henviser i et skriftligt svar til Journalisten til samme paragraf i Offentlighedsloven som Sundhedsministeriet, og at det ikke er et krav, at parter indgår i aktlister eller i journalsystemer.

(Opdateret 12.51 den 21. september: Skriftlig kommentar fra Statsministeriet er blevet tilføjet.)