Lokal- og regionaljournalistikken kan blive bedre, hvis flere gravede et spadestik dybere. Det er filosofien bag et todages-kursus i Århus.
"Et spadestik dybere", som kurset hedder, er et tilbud til alle journalister, også dem der arbejder på landsdækkende medier.
På kurset kan man blandt andet høre om Skandalen fra Middelfart Fjernvarmeværk. Journalister fra Københavns Radio vil fortælle om, hvordan de borede hovedstadens hashklubber ud. Der vil også blive fortalt om, hvordan man helt konkret kan lave undersøgende journalistik.
Der er stadig nogle ledige pladser på kurset, som finder sted på TV 2 / Østjylland 30. september og 1. oktober. Prisen for begge dage er 1.285 kroner inklusiv moms per deltager. Deltagere fra trykte medier får 1.000 kroner i tilskud fra Ophavsretsfonden i Journalistforbundet. Tilmelding sker på: http://www.tv2oj.dk/seminar/tilmelding.asp
Kurset arrangeres af TV 2 / Østjylland, DR Nordjylland, Vejle Amts Folkeblad og Foreningen for Undersøgende Journalistik.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.