Gratisaviser mister pusten i hele verden

Det er ikke kun i Danmark, at gratisaviserne er i klemme. Ny opgørelse viser rekordlav vækst i 2008.

Det er ikke kun i Danmark, at gratisaviserne er i klemme. Ny opgørelse viser rekordlav vækst i 2008.

Mens gratisaviserne nærmest væltede frem i hele verden for få år siden, så er udviklingen nu nærmest den stik modsatte.

En ny opgørelse omtalt på blogsitet Newspaper Innovation, der dagligt skriver om branchen for gratisaviser, viser, at væksten kun har været fem pct. i de første otte måneder af 2008. Blandt almindelige dagblade er det naturligvis en misundelsesværdig høj vækst, men for gratisaviser er billedet noget anderledes.

De fem pct. i vækst er rent faktisk det laveste nogensinde. Og intet tyder på, at det ændrer sig resten af året.

Som det fremgår af vedhæftede graf, så har væksten på gratisavismarkedet på intet tidspunkt været negativ, men i de foregående år var den langt højere. I årene mellem 1997 og 2000 var den årlige vækst således altid over 50 pct. Og i år 2000 nåede væksten op på næsten 200 pct.

Sidste år faldt den så til 23 pct., og i år ligger den foreløbig på fem pct.

0 Kommentarer