Da Aktuelt lukkede, stod otte praktikanter pludselig uden uddannelsessted. Problemet blev dog hurtigt løst, da A-pressen tilbød at betale deres løn praktiktiden ud – på en valgfri praktikplads.
Det kunne praktikstederne ikke stå for, og pludselig var der rift om praktikanterne. Den borgerlige avis Berlingske Tidende løb pudsigt nok med syv ud af otte Aktuelt-praktikanter. Den ottende valgte Politiken.
"Vi har først og fremmest valgt Berlingeren, fordi den kunne tage os alle sammen. Det betød meget for os at blive sammen. Og så har Berlingeren et godt ry som praktiksted," forklarer en af de syv, Luise Lückou Falhof.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.