”Man skal have løn for at gå på arbejde, ligesom man skal have ordentlige vilkår.”

Citatet er fra Politiken i januar i år, og det stammer fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. På det tidspunkt satte dagbladet fokus på det gratis arbejde i en serie af artikler, og politikere og forskere kunne fortælle, hvor alvorligt, de så på problemet.

Kort tid efter søgte de fleste af Folketingets partier og medlemmer (igen) efter akademiske praktikanter og studerende, der kunne arbejde som et led i studierne – uden løn, men dog med adgangskort til Folketinget.

Allerede i 2007 havde Københavns Universitet og Videnskabsministeriet ved Helge Sander (V) indgået en udviklingsaftale, hvori det ifølge dagbladet Information hed, at en tredjedel af de studerende skulle i kontakt med erhvervslivet inden 2010.

Inden for mediebrancherne kender vi også rigtig meget til de gratis studerende, der medbringer en SU og et ønske om at få foden indenfor i en spændende branche med fart på. Eller hvad der nu er årsagen til, at de (primært) unge søger til elektroniske medier, dagblade og magasiner.

I en større belysende artikel i magasinet The Economist belyses problematikken på globalt plan, og det er interessant for danske forhold af flere årsager.

For det første er det tendensen, at ubetalte internships bliver normen over alt. Med USA som eksempel – og naturligvis med det in mente, at journalistuddannelsen derovre er væsentligt mere differentieret og forskelligartet end herhjemme – er det interessant, at i 1997 var 57 procent af praktikforløbene i amerikansk journalistik lønnede; i 2010 var det tal faldet til 34 procent.

I Storbritannien (igen med en helt anden uddannelsesvej til faget end i Danmark) havde 92 procent af de unge, der startede i faget, udført gratis arbejde; i gennemsnit havde det gratis arbejde varet 7 uger.

Andre tal tyder på, at en gratis eller lavtlønnet ansættelse undervejs i et uddannelsesforløb ikke er vejen til job i mediebranchen, når man er færdig og har fået sin eksamen. Universitetet i Lausanne lavede en undersøgelse, hvoraf det fremgik, at 9,2 procent af praktikforløbene lå hos medievirksomheder. Men efter uddannelsen fik kun 2,1 procent af de studerende job samme sted.

Nu er problemet af en anden karakter i Danmark, kunne man anføre. Fordi vejen til en uddannelse som journalist er mere overskuelig, og fordi de klassiske medier har en velbeskrevet metode med den lønnede praktik.

Enkelte steder har man universitetspraktikanter, men det er også i flere tilfælde lykkedes vore gode tillidsrepræsentanter at lave lokale aftaler om aflønning af disse.

Udfordringen er jo helt overordnet, at det gratis arbejde ikke kun (måske slet ikke) er en fordel for den studerende – det er især en fordel for arbejdsgiveren. Merværdien giver næsten sig selv, hvis alternativet er løn til praktikanten.

Og inden for de andre brancher, hvor DJ’s medlemmer studerer og arbejder, er der masser af tilfælde, hvor de gratis praktikanter finder ansættelse. Hvilket både er en trussel mod lønnede praktikanter og mod de fastansatte i pressede brancher.

Artiklen i The Economist afsluttes med en tankevækkende krølle: Gratis praktik, eller i nogle tilfælde endda betalte uddannelsesforløb med en praktikplads uden løn inkluderet, vinder som sagt frem.

Og de unge mennesker, der har råd til dette, er (naturligvis) børn af velstillede forældre. Det belyses med denne udvikling beskrevet i et engelsk studie: Børn født i 1958, der uddannede sig til journalister, kom fra familier, der tjente 6 procent mere end gennemsnittet.

Journalister, der uddannes i dag, kommer fra familier, der tjener 42 procent mere end gennemsnittet. Hvilket rummer to pointer:

For det første kan et øget krav om gratis praktik/internships, som dokumenteres i artiklens research, formentlig have den effekt, at kun vellønnede folks børn kan få råd til at uddanne sig.

For det andet er der den naturlige afsondring fra almindelige menneskers liv, som denne udvikling rummer; det er snarere en etisk og journalistisk udfordring, end det er en arbejdsmarkedspolitisk udfordring.

Men det er dog en pointe, der understreger, at gratis arbejde koster i længden.

I øvrigt har vi i en arbejdsgruppe i de seneste måneder arbejdet med uddannelsesstrategi, og her kommer vi også ind på nogle af disse elementer. Kig på det, og giv meget gerne dit besyv med i løbet af den ”høringsfase”, som DJ har åbnet for i disse uger.