search

Grænser for vækst?

På RUC studerer kommunikatører og journalister dør om dør. Trods nærheden er der stor skepsis hos begge parter over Dansk Journalistforbunds planer om at rekruttere flere kommunikatører som medlemmer. Og det er ikke nok at lave navnet om.

På RUC studerer kommunikatører og journalister dør om dør. Trods nærheden er der stor skepsis hos begge parter over Dansk Journalistforbunds planer om at rekruttere flere kommunikatører som medlemmer. Og det er ikke nok at lave navnet om.

VOKSEVÆRK. »Ha! Det er en kommunikatør, der har fundet på den ide. Det er spin!«

Journalisten har opsporet to journaliststuderende på et ellers eksamensøde RUC. For enden af en lang, hvid gang sidder Christian Hansen og Niels Kjeldsen i et lille stålbur, der gør det ud for gruppelokale.
Her har jeg præsenteret drengene for en ny ide: Hvad nu hvis Dansk Journalistforbund skiftede navn til DJ Medier og Kommunikation? For at tiltrække flere faggrupper inden for medieverdenen end blot de rene journalister – ikke mindst kommunikatørerne, der uddannes få meter væk fra grupperummet.
Først fnyser Christian: »Hmf!«

Og så begynder drengene at tale om den journalistiske faglighed, der er ganske modsat kommunikatørernes; om etikken, som komm'erne praktiserer anderledes, og om det tab af identitet, et navneskifte ville føre med sig for dem. Christian, Niels og deres argumenter vender vi tilbage til.

Men ved første øjekast er der ingen tvivl – det er op ad bakke at fastholde journalisterne, hvis DJ gør sig alt for lækker for kommunikatørerne. Selv er jeg humanist fra Aarhus Universitet. Jeg har svært ved at fatte den stædige vægring mod nye grupper. Hvorfor har netop journalisterne så travlt med at skærme deres fag?
Ingen har vovet at fremsætte et aktuelt forslag om navneskifte. Men navnet popper op i debatten, hver gang Dansk Journalistforbund taler om at brede armene mere ud. Det største potentiale for vækst er på kommunikationsområdet. Her er det ambitiøse mål, at forbundet mere end fordobler antallet af kommunikationsstuderende som medlemmer inden 2013.

Journalisten er taget til RUC for at undersøge rekrutteringsudfordringen. I universitetets gange runger stilheden. Men til et kontor står døren på klem. Indenfor er Iben Andersen ved at tage sin jakke af. Hun læser kommunikation og psykologi og er kommet for at passe sin tjans som studievejleder.

Engang var Iben medlem af DJØF, men nu er hun hos Magisterforeningen. Hun bør være et varmt emne for DJ's rekruttering. Men Iben har aldrig overvejet DJ, fortæller hun:
»Jeg ser ikke mig selv i forbindelse med Journalistforbundet. Det forbinder jeg med Danmarks journalister. Selv arbejder jeg med diskurser og narrativer,« forklarer hun.

Måske ville et andet navn hjælpe på hendes tanker om, at DJ kun er for tv-reportere og dagbladsjournalister. Men faktisk fejler forbundet noget mere grundlæggende end bare navnet. Det handler om identitet. For Iben er 'rigtig' kommunikatør. Hun ser sig selv som 'rådgiver' og 'vejleder' mere end som 'producent'. Iben fanger sin egen retorik.
»Nej, nej, jeg mener ikke, at journalisterne mangler uddannelse. Men jeg identificerer mig mere med den akademiske tilgang end med den håndsværksmæssige,« forklarer hun.
Overrasket går jeg fra Ibens kontor og cruiser de øde gange.

Pludselig er der bid. De kommunikationsstuderende Tine Jensen, Tine Becker, Tina Vanting og Mathilde Thykier træder ud fra et lokale. Tina Vanting og Tine Jensen er allerede medlem hos magistrene. De to andre har ingen fagforening. Men alle er enige om, at de har svært ved at se sig selv som en del af journalisternes stand.
»Må jeg være med her? Er det for mig? Sådan tænker jeg, når jeg ser navnet DJ. Den slags konnotationer er ikke smarte, hvis jeg skal rekrutteres,« siger Tine Becker.

Tine Jensen sekunderer sin makker. Hun nærer få varme følelser for magistrene; deres »uspændende kursustilbud« og det ulæste fagblad, der dumpede ind i mandags. Men hun lader sig næppe lokke bort, før journalistforbundet får et brand, der appellerer stærkere til en kommunikatør som hende.
»Jeg får mails fra DJ, og jeg kan se, at de faktisk gør nogle spændende ting for branchen. Alligevel ved jeg stadig ikke, om jeg kan bruge det til noget, når jeg ikke er journalist,« konstaterer hun.

Vinkelret på kommunikatørernes bygning ligger journalisternes fløj. Det er her, jeg finder Christian Hansen og Niels Kjeldsen i stålburet. Drengene er allerede medlemmer af forbundet. Nu smager de på det nye navn, udveksler skeptiske blikke. Så fælder Christian sin dom:
»Det drejer sig om faglig stolthed. Rigtig meget kan foldes ind under ordet 'medier'. Det er upræcist og rammer forbi som begreb. Vi er mindre direkte repræsenteret med sådan et navn,« mener han.

Men ligesom hos Iben Andersen er det ikke bare navnet, der er udfordringen. Hos journalisterne i stålburet er det selve DJ's bejlen til kommunikationsfolkets faglighed, der vækker særlig harme. Niels taler om den klassiske konflikt mellem journalisten, der søger sandheden, og kommunikatøren, der forhindrer ham i at nå den.
»Herude lærer vi, at kommunikatørerne er vores modstandere. De har en anden rolle. Det er en holdning, jeg har i blodet. Jeg vil føle det som en udvanding, hvis forbundet skifter navn til fordel for dem. Det er ikke en god ide,« fastslår han.
Rundturen viser, at kommunikatørerne bliver svære at plukke. Samtidig er modstanden fra journalisternes rækker stærk.

Jeg finder et ledigt stålbur og ringer til Pernille Drost. Hun er formand for Bibliotekarforbundet og kender situationen. For knap fire år siden forsøgte hendes forbund at fiske medlemmer uden for den snævre kreds af uddannede bibliotekarer – og ville derfor skifte navn. Stod det til Pernille Drost, bestyrede hun i dag Viden og Kultur (Bibliotekarforbundet).

En latter ruller gennem røret:
»Kan du høre mig grine? Det er i sympati med jeres hovedbestyrelse. Keep up the good work, siger jeg bare, for hold fast, hvor bliver det svært. Der er mange følelser på spil.«

Dengang satte Bibliotekarforbundet et kæmpe arbejde i gang med analyser og eksterne konsulenter, der skulle fastslå forbundets identitet og finde et passende navn, fortæller Pernille Drost. Men forslaget blev til sidst stemt ned.

Formanden mener godt, hun ved hvorfor:
»Bibliotekarerne har en meget stærk identitet, som de får ind, lige fra de starter på uddannelsen. De var og ville kaldes bibliotekarer. Jeg begik den fejl, at jeg syntes, det var i overkanten at rejse rundt på ølkassen for at ændre et navn. Det burde jeg have gjort,« funderer hun.

Én sejr hentede den progressive formand dog i processen. I dag hedder Bibliotekarforbundets magasin Perspektiv i stedet for Bibliotekspressen.
Mens toget forlader Trekroner Station, spekulerer jeg på, hvor det første stød bliver sat ind i kampen om nye medlemmer. Måske bliver min næste artikel trykt i fagbladet Formidleren?


Dansk Journalistforbund vil rekruttere

• Det er netop blevet besluttet, at Dansk Journalistforbund i 2012 skal iværksætte en udviklingsplan, der skal afklare medlemsskarens identitet og sikre øget medlemstilgang.

• Kommunikationsstuderende er en af de centrale målgrupper.

• Flere gange i debatten om forbundets udvidelse er navnet Dansk Journalistforbund blevet fremhævet som et problem. Både DJ:Fotograferne og Visuelt Forum mener, det støder ikke-journalister væk.

• "Et eventuelt navneskift (skal) ikke bare ske med et pennestrøg, men være et resultat af en lang og grundig medlemsdebat." Karen Hedegaard, formand, Visuelt Forum, journalisten.dk.

• "Navnet på vores forbund er Dansk Journalistforbund, ingen tvivl om det. Jeg gik selv på talerstolen på delegeretmødet tidligere i år med det budskab, at vi med navnet har et godt brand (…) Jeg sagde så også, at vi i mange sammenhænge kan kalde os DJ, også DJ Medier og Kommunikation." Mogens Blicher Bjerregård, formand, Dansk Journalistforbund, journalisten.dk.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen