Ekstra Bladet synes, at en brændende mand fra Lolland er så væsentlig, at avisen viste billede og video. Andre medier afviser – men flere synes, det er ok, hvis den brændende mand er fra Tibet.

Karen Bro, chefredaktør, Ekstra Bladet. Bragte som eneste medie billedet og videoen af den brændende lollik:
»Historien om den brændende lollik handler om en mand, der i fuld offentlighed kom ud fra et banegårdstoilet og gik som en brændende fakkel på et offentligt sted, og det har vi beskrevet.«
»Hvis det er en begivenhed, der er spektakulær og foregår i et offentligt rum, og som selvfølgelig vækker opsigt, så synes jeg, man skal beskrive det. Det ville være underligt ikke at beskrive det.«

Anne Mette Svane, chefredaktør, Politiken. Bragte ikke billedet af lollikken, men bragte billeder og video af tibetaneren:
»Det er en væsentlig begivenhed, der viser, hvor langt tibetanere er parate til at gå i protest mod stormagten Kina. Desuden kan man på det pågældende billede ikke identificere personen.«
»Vi redigerer ikke politiken.dk ud fra kriterier om "sensations- og klikjagt". Vi bringer historien med billederne, fordi det er relevant og væsentligt.«
»Billedet af lollikken ville vi ikke bringe. Der er tale om en personlig tragedie, og vi bringer heller ikke billeder af mennesker, der springer ud foran tog.«
»Uanset motiv vil det stadig være en personlig tragedie.«

Pierre Collignon, nyhedschef, Jyllands-Posten. Viste ikke billederne fra Lolland, men bragte billeder af tibetaneren på net og papir:
»Bølgen af tibetanske munkes selvmord er for os en meget væsentlig historie. Vi ser her et voldsomt udtryk for en kamp for selvbestemmelse. Altså er der ingen tvivl om den journalistiske relevans, og derfor har vi flere gange valgt at bringe denne type billeder.«
»Samme journalistiske relevans er der ikke i sagen fra Nykøbing Falster. Her er øjensynligt tale om en enkelt mands isolerede og meget triste endeligt. Vi følger derfor vores sædvanlige tilbageholdenhed. At bringe disse billeder ville i vores øjne være uetisk.«

Michael Ehrenreich, redaktør, Kristeligt Dagblad. Bragte hverken billeder eller video af tibetaneren eller lollikken:
»Vi bringer ikke denne slags billeder eller videoer, hverken på print eller på nettet, og det skyldes etiske hensyn til såvel ofrene som vores læsere. Billederne og videoerne har ingen journalistisk værdi, ud over at skabe rædsel og sensation.«
»Jeg vil ikke totalt afvise, at vi under helt særlige omstændigheder vil overveje at bringe den slags, for eksempel som dokumentation til et højt profileret attentat, og vi ville i givet fald begrunde det meget tydeligt.«

Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske Tidende. Bragte ingen af billederne eller videoerne:
»Jeg ville ikke bringe tibetaneren som løsrevet dramavideo, men alene hvis den havde en særlig betydning dokumentationsmæssigt, og jeg ville slet ikke bringe manden fra Lolland, som alene er en sensationshistorie.«
»Efter min mening tjener det ikke noget selvstændigt formål at vise et nærbillede af den brændende tibetaner. Du behøver ikke billedet for at beskrive hverken tibetanernes sag eller munkenes protester. Man kan jo meget tydeligt se både ansigt og hår på det billede. Og det synes jeg ikke i sig selv tjener et formål.«
»Jeg synes ikke, man kan bøje den etiske holdning og sige, at fordi billederne kommer fra et fremmed land langt væk, og vi ikke ved, hvor de bor, så kan vi bare frit bringe billederne.«

Foto fra politiken.dk af en tibetaners offentlige selvmord i New Delhi i protest mod et kinesisk statsbesøg. Politiken viste i samme artikel også en vi­deooptagelse af hændelsen. Jyllands-Posten bragte et lignende billede på både net og papir. Foto: AP Photo/Manish Swarup

Rasmus Emborg, chefredaktør, avisen.dk. Bragte hverken billeder eller video af tibetaneren eller lollikken:
»I de konkrete tilfælde ville jeg sige ok til billedet af en brændende tibetaner, fordi der er tale om en politisk markering – mens jeg ville sige nej til billedet af lollikken ud fra en vurdering af, at der er tale om en personlig tragedie.«
»Tibetanerens selvmord indgår i en større sag, en meget omtalt sag. Som udgangspunkt ligger det inden for det, vi skal bringe, fordi det er relevant og væsentligt.«
»Skåret ind til benet så er det vel denne sondring, jeg laver: En politisk markering, der er væsentlig at bringe, og et enkeltstående tilfælde med en stakkel, som sætter ild på sig selv. Hvis der ikke er andet end en fascinationsværdi, så skal man ikke bringe den.«

Christian Jensen, chefredaktør, Information. Bragte ingen af billederne eller videoerne:
»Selvmordet på Lolland er en personlig tragedie, og den bør behandles som sådan. Derfor vil det fotografi ikke blive bragt i Information.«
»Fotografiet af den brændende tibetaner er en eskalering af de metoder, det tibetanske folk finder nødvendigt at tage i anvendelse for at gøre opmærksom på deres kamp mod Kina. Sat ind i en sammenhæng og med det rette perspektiv er det helt relevant at bringe billedet.«

Olav Skaaning Andersen, ansvars-havende chefredaktør, BT. Bragte ingen af billederne eller videoerne:
»I tilfældet med tibetaneren ville vi sikkert omtale og vise det, fordi det er led i en vigtig politisk demonstration. I tilfældet med manden fra Lolland er det mere tvivlsomt, men det kan ikke afvises, at vi ville bringe det, fordi det skabte stor opstandelse på banegården i Nykøbing foran mange mennesker.«

Lars Hovgaard, chefredaktør, Lolland Falsters Folketidende. Bragte ingen af billederne:
Som det eneste medie bragte Lolland Falsters Folketidende lollikkens fulde navn – om end stavet forkert, og derudover beskrev de lollikkens personlige forhold op til selvmordet. Journalisten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra chefredaktør Lars Hovgaard.

Læserfoto, som blev offentliggjort på eb.dk få timer efter, at personen havde tændt ild til sig selv på Nykøbing Falster Station. I artiklen citeres politiet for endnu ikke at have identificeret manden. Næste morgen blev en video af den brændende lollik lagt på eb.dk. Foto: Ekstra Bladet

Morten Zebbelin, bror til manden, der begik selvmord på Lolland:
Hvordan oplevede du Ekstra Bladets dækning?
»Det havde slet ikke rørt mig overhovedet, før end jeg fandt ud af, hvem det var, der stod derinde i tågen – eller ilden. Forstå mig ret, de kan jo godt sætte sådan noget på forsiden, og det har vi jo set før med folk med brændende dæk omkring sig.«
»De tænker jo på seertal, havde jeg nær sagt. Altså hvor mange aviser sælger de – det er det, der er interessant. Det er sgu ikke os andre, der står tilbage. Sådan oplever jeg det.«

Hvordan har du det med, at de gør det?
»Der er jo læsere nok til det, for ellers var den avis der jo ikke. Men det er ikke en avis, jeg gider holde.«

Ifølge Pressenævnets etiske retningslinjer skal medier som hovedregel kun omtale selvmord, hvis det er i offentlighedens klare interesse, og i så fald så skånsomt som muligt. I hvilken udstrækning synes du, Ekstra Bladet har levet op til det?
»Hvis den bedste karakter er 12, så skal de have minus 12. Minus 12.«
»Det er under bæltestedet. Men som sagt, de skal sælge aviser. For dem er det en forretning. For dem er det jo ikke et selvmord eller en tragisk hændelse. De er jo nok sådan set kolde i røven over, hvad der ligger bag.«