Erik Vohnsen, Jyllands-Posten: Smertegrænsen ligger ved omtale af arrangementer.
"Vejrudsigterne er jo ikke lavet af journalister, tv-stof kan jeg også godt acceptere, ligesom vi jo i forvejen får begivenhedsstof fra Ritzau," forklarer Erik Vohnsen. Han er heller ikke fremmed over for foto-samarbejde.

"Jeg er lidt tøvende, men vi har jo i dag allerede et samarbejde med Nordfoto. Jeg tror ikke, det betyder noget, om det nu bliver Polfoto."

Han tror ikke på, at aviserne begynder at samarbejde om udenrigskorrespondenterne.

"Jeg kan jo ikke sige, at det ikke kan blive konsekvensen. Vi har det største korrespondentnet, og jeg tror, folk identificerer vores korrespondenter med Jyllands-Posten."

Ugebrevet Mandag Morgen har konkluderet, at artiklerne og lederne i Politiken og Jyllands-Posten stort set er ens. Det er Vohnsen ikke enig i.

"En nyhed er en nyhed, uanset om den er sort eller rød. Men meninger, kommentarer og kronikker adskiller de to aviser. Jeg er ligeglad med, at de skriver, lederne ligner hinanden. Jeg synes nok, de adskiller sig.

Bjarne Kristensen, Ekstra Bladet, vil ikke diskutere smertegrænser, førend han har set, hvad fusionen indebærer.
"Det er vigtigt at holde fast i redaktionel uafhængighed, men det forekommer umiddelbart som vanvid, at Jyllands-Postens og Politikens bladbude render op og ned i samme opgang," siger han.

Lars-Bo Larsen, Politiken: Smertegrænsen går lige efter vejrudsigten.
Den rent tekniske fremstilling af tv-programmer kan være i orden, men lige så snart, der er journalistik i det, så er grænsen nået. Vi angriber tv-stoffet forskelligt, Jyllands-Posten har nogle andre læsere, end vi har. Lars-Bo Larsen vil ikke udelukke et fælles fotoarkiv, men vil ikke høre tale om en fælles fotoafdeling.

"Jeg står fast, min grænse går lige efter vejrudsigten. Det er afgørende, at hele den journalistiske fremstilling forbliver forskellig. Vi har forskellig kultur og forskellig måde at lave avis på. Jeg kan garantere for, at der er forskel på, hvad man er interesseret i, hvis man er medhjælpende landarbejder i Ribe eller en af vores læsere i København og deltager i livet herovre."

Til undersøgelsen, der viser, at der ikke er den store forskel på de to aviser, siger Lars-Bo Larsen:"Man kan sikkert godt finde eksempler på ting, der ligner hinanden, men vores måde at angribe det på er forskellig. Hvis lederne ligner hinanden, så har Seidenfaden et problem. Vores avis er anderledes end Jyllands-Posten."

Læs også:To overenskomster og tre aviser og Damen og manden