Hvis jeg havde været det mindste i tvivl om nytteværdien af internationalt samarbejde, blev det fejet fuldstændigt til side sidst i maj, hvor jeg som IFJ-repræsentant var inviteret som gæst på kongressen i Hungarian Press Union, et af fem ungarske journalistforbund, men det eneste egentlige fagforbund.
Det var et ganske særligt besøg, for det var samtidig den første opfølgning på det dansk-ungarske samarbejde, der fandt sted tilbage midt i 90'erne. Ungarerne priste over for mig dette samarbejde i høje vendinger, for det havde haft afgørende betydning for, at forbund har kunnet udvikle sig.
Det har de så gjort, men er nu løbet ind i nye vanskeligheder på linje med en lang række journalistforbund i hele Europa, nemlig følgerne af finanskrisen og de store forandringer, medierne er midt i.
Men det ungarske forbund har taget fat om de væsentlige udfordringer, som også blev vedtaget i deres nye arbejdsprogram for de kommende år: nemlig at rekruttere nye medlemmer, sikre at de unge kommer med i arbejdet, samarbejde med de andre journalistorganisationer for at blive stærkere – og så gøre mere ud af det internationale samarbejde, især det nære.
Her kommer forpligtelsen, for pludselig står vi der igen hos gamle venner, som har fornyet sig og har taget det internationale arbejde til sig. Det betyder også, at de stiller krav, for de forstår nemlig ikke, hvorfor internationale koncerner som Springer i Tyskland og Sanoma i Finland kan tillade sig at behandle deres medarbejdere så forskelligt, som de gør fra land til land.
Især finske Sanoma nægter forbundet at arbejde fagligt på deres ungarske arbejdspladser. Her kommer der for alvor sammenhæng i det internationale samarbejde, for nu er det vores opgave i Nordisk Journalist Forbund (NJF) at bruge dette samarbejde til at få lagt pres på Sanoma i Finland.
Derfor giver det også mening, at European Federation of Journalists (EFJ) på årsmødet i Bulgarien ugen forinden havde besluttet at styrke samarbejdet mellem tillidsrepræsentanter og talsfolk på tværs af grænserne inden for de enkelte koncerner. Et forslag, vi fra Dansk Journalistforbund havde stillet, og som der var fuld tilslutning til.
Vores egne erfaringer har vi fra Mecom, hvor der er etableret et forum for tillidsfolkene på tværs af grænserne. I Aller- og Bonnier-koncernerne snakker tillidsfolkene sammen, når de mødes i de Europæiske Samarbejds Udvalg. Tillidsfolkene på de nordiske public service-radio- og tv-stationer har gennem en lang årrække haft et tæt samarbejde.
Dette er kun begyndelsen, for nu skal vi for alvor til at etablere de netværk, der skal gøre os stærkere og styrke båndene mellem medarbejderforeningerne, hvor det også er helt naturligt og i øvrigt afgørende for arbejdet at få freelancerne med. Arbejdsgiverne burde i virkeligheden prise og understøtte dette arbejde, for det vil også være med til at stabilisere de mange arbejdspladser, den enkelte koncern måtte have spredt ud over Europa.
I Danmark er vi vant til, at samarbejde og aftaler er en styrke. Derfor glæder det mig også, at ledelsen af den danske afdeling af Mecom bakker op om aftalesystemet i en tid, hvor det inden for samme koncern sættes under pres i andre lande inden for koncernen. Vi har derfor mere end nogensinde brug for netværket blandt tillidsfolkene.
Der hviler en stor forpligtelse på os i Danmark, dels fordi vi har styrken til det, og dels fordi vi har en helt afgørende interesse i, at den aftale- og samarbejdskultur, vi gennem årtier har opdyrket og i dag ser resultaterne af, bliver udviklet andre steder i Europa – selvfølgelig med fuld respekt for de kulturelle og historiske forskelle, der nu engang er.
Vores europæiske samarbejde er kommet til en korsvej, hvor vi i endnu højere grad skal stille krav til hinanden og dermed styrke hinandens muligheder for at kunne give vores medlemmer den ypperste service.