Det er ikke kun Dansk Journalistforbund, der har problemer med teknikken i disse dage. I aftes brød Google's e-mail-tjeneste sammen.
Ifølge flere medier betød det, at flere millioner brugere af Googles Gmail pludselig var forhindret i enhver form for adgang til deres e-mail konto.
Problemet har dog været under optræk i et stykke tid. Comon.dk skriver således, at brugere af Gmail har haft vanskeligheder med dele af den gratis webmailtjeneste siden den 20. august.
Problemet har været flittigt debatteret på Googles eget support-forum.
Google oplyser ikke, hvad nedbruddet skyldes, men der har været lignende sammenbrud i både maj, februar og august sidste år, oplyser New York Times.
Gmail havde næsten 37 millioner unikke brugere i juli måned i år, ifølge CNET.
Her kan du se status på Gmail. Og mere info på Cnet.com.
Hvad angår Dansk Journalistforbund, er der heller ikke her fundet nogen løsning endnu på gårsdagens servernedbrud.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.