Annoncesalget hos Google voksede med 33 procent fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2021: Fra 46 milliarder dollars til 61 milliarder dollars.
Det viser en ny kvartalsrapport fra Googles moderselskab, Alphabet.
Dermed er Googles annonceomsætning mere end fordoblet på fire år: I fjerde kvartal 2017 lå den på blot 27 milliarder dollars.
Den samlede årlige omsætning hos Alphabet er vokset med 41 procent fra 2020 til 2021, viser en foreløbig opgørelse i kvartalsrapporten. Og i det regnestykke er annoncesalget den klart største indtægtskilde.