Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:43 04.08.2023 Sebastian Goos

Google vil gøre det lettere at fjerne “eksplicitte” billeder

Google vil gøre det lettere at fjerne “eksplicitte” billeder

Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Google vil nu gøre det lettere at fortryde, hvis man med samtykke har ladet sig affotografere nøgen eller i en anden ”eksplicit” situation tidligere i livet.

Det fremgår at et blogindlæg på Googles hjemmeside. 

Her skriver Google, at man vil gøre det muligt for brugerne at bede om at få fjernet såkaldte ”eksplicitte” billeder af dem selv fra søgeresultaterne på Google, selv hvis man som bruger tidligere har givet samtykke til, at billederne blev taget. Før gav Google kun mulighed for sådanne anmodninger, hvis de skete uden samtykke.

En undtagelse er, hvis man har modtaget penge for, at det eksplicitte foto er blevet taget eller brugt det i en kommerciel sammenhæng, lyder det videre.

På samme tid understreger Google, at det kun er muligt at fjerne billederne fra Google-søgninger, og at virksomheden altså ikke kan fjerne billederne fra eksempelvis et medies hjemmeside.

SENESTE NYT

Flere nyheder