Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:58 08.10.2021 Ritzau

Google stryger reklamepenge til klimaskeptikere

Google griber nu til et af de mest omfattende kneb i kampen mod misinformation og hiver det økonomiske tæppe væk under klimaskeptikere.

Selskabet fjerner nemlig reklamer på indhold, der spreder misinformation om klimaforandringer.

Det kommer både til at påvirke googlesøgninger og videoer på Googles videoplatform, YouTube.

Det betyder, at man for eksempel fremover ikke vil se reklamer på en video, hvis YouTube har besluttet sig for, at videoen spreder misinformation.

Dermed vil det ikke være muligt for folk at tjene reklamepenge på den slags indhold.

Og det er netop meningen, oplyser Google og tilføjer, at det kommer til at påvirke indhold, ”der modsiger veletableret videnskabelig konsensus vedrørende eksistensen af og årsagen til klimaforandringerne”.

”Annoncører vil simpelthen ikke have, at deres reklamer dukker op ved siden af den slags indhold,” lyder det fra Google.

Politikændringen er et led i Googles forsøg på at fremme bæredygtig adfærd og gøre noget ved klimaforandringer, oplyser internetgiganten.

SENESTE NYT

Flere nyheder