I går kunne Journalisten fortælle, at en af pengemændene bag Frihedsbrevet, Denis Viet-Jacobsen, optræder på mærkelige hjemmesider, der i mange tilfælde har skubbet kritiske artikler fra nyhedsmedierne langt ned i Googles søgeresultat.

I dag siger kommunikationschef i Google Danmark Jesper Vangkilde, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag med omtalerne af Denis Viet-Jacobsen. Men han siger generelt, at Google er ude i et våbenkapløb med folk, som prøver at snyde sig til mere synlighed.

”Googles eksistensberettigelse er at levere troværdige og relevante resultater, og hvis man snyder sig til et dårligere søgeresultat, så bliver det en dårligere brugeroplevelse for alle,” forklarer Jesper Vangkilde.

Journalisten kunne i går afsløre, at artikler fra seriøse nyhedsmedier om Denis Viet-Jacobsen i mange tilfælde var overhalet af sider med betalte pressemeddelelser om Denis Viet-Jacobsens kvalifikation som erhvervsmand. Omtalen af ham optrådte på sider, der også reklamerede for hundefoder og hønsehuse. På reneordforpengene.dk blev Denis Viet-Jacobsen blandt andet præsenteret som:

’Denis Jacobsen er et navn, som ringer en klokke hos de fleste erhvervsfolk i Danmark. Igennem tiden har Denis Jacobsen sat sit præg hos mange forskellige investeringsselskaber rundt omkring i hele verden.’

Nyhedsmedierne ligger normalt højt

25 af de 60 første hits i Google var betalte reklametekster, og den første artikel fra Berlingske lå langt nede i Google som hit nummer 58, når man søgte på ”Denis Viet-Jacobsen”. Helt væk var fx en Berlingske-artikel fra 2009, hvor Denis Viet-Jacobsen forklarede, at kapitalfonde ikke er sat i verden for at redde usunde virksomheder.

Jesper Vangkilde, normalt ligger nyhedsmedierne højt i Google. Hvor alvorligt er det, når de bliver skubbet ned af underlødige hjemmesider?

”Man vil typisk se, at troværdige sider er rangeret over utroværdige, og sådan skal det også være. Når det ikke forholder sig sådan, er der noget galt. Når folk bruger Google, er det, fordi de har en forventning om at få det rette resultat, og hvis de ikke får det, har vi et stort problem,” forklarer Jesper Vangkilde.

ViI I gå ind og kigge på de her konkrete sider, som ikke burde ligge øverst i Google, men gør det?

”Vi vil kigge på det, men vi kan ikke love, at vi ser dem alle sammen igennem,” siger han.

”Hvis der er nogle, som prøver at snyde os, bekæmper vi det bedst i stor skala ved at justere algoritmen, fordi der samlet set er tale om milliarder af sider,” siger Jesper Vangkilde.

De færreste opdager det

Mikkel Flyverbom, professor på CBS med speciale i kommunikation og digitale forandringer, forklarede i går, at Google er hoveddøren til stort set alle former for information, men man kan ikke altid stole på, at Google giver et retvisende billede.

”Vi har nok troet, at det var den korrekte version af virkeligheden, der mødte os, men det bliver mere og mere tydeligt, at det ikke forholder sig sådan,” sagde Mikkel Flyverbom.

Og selv om søgemaskineoptimering ikke kan ændre et søgeresultat 100 procent, er det ofte nok til at dreje billedet i den retning, man ønsker.

”Man flytter fokus fra noget, som ikke ser godt ud, til noget mere uskyldigt – og de færreste opdager det, fordi de ikke graver længere ned,” sagde Mikkel Flyverbom.

Ny algoritme syv gange dagligt

Jesper Vangkilde forklarer, at der hver dag bliver gjort milliarder af forsøg på at fremhæve underlødige sider i Google. Og syv gange om dagen justerer Google algoritmen for at forhindre, at folkene bag siderne lykkes med det, forklarer Jesper Vangkilde.

”Vores succeskriterium er at holde de uønskede søgeresultater så langt nede, så folk ikke finder dem. Men vi kommer aldrig til at kunne stoppe det helt, for hver gang vi lukker et hul, kommer der noget nyt et andet sted,” siger Jesper Vangkilde.

Det er ikke lykkedes Journalisten at opklare, hvem der betaler for de mange sider. Denis Viet-Jacobsen har i en mail til Journalisten skrevet: ”Jeg udtaler mig generelt ikke til medierne, da det ikke har noget formål for mig privat eller professionelt.”