Det går stærkt for Googles medieprojekt ’News Showcase’, hvor medier kuraterer og skræddersyr indhold til forskellige Google-kanaler – mod betaling fra Google.
Google lancerede projektet i oktober sidste år og afsatte en milliard dollar til at skyde det i gang. Nu har firmaet aftaler med knap 1.000 medier, skriver teknologimediet 9to5Google.
Medierne befinder sig i blandt andet Tyskland, Brasilien, Canada, Frankrig, England, Argentina, Australien, Tjekkiet, Italien, Indien, Østrig og Columbia. Senest har Google indgået partnerskaber med over 40 medier i Japan.