Google er urørlig på søgemarkedet, men står svagt på den sociale front. Derfor lancerer selskabet det sociale netværk Google+. Allerede nu kan du tjekke det ud.
Tanken er, at det nye netværk fra Google skal konkurrere med Facebook, skriver Ritzau.
Allerede i aftes kunne fik de opmærksomme brugere af Google's søgetjeneste færden af det nye Google+. I toppen af Google.dk kommer der nu en sort linje til syne, som er en del af det nye Google+.
Google har angiveligt arbejdet på den nye tjeneste i lidt over et år, skriver TechCrunch. Og hvad man foreløbig ser er kun en del af den nye tjeneste, som ifølge Google er mere end blot et socialt medie. Derfor nedtoner Google-toppen da også foreløbig mulighederne.
Blandt nyhederne er muligheden for at dele indhold med andre profiler og i mere afgrænsede fora, skriver Googles næstkommanderende chefingeniør Vic Gundotra.
Dette opfattes som et modtræk til Facebook, som er blevet kritiseret for, at meddelelser automatisk bliver gjort tilgængelige for alle profilens venner – med mindre altså at indehaveren er gået igennem en kompliceret procedure for at sortere i venneflokken.
"Ikke alle forhold fungerer på lige fod. I livet deler vi en ting med universitetskammerater, noget andet med forældre og næsten intet med vores chef. Problemet er, at nutidens nettjenester har forvandlet venskab til fastfood – alle pakkes ind i samme "venne-papir" – og delingen lider under det," skriver Gundotra ifølge Ritzau.
Mere om det nye Google+ på TechCrunch og her Google+'s egen hjemmeside (dansk version).
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.