3F endte i skurkerollen i sommerens store mediehistorie om Vejlegården. Medierne stillede sig på restauratøren Amin Skovs side, og sympatisører valfartede til Vejle for at spise stegt flæsk med persillesovs. 3F tabte i medier, fordi organisationen ingen modcase havde.
Væggen lige inden for døren er tætpakket med indrammede journalistpriser. Bordingpriser, FUJ-priser og Cavling-nomineringer. I en årrække har 3F været en af de mest citerede organisationer i nyhedsmedierne – som regel med 3F's egen dagsorden. Journalistikken på fagbladet er blevet præmieret adskillige gange.
Men midt i agurketiden brød en mediestorm løs, hvor 3F blev taget på hælene, og initiativet spillet over i hænderne på ejeren af den lille Restaurant Vejlegården, Amin Skov. I medierne blev det udlagt som Davids kamp mod Goliat.
Kommunikationschef Nicolai Kampmann kommer lige fra det daglige morgenmøde, hvor de forskellige kommunikationsopgaver i Vejlegården-sagen er blevet koordineret.
»Vores største udfordring har været, at mediernes dagsorden ofte ikke handlede om selve konflikten, men om holdningerne til de metoder, der bruges i en sådan konflikt. Til gengæld gav man meget plads til Amin Skovs frihedsbudskaber. Jeg kan faktisk ikke komme i tanker om et eneste interview, hvor journalister har stillet kritiske spørgsmål til ham.«
Ifølge Nicolai Kampmann kan man godt diskutere, om 3F har klaret konflikten godt nok.
»Men medierne skal også spørge sig selv, om man gav Amin Skov en lige så stor trykprøvning som 3F. Vi skal kunne tåle kritiske spørgsmål, men det skal også gælde den anden side. Jeg synes, medierne for hurtigt har placeret os som skurke og Amin Skov som en tapper frihedskæmper.«
Han henviser til, at Amin Skov for eksempel har kaldt konflikten en frihedskamp, ikke et spørgsmål om ussel mammon.
»Men hvorfor vil han så ikke betale det samme til medarbejderne som før?«
I 3F's sommerferieramte kommunikationsafdeling blev det kommunikationsrådgiver Julie Dalsgaard, der skulle forsvare giganten 3F's interesser. Hun blev opmærksom på, at der var noget på vej, da hun på TV2 News så restauratør Amin Skov blæse til frihedskamp mod 3F. På tv sammenlignede han Vejlegårdens kamp med 3F med de danske troppers indsats i Afghanistan.
»Han sagde, at når Danmark kan sende soldater til Afghanistan for at forsvare demokrati og frihed, hvorfor forsvarer man så ikke friheden til at vælge fagforeninger herhjemme.«
En udtalelse, Julie Dalsgaard brugte de næste to uger på at parere.
»Mediepresset var så stort, at det var umuligt at komme på banen med 3F's egen dagsorden.«
Ingen i 3F havde set mediestormen komme. Konflikten kørte jo lige efter bogen.
»Ingen herinde havde forudset, at det skulle udvikle sig så vildt.«
For 3F handler Vejlegården om, at den nye restauratør Amin Skov i slutningen af 2011 opsagde overenskomsten med 3F og tegnede en med Krifa. Dermed var medarbejderne ikke sikret samme mindsteløn som tidligere.
Men midt i mediestormen kom det til at handle om alt muligt andet.
Det vakte for eksempel bestyrtelse, at Vejlegården ikke måtte indrykke annoncer i Vejle Amts Folkeblad, og at postbudene i sympati med 3F ikke ville uddele post til Vejlegården.
En aften "sympatispiste" 110 gæster stegt flæsk med persillesovs på Vejlegården sammen med blå politikere, blandt andre Liberal Alliances Anders Samuelsen – 2.500 havde ifølge Vejlegården forsøgt at reservere plads.
Til journalisterne fortalte Venstres Inger Støjberg, at det var helt forkert, at 3F blokerede virksomheden.
»Jeg vil gerne støtte hans kamp for at kunne organisere sig, som han vil,« sagde Inger Støjberg, der stillede forslag om at begrænse muligheden for blokade- og sympatikonflikter.
Torsdag den 19. juli – på mediestormens dag to – undrede Julie Dalsgaard sig over, at hendes computer kørte langsomt. 3F var under internationalt hackerangreb. Dagen efter var hjemmesiden død, og Julie Dalsgaard kunne ikke få adgang til telefonlister eller maile til kollegerne.
»Når jeg skulle hjælpe journalisterne med at finde kilder, havde jeg kun de telefonnumre, jeg tilfældigvis havde i min mobil,« siger Julie Dalsgaard, der har været ansat i 3F siden marts.
30.000 ledige medlemmer, der skulle aflevere deres dagpengekort elektronisk, blev berørt af hackerangrebet. 3F måtte oprette en nødside – og DR og TV 2 kom ind til 3F's hovedkontor:
»Jeg forventede, at de ville lave et indslag vinklet på hackerangrebet, som betød, at flere tusinde mennesker blev berørt,« siger Julie Dalsgaard.
I stedet stillede journalisterne fortsat spørgsmål til 3F-formand Poul Erik Skov Christensen om, hvor længe 3F havde tænkt sig at blive ved at konflikte.
»Jeg ved godt, at vi ikke havde så meget sympati i mediedagsordenen på det tidspunkt – men alligevel,« siger hun.
Julie Dalsgaard har tidligere arbejdet som journalist på DR Nyheder. Her var hun tit i kontakt med interesseorganisationer, der følte, at de ikke kunne komme igennem med deres egen version.
»Efter den her sag har jeg en lidt bedre forståelse for, hvordan de havde det.«
Hun kan ikke tælle det antal gange, hun har forklaret journalister, at sympatikonflikter ikke er ulovlige – faktisk er de ret almindelige.
»Det var helt grotesk, da JP spurgte mig, hvorfor i alverden vi brugte så meget energi på en lille konflikt som Vejlegården. Men det er ikke os, men medierne, der har gjort det til en stor sag.«
I dag må Julie Dalsgaard erkende, at Amin Skov er en fremragende kommunikator. Hvis 3F havde haft casen, der var gået ned i løn eller havde set sig fyret, ville det hele måske have set anderledes ud.
»Men ingen turde stå frem, så når Amin stod der med fedt på skjorten, var det eneste, vi kunne sende, en mand i jakkesæt. For nyhedsmedierne personificerede Amin den lille mand, der var kommet i klemme.«
For 3F er strategien nu at benytte mediernes interesse til at fortælle om forskellen på 3F og de gule fagforeninger. Det vil blandt andet ske gennem en annoncekampagne. Der er ikke planer om at bruge Fagbladet 3F som affyringsrampe for en kampagne mod Krifa eller Amin Skov. Spørgsmålet er, om 3F kan ændre folkestemningen med viden og kendskab?
»Vi må gribe i egen barm og sige, at når det går galt på denne måde, så er det, fordi kendskabet til fagforeningernes rolle er for lille. I en almindelig arbejdskonflikt kom vi til at fremstå som the bad guys. Det duer ikke. Det påhviler os at få vores version frem,« forklarer Nicolai Kampmann.
Sagen illustrerer den kroniske udfordring i forhold til at ramme mediernes skabelon for fortællinger: Uden en case er det op ad bakke at komme igennem med sine budskaber. 3F kunne ikke overtale nogen af de tidligere medarbejdere på Vejlegården til at stå frem. Næste gang man beslutter sig for at konflikte, bør det derfor indgå i overvejelserne, om man har en egnet case.
»Jeg synes, det er problematisk, hvis casen skal være udslagsgivende for, om man vil tage en faglig konflikt eller ej. Men casen er en central præmis, når man skal forklare konflikten over for omverdenen. Det havde vi ikke den her gang, og det har gjort det meget sværere for os at kommunikere. Samt den banale kendsgerning, at stormen anført af en række bizarre politiske angreb ramte os midt i sommerferien.« s
Journalisten besøgte 3F den 7. august
SPINKRIGEN OM VEJLEGÅRDEN
December 2011
3F varsler konflikt mod Restaurant Vejlegården.
24. marts 2012
Politikerne Kristian Jensen og Inger Støjberg spiser på Restaurant Vejlegården i sympati med Amin Skov.
19. juli 2012
Liberal Alliances Joachim B. Olsen beskylder 3F for at bruge "mafiametoder".
20. juli 2012
En fupvideo baseret på spillefilmen Der Untergang dukker op på YouTube. Ifølge de opdigtede undertekster er blandt andre 3F's Poul Erik Skov Christensen og Harald Børsting indkaldt til møde hos Hitler. Krifa afviser at være afsender.
20. juli 2012
Anonyme hackere lægger 3F's hjemmeside ned.
20. juli 2012
Privatpersoner indrykker annoncer for Vejlegården på Vejle Amts Folkeblads navnesider. Dermed omgår de annonceboykotten af Vejlegården, fordi restauranten ikke selv står som afsender.
22. juli 2012
På YouTube fortæller en medarbejder (med studenterhue), at Vejlegården er det bedste sted, hun nogensinde har arbejdet. Bag videoen står en lokal fotograf.
23. juli 2012
Restauratør Amin Skov fortæller TV 2, at han har modtaget dødstrusler.
28. juli 2012
3F fremlægger lønsedler for 22-årig kok, der tjente 25.000 kroner på en måned med 181 timers arbejde. (Personer med en 37 timers arbejdsuge arbejder 160 timer om måneden)
1. august 2012
"Jeannette Jørgensen", 3F-medlem og tidligere ansat på Vejlegården, fortæller på Facebook om sin fyring. Det viser sig, at profilen er et falsum.
1. august 2012
Meningsmåling i JP viser, at 60 procent af befolkningen er modstandere af den type blokade, 3F bruger i Vejle.
2. august 2012
Formanden for 3F i Vejle, Martin Jensen, modtager et trusselsbrev. Fagforbundets Vejle-kontor og hans private bopæl vil blive ødelagt med sten og brandbomber.
3. august 2012
Liberal Alliances folketingsgruppe afholder sommergruppemøde på Vejlegården for at vise sin støtte.
3. august 2012
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen siger til journalisten.dk, at medierne fra start har tildelt 3F skurkerollen, mens den lille, stakkels restauratør i Vejle og KRIFA har været heltene.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Journalister er i dag veluddannede, så de burde kende forskel på op og ned og bl.a. også vide, hvad den danske model går ud på. På samme måde kunne man forvente, at det der med op og ned og bl.a. vide hvad sociallovgivningen er for en struds. Det er som om, at vore love, det hårdt tilkæmpede demokrati og idealer om lighed og solidaritet er for gamle mænd over 30. Er det virkeligt gået de unge menneskers næse forbi?
Gid året 2013 må blive et år, hvor den gode historie har bare en lille smule kontakt med det samfund vi faktisk har. Og faktisk er meget stolte af.