search

Godbidsjournalistik er mere ukritisk

Når politikere serverer solohistorier, medfører det journalistik tæt på mikrofonholderi og misinformation. Det sidste i en sådan grad at Johanne Schmidt-Nielsen i dag fortryder den fremgangsmåde. Journalisten giver et indblik i handlen med politiske solovinkler 

Når politikere serverer solohistorier, medfører det journalistik tæt på mikrofonholderi og misinformation. Det sidste i en sådan grad at Johanne Schmidt-Nielsen i dag fortryder den fremgangsmåde. Journalisten giver et indblik i handlen med politiske solovinkler 

Det er en klar tendens, at såkaldte godbidshistorier er af lavere journalistisk originalitet og kvalitet end andet journalistik. Det viser en granskning af historierne om regeringens asylaftale i september med Enhedslisten og Liberal Alliance. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Center for Magt, Medier og Kommunikation på RUC.

»Der er klare indikatorer på, at den journalistiske originalitet og kvalitet af godbidshistorierne er dårligere end de andre artikler. I godbidshistorierne videreformidler man primært politikernes budskab uden at bearbejde oplysningerne eller stille sig kritisk over for dem. Det minder om foromtaler inden for kulturjournalistikken,« siger Mark Ørsten, der står bag en del af undersøgelsen, som er visualiseret i grafikken ovenfor. Historierne om asylaftalen, der bygger på såkaldte godbidder fra politikerne er blå. Historierne der bygger på selvstændig research er gule.

Alligevel er en af de markante politikere bag asylaftalen og uddelingen af godbidderne til pressen ikke tilfreds med forløbet. Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen siger i dag, at hun fortryder, at man gjorde det på den måde.

»Min egen konklusion oven på der her forlig er, at der har været så mange misforståelser og så meget misinformation i historierne, at jeg hælder til, at det havde været bedre ikke at bruge den metode. Det er trods alt bedre, at folk ikke kender indholdet, end at de har en så forkert opfattelse af det,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Læs hele historien om, hvordan Justitsministeriet planlægger uddelingen af godbidderne til pressen, hvordan en politiker bevidst vildleder en journalist for at beskytte den nøje tilrettelagte plan, og hvordan planen alligevel ender i en række artikler og tv-indslag med misinformation til borgerne. Historien kan læses i det nye nummer af Journalisten eller her.

Metode brugt i undersøgelsen:
Journalisten har undersøgt lanceringen i medierne af den asylaftale, som regeringen indgik med Enhedslisten og Liberal Alliance i september. Ved hjælp af en række interviews og indsigt i ministerielle dokumenter har vi kunnet fastslå, hvilke af mediernes historier der kan karakteriseres som "tildelte solohistorier" eller "godbidshistorier". Altså den slags historier, der bygger på, at mediet har fået tildelt nogle oplysninger om et politisk udspil før andre medier. Vi har ligeledes kunnet fastslå, hvilke forligspartier der har tildelt historierne til medierne, efter en intern koordineret plan.

Lektor i journalistik Mark Ørsten og Center for Magt, Medier og Kommunikation på RUC har herefter analyseret de seks godbidshistorier og seks andre historier, der ligeledes handlede om asylaftalen.
Analysen er foregået sådan, at man har givet hver enkelt del af historien en værdi, der er "1", "2" eller "3". "1" er opbakkende, "2" er afspejlende, og "3" er kritisk. Altså har man vurderet overskrift, underrubrik indledning, billedtekst, faktabokse og sidehistorier og så videre i forhold til, hvor opbakkende, afspejlende eller kritisk elementet var.

Derefter laver man et vægtet gennemsnit, som bliver den endelige værdi på historien. Vægtet gennemsnit betyder, at nogle elementer af historien tæller mere, fordi de læses mere og huskes bedre. Vægtningen af elementer bygger på Poynter Institutes eyetrack-undersøgelser af læsevaner. Eksempelvis scorer Politikens godbidshistorie højere end de andre, fordi den har udefrakommende kritiske røster allerede i underrubrikken, som er et element, der tæller højt i den samlede værdisættelse. Dertil kommer, at læseren både i Politiken og metroXpress møder en sidehistorie på samme side, der i begge tilfælde indeholder højere grad af journalistisk selvstændighed i forhold til afsenderen.

Når man har fundet en artikels endelige værdi, bliver den sat på en skala, der beskriver journalistisk originalitet som enten "Servicejournalistik", "Rutinejournalistik" eller "Fokusjournalistik".

Forklaring af begreber brugt i undersøgelsen:
1: Opbakkende:
Bakker op om udspil/forslag/dagsorden. Medierne dækker ikke en begivenhed selvstændigt, men agerer i stedet blot talerør og mikrofonholder for siddende politiske beslutningstagere. Det betegnes som servicejournalistik, det vil sige journalistik, der næsten udelukkende er bygget på udefrakommende oplysninger.

2: Afspejlende:
Dækker eliternes uenighed. Tilskriver medierne en begrænset indflydelse på de politiske beslutningsprocesser, hvor medierne dækker den interne uenighed mellem de politiske magthavere, men uden at tage selvstændig stilling til problematikken. Det betegnes som rutinejournalistik, det vil sige journalistik, hvor journalisten føjer en smule til råstoffet udefra.

3: Kritisk:
Mediet agerer selvstændigt og sætter selv dagsorden. Medierne har en stor indflydelse på de politiske beslutningsprocesser. Det betegnes som fokusjournalistik, det vil sige journalistik, hvor stoffet er selvstændigt behandlet og eventuelt kritisk vinklet.

Historierne, der er blevet undersøgt:
1. Berlingske
19. september: "Ny aftale skal halvere ventetiden for asylansøgere"
Fik historie om halvering af sagsbehandlingstid for asylansøgere af justitsminister Morten Bødskovs særlige rådgiver, Jakob Thune. Chefredaktør Jens Grund om værdien 1,19 i undersøgelsen: »Vi ville da hellere ligge i toppen. Vi diskuterer løbende den slags journalistik. Faren er, at vi ikke får hele historien og dermed ikke kan vide, om den gode historie ligger et andet sted i udspillet. I dette tilfælde har vi vurderet, at det var en god historie. Vi kunne godt være gået mere til biddet og set på, om det er realistisk at halvere aftalen med de 15 millioner, der er afsat,« siger Jens Grund.

2. Jyllands-Posten
18. september: "Kriminelle asylansøgere bliver i centrene"
Fik historie om at sænke tolerancen for kriminalitet blandt asylansøgere af Liberal Alliance. Indlandsredaktør Christina Agger om værdien 1,20 i undersøgelsen:
"Jeg forstår slet ikke prædikatet ukritisk. Vi gengiver ikke blot indholdet af aftalen, men stiller kritiske spørgsmål til det. Flere kilder siger i artiklen, at det i realiteten er ganske få mennesker, der vil være omfattet af aftalen – Simon Emil Ammitzbøll erkender endda, at de fleste kriminelle asylsøgere heller ikke ville få adgang til at flytte uden for centrene med regeringens (oprindelige, red.) udspil," skriver Christina Agger i en mail med henvisning til, at Simon Emil Ammitzbøll i artiklen anerkender, at den ændring, han har fået gennemført, ikke drejer sig om særligt mange asylansøgere.

3. Jyllands-Posten
19. september: "Asylansøgere får 450 boliger – og et hårdt krav om samarbejde"
Fik historie om, at 450 boliger skal etableres til asylansøgere uden for asylcentrene, af SF. Indlandsredaktør Christina Agger om værdien 1,24 i undersøgelsen: "Artiklen om boliger til asylsøgere var allerede undervejs. (…) vi var så langt, at vi under alle omstændigheder var parat til at skrive artiklen, da vi blev kontaktet af SF, som tilbød den såkaldte godbid – at der var tale om 450 boliger. Også prisen for boligerne fik vi fra partiet. Alt andet havde vi selv researchet os frem til via andre kilder. Der var altså på ingen måde tale om, at artiklen var en godbidshistorie, der blev serveret for os. De hårde samarbejdskrav var således heller ikke indeholdt i godbidden, men et resultat af vores research."

4. TV Avisen

17. september: "Asylansøgere ud af centrene"
Fik historie om, at asylaftale var på vej, og at den ville indeholde forbedringer for afviste asylfamilier med børn, af Enhedslisten. Historien fik værdien 1,43 i undersøgelsen. Journalisten har forgæves forsøgt at få en kommentar.

5. MetroXpress
19. september: "Afviste asylansøgere skal isoleres på udrejsecentre"
Fik historie om øget fokus på motiverende foranstaltninger, for at afviste asylansøgere rejser frivilligt hjem, fra Socialdemokraterne. Journalist Gitte Bank Jensen om værdien 1,47 i undersøgelsen:
»Jeg synes, at vi forsøger at forholde os kritisk til Socialdemokraternes budskab – det er jo derfor, det ender med, at ordføreren vil trække nogle af sine ord i citaterne tilbage,« siger Gitte Bank Jensen, der henviser til, at Socialdemokraternes ordfører efterfølgende vil trække ordet "stramning" tilbage.

6. Politiken
19. september: "Dansk og aktivering på vej til asylansøgere"
Fik historie om øget aktivering og undervisning af asylansøgere af de Radikale. Derudover bragte de også en kritisk forsidehistorie, som ikke er med i undersøgelsen. Journalist Jakob Sheikh om værdien 1,60 i undersøgelsen:
»Jeg medgiver gerne, at det uddrag af asylaftalen, som vi får, ender med at blive den historie, som politikerne gerne vil se. Denne her gang fik vi også lavet en kritisk historie, men ofte betyder godbidssystemet, at man står med valget mellem at skrive en historie, vi ikke kender det fulde billede af, og ikke at gå med på en væsentlig dagsorden,« siger Jakob Sheikh.

7. BT
20. september: "Flere skal sendes hjem"

8. Jyllands-Posten
20. september: "Færre asylsøgere skal udsættes for sanktioner"

9. Berlingske
20. september: "Flere afviste asylansøgere skal hjem"

10. MetroXpress
20. september: "Asyl. Venstre kritiserer regeringens asylaftale"

11. Kristeligt Dagblad
19. september: "Asylaftale hjælper 32 børnefamilier"

12. Politiken
20. september: "Politikere vedgår asylpendling"

13. Information
20. september: "Flygtning: Ny asylaftale rammer de afviste hårdt"

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen