Hvorfor var der ingen, der undersøgte, om det virkelig var et stort problem for de involverede, forældre, børn og pædagoger, at de over sommeren skulle underlægge sig de kommunale lukkedage på institutionerne? MEDLØB. Disciplinen mikrofonholderi er bestemt ikke glemt i dansk presse, vel nærmere tværtimod.
Forinden var medierne fyldt med historier om forventede børnepropfyldte opsamlingsinstitutioner og de ulidelige forhold, det kom til at medføre for alle. Kritikken var utvetydig; at det blev et kæmpeproblem, eksemplerne var måske knap så skarpe.
Tydeligst husker jeg et indslag fra TV2 Lorry, hvor en mor beklagede sig over, at hun under lukkedagene var nødt til at gå en anden og lidt længere vej, end den hun normalt skulle gå, for at aflevere sine børn i institution.
I løbet af lukkeperioden havde jeg, som freelancer, kontakt til fem opsamlingsinstitutioner, der alle – stik imod pressens vinkel – fortalte, at der ikke var ret mange børn indskrevet til pasningen, og af dem var det endnu færre, der dukkede op.
På et fritidshjem, der dagligt har cirka 280 børn, var der blot tilmeldt ni børn i ferien – men kun de tre viste sig. Til gengæld opretholdt institutionen fuld personalenormering – fordi kommunen ikke skulle bestemme, hvornår personalet holdt ferie, var begrundelsen.
Et andet sted overvejede de at indføre strafgebyr for de børn, der var indskrevet til pasning, men som alligevel ikke kom. Årsagen var, at de gennem nogle år havde stillet personale til rådighed på mere eller mindre børnetomme institutioner, og det var de godt trætte af.
Den opfølgende historie ville jeg, som freelancejournalist, gerne lave, jeg kontaktede derfor diverse redaktioner, men fandt ingen, der var interesserede.
Nu er det så de arbejdsløse, der ikke vil i job, der er emnet. På DR optrådte en restauratør, der fik fin tid i TV Avisen, hvor hun fortalte, hvor svært, ja næsten umuligt, det var at finde personale. Inden for et år havde hun haft mere end 60 til samtale om et job som tjener, men ingen af ansøgerne ville efterfølgende have stillingen.
Alle havde begrundet deres afbud med, at de fik mere ud af at gå på dagpenge, forklarede hun. Speakeren konstaterede, at restauratøren nu selv måtte stå for opdækningen af bordene. Historien var, at der er job at få, hvis man vil.
Jeg manglede til gengæld svar på, hvordan den lille restaurant kan have mere end 60 personer til jobsamtale på et år? Kan det eventuelt være stedet, der er noget galt med? Og når der er en bedre økonomi i at være arbejdsløs end i at jobbe der, er det så ikke lønnen, der er alt for lav?
De spørgsmål blev ikke stillet, restauratøren fik blot lov til at komme med sine betragtninger om, at de arbejdsløse er alt for magelige og ikke gider gå på arbejde.
TV 2 fulgte siden op med telemarketingbranchen, der ikke kunne få folk, fordi de arbejdsløse hellere ville være på dagpenge end arbejde hos dem til en timeløn på 120 kroner.
Til gengæld var der ikke en lyd om, at de fleste opslåede job krævede specifikke færdigheder fra ansøgeren, eksempelvis at vedkommende beherskede tysk og havde en særlig teknisk formåen.
Og så var der pædagogen, der for nogle dage siden klagede over, at hun var alene om at passe 40 børn.
Jeg har ikke selv set indslaget, men spekulerer alligevel på, om hun grinede højt, da tv-holdet havde forladt institutionen.
Næste gang mikrofonen kommer frem, vil det være rart, hvis der blev stillet enkelte, kritiske spørgsmål til den interviewede, inden historien sendes ud til aftenkaffen.
– Pia Koppelman, freelancejournalist
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Fine registreringer - men hvor søren er det svært at finde sandheden. Som det er i dag dukker den op i små stykker, hvor der siges det ene og det andet. Også at kommunale ordninger ikke bruges. Også lønninger og arbejdsforhold der er for ringe. Også også.
Samlede analyser ville være fine for at belyse tingene, hvor det jo ikke forbudt at skrive en bog om emnet.