De dystre tider for mediabranchen er langt fra slut. Ifølge Martin Sorrell, adm. direktør for den globale annoncegigant WPP, vil endnu flere aviser, magasiner og tv-stationer blive tvunget til at fusionere i 2010, hvis ikke de skal gå konkurs.
Det kan godt være, at annonceomsætningen i mediebranchen har været en anelse bedre hen over sommeren. Det har i hvert fald flere af de største internationale aktører kunnet rapportere om.
Fra flere mediabureauer og annoncegiganter har det således lydt, at nu var bunden nået. Sågar News Corp.'s mediemogul, Rupert Murdoch, erklærede for nylig, at "virksomheden nu klarer sig langt bedre end for blot nogle få måneder siden".
Men det er kun overfladiske tegn. Annoncebranchens 'Godfather', chefen for det globale media- og annoncebureau WPP, Martin Sorrell, forudser således i dagens udgave af Financial Times, at de brutale tider fortsætter:
"Confidence is getting better but that isn't translating into people spending more on their brands," siger han til avisen. Ifølge WPP er der altså ikke udsigt til fremgang i 2010 – og ej heller forbedringer af indtjeningen.
Martin Sorrell vurderer derimod, at mange i øjeblikket – på tværs af Europa og USA – derimod har en interesse i at tale et opsving frem på grund af nært forestående parlamentsvalg. På samme vis forsøger medieselskaber at sende signaler om fremgang og ny optimisme i et håb om at få annoncører til at booke annonceplads i god tid – frem for at vente til sidste øjeblik.
Flere store begivenheder næste år vil dog sætte fornyet gang i annonceomsætningen i visse dele af mediabranchen – heiblandt: VM i Sydafrika, De olympiske Vinterlege i Vancourver og Shanghai Expo.
Alligevel tvivler Martin Sorrell på, at det bliver et vendpunkt. Han forudser derimod, at der ikke blive nogen tilbagevenden til tidligere gode tider. Og at krisen i lang tid frem vil have form som et L. Altså en brutal nedtur, for så at blive liggende på samme leje.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.