Glemte EU-kilder

HÅNDBOG. Ros, ris og ros. Sådan er det bedst, når man coacher, har jeg hørt. Så her kommer først det pæne:Det er godt med en håndbog i EU for journalister, som DJ har udgivet.

HÅNDBOG. Ros, ris og ros. Sådan er det bedst, når man coacher, har jeg hørt. Så her kommer først det pæne:
Det er godt med en håndbog i EU for journalister, som DJ har udgivet.

Knap så godt er så listen over EU-kilder sidst i bogen. Både store og små medier, der beskæftiger sig med EU, er ikke med, og det er en skam.

Lad os tage et absolut førende medie herhjemme, der også findes på nettet, bladet Notat. Det består af gode gennemarbejdede og principielle artikler om netop EU. Hvorfor det blad ikke er med, er en gåde.

Ligesom det er en gåde, at den vel største satsning på EU-historier på nettet heller ikke er med, nemlig Presseurop.eu. Det er fire internationalt anerkendte magasiner, fx Courrier International, der står bag journalistikken. Selv om sitet får penge fra Kommissionen, så er det redaktionelt uafhængigt.

Euronews er heller ikke nævnt. Det er, på godt og ondt, EU's svar på en nyhedskanal, der dagligt sender nyheder via satellit og via hjemmesiden. Euronews har dog både af parlamentarikere og andre været kritiseret for at være lidt for ukritisk imod EU. Ikke desto mindre en ganske god side at få historier fra, hvis journalisten ellers kan sin kildekritik.
Spiegel online burde også nævnes som en god kilde for journalister med hang til EU-historier.

Og så er der os. Vi er det absolut største radiomedie, der beskæftiger sig med EU, og har dagligt 12 millioner lyttere over hele EU. Det er vel at mærke ikke anslåede, men målte lyttere. Euranet fungerer lidt som en fusion ikke af radioer, men af sendeflader. Det er meget oppe i tiden i den store medieverden. Hvert land, repræsenteret af normalt det største radiomedie i hvert land, producerer deres egne historier. Euranet har faktisk også en dansk sendeflade.

Selv om langtfra alle mange tusinde indslag per år bliver sat op på hjemmesiden www.euranet.eu, så er stedet stadig et godt sted at finde EU-historier og se, hvordan andre lande ser på EU-relaterede historier. Selv om Euranet får midler fra Kommissionen, er vi naturligvis komplet uafhængige af EU. Alt andet ville ikke kunne lade sig gøre, når man har store internationale og nationale radioer om bord.

Men ellers synes jeg, at bogen er gennemarbejdet og en fin introduktion til et stofområde, desværre kun få behersker.

– Jan Simmen, radiochef og ansvarshavende redaktør for Euranet

SVAR. Tak for både ris og ros. Du har ret i, at vi har valgt ikke at trykke en længere liste over medier, danske såvel som paneuropæiske eller udenlandske, der arbejder med EU. Det skyldes pladshensyn og prioritering.

Der er dog til håndbogens hjemmeside udarbejdet længere lister over udvalgte bloggere, politikere og enkelte medier, som læsere kan følge på nettet og på Twitter.

Vi vil sørge for at tage nogle af dine foreslåede kilder med i netudgaven.

– Esben Ørberg, kommunikationschef, Dansk Journalistforbund

0 Kommentarer