search

GLEMSEL ELLER GABESTOK?

Politiken nævner først navnet på den dømte, hvis straffen er mindst fire års fængsel. Omvendt bliver alle fængselsdømte nævnt med navn i De Bergske Blade – uanset straffens længde.
Politiken nævner først navnet på den dømte, hvis straffen er mindst fire års fængsel. Omvendt bliver alle fængselsdømte nævnt med navn i De Bergske Blade – uanset straffens længde.

Dagspressen behandler de kriminelle højst forskelligt, når aviser med hver sit etiske regelsæt møder op i retten. Nogle bringer navne på sagens hovedpersoner– andre undlader det.
Lovgivningen holder kun hånden over sager med sex-ofre. Ellers er navnene tilgængelige for enhver, både før og efter domsafsigelse.
Pressenævnet har ingen regler – kun henstillinger – og ønsker heller ikke at have det. Resultatet er over 20 forskellige regelsæt i dagspressen. Dog med den undtagelse, at alle bringer navnet, når det handler om personer med »gyldne kæder« – som Hans Engells spirituskørsel.
Dele af dagspressen mener ikke, der er ret meget informationsværdi i at skrive om »en 27-årig voldelig mand fra oplandet«, da historien hurtigt forsvinder i læsernes glemsel. Omvendt vender de fleste aviser sig imod at sætte småforbrydere i en offentlig gabestok.
Politiken er den avis, der er mest skånsom over for kriminelle danskere. Avisen skiller sig stærkt ud fra landets øvrige dagblade, når det gælder navne på dømte. På Politiken nævnes navnet på den dømte først, når fængselsstraffen er på fire år og derover. Og netop her i maj er denne regel blevet stadfæstet i avisens etiske regler.

Tillægsstraf
»For os handler det mere om at fortælle læserne en interessant og perspektivrig historie end at gøre os til særdomstol og tildele den tillægsstraf at sætte gerningsmandens navn i avisen. Ved at bruge navnene bliver også gerningsmandens familie og omgangskreds uskyldige ofre. Aviser skal ikke være en gabestok«, fastslår Bo Maltesen, som er chefredaktør på Politiken.
»Det er sagerne og ikke personerne, der er interessante – med mindre det er Poul Schlüter eller en kommunaldirektør, der har taget af kassen«, siger Bo Maltesen, og netop derfor er der også på avisen undtagelser fra 4-års-reglen: Navnet nævnes for mindre straffe, hvis »den dømte bærer gyldne kæder« – altså er en offentlig person, eller »hvis vedkommende kan forveksles med andre og hensynet til disse andre gør offentliggørelsen nødvendig«.
De Bergske Blade i Holstebro/Struer, Thisted, Viborg og Ringkøbing ligger i den anden ende af skalaen for navns nævnelse. Her bringes navnene på alle fængselsdømte.

Slut på diskussion
»Dagbladene bør da være de sidste, der sætter begrænsninger i den offentlige retspleje. Når en dommer har bestemt, at en forbryder skal fratages det dyreste af alt, nemlig friheden, kan jeg ikke se nogen fornuft i, at vi skal holde os tilbage«, siger redaktionschef Erik Poulsen, Ringkjøbing Amts Dagblad.
Redaktionschef Lars Krogh på De Bergske Blades Holstebro/Struer-udgaverer glad for, at De Bergske endelig fandt ud af at skrive navne på alle fængsels-dømte.
»Vi havde tidligere en regel om, at dommen skulle være på mindst 60 dages ubetinget fængsel. Det gav os en række endeløse diskussioner om forbrydelsers alvorlighed i forhold til strafudmålingen. Derfor besluttede vi at lade det være helt op til dommeren – forstået på den måde, at hvis dommeren takserer forbrydelsen som værende alvorlig nok til frihedsberøvelse, så mener vi også den er alvorlig nok til, at vi skal nævne navnet. Det er vores indtryk, at fremgangsmåden opfattes som retfærdig, både af involverede parter og af læserne«.

Den fulde lærling
Det sidste vinder ikke genklang hos Kaj Skovborg Andersen, forsvarsadvokat gennem 30 år i Ringkøbing:
»Det virker urimeligt hårdt når en lærling, der i fuldskab har tævet en anden ved et sommerdiskotek og fået 30 dages fængsel, skal hænges ud i avisen med navn. Det er hårdt nok for familien, men for den unge selv kan lærepladsen være i fare, selv om hans mester er forstående. Omtalen virker massivt negativt i et lokalsamfund«, siger advokaten, der uden held har forsøgt at få De Bergske Blade til at ændre praksis.
En af dommerne i De Bergske Blades område, Mona Kastrup, tidligere Herning og Skjern, nu Retten i Viborg:
»Det kom som et chok for mig, da jeg kom til Skjern fra Herning, hvor der var en helt anden praksis for navns nævnelse. I Skjern var reportage-stilen aggressiv, og en mand, der fik 30 dage for at have slået sin kæreste i jalousi, blev også hængt ud med navn. Jeg var rystet og fandt, at Skjern Dagblad (udgave af Ringkøbing Amts Dagblad) lige så godt kunne – og kan – opstille en offentlig gabestok på torvet.

Etik – ikke ytringsfrihed
Tilbage til Rådhuspladsen. Politikens chefredaktør Bo Maltesen nægter at købe argumentet fra nogle avisfolk om, at det er et led i deres arbejde i »sandhedens tjeneste« at offentliggøre navnet på dømte.
»Det er noget vrøvl, at journalister skal fremlægge alt, hvad de ved. Vi redigerer jo avisen, og der er så meget andet, vi redigerer fra. Det her er ikke et spørgsmål om ytringsfrihed, men et spørgsmål om etik. De eneste reelle argumenter for at oplyse navnet ved små straffe er nyfigenhed« siger Bo Maltesen, som i øvrigt godt kan forstå, at lokale aviser måske oftere bør skrive navnet på dømte, bl.a. for at undgå at den dømte bliver forvekslet med en anden.
På Ekstra Bladet er der ifølge chefredaktør Bent Falbert ingen begrænsninger. Her skriver man navnene på dømte i de sager, man finder interessante.
»Vi går indfor størst mulig åbenhed i politi- og retsreportage, hvilket indebærer, at vi i almindelighed nævner navnet på implicerede, idet vi dog respekterer navneforbud. I praksis fraviges denne indstilling dog i en række tilfælde, hvor nævnelse af navnet vil indebære en unødig belastning af sagens hovedperson eller dennes børn og pårørende. Og disse afgørelser træffes af mig som ansvarshavende«.

Ritzau vil ændre praksis
På Ritzaus Bureau undersøger chefredaktør Uffe Riis Sørensen, om Ritzaus retsreportager kan forsynes med navne pådømte – uanset straffens størrelse – hvorefter aviserne kan bruge navnene eller lade være.
»Dagspressen skal ikke være moralens vogtere, når vi har en lovgivning om åben retspleje. Vort problem er, at vi ikke har alle navnene. Om man kommer i avisen eller ej, beror i forvejen på en form for tilfældighed, fordi ingen kan dække alle sager. Der er altid tale om en journalistisk vurdering, men navnene bør i det mindste være til rådighed. Det er retssystemet, der fratager en person sin frihed, og når vi beskriver denne del af samfundet, bør det ikke være Ritzau, der stiller sig op som overdommere«, siger Uffe Riis Sørensen.

Navneforbud florerer
I Ålborg har man siden forhenværende chefredaktør Erling Brøndums tid konsekvent bragt navnene på alle dømte, men den praksis forlades nu i forbindelse med fusionen med Vendsyssel Tidende, hvis 1-års-regel ventes at blive gældende for Ålborg Stiftstidende.
»Mange medarbejdere og læsere føler, at vi er for grove med navne på alle fængselsdømte. Især ved småkriminalitet opfattes det som en tillægsstraf at få sit navn i avisen«, siger kriminalreporter Søren Østergaard, Ålborg Stiftstidende.
Avisen oplever i stigende grad, at forsvarsadvokater beder om navneforbud– og får det. Hvis dommen appelleres, går der 14 dage, før appeltiden er overstået og Ålborg Stiftstidende kan skrive navnet.

Vold som særregel
I Odense har man en anden diskussion. Fyens Stiftstidende overvejer at gå ned fra sin nuværende 2-års-regel til 1 år. Da Odense er ekstremt voldsramt, overvejes det også at gå endnu længere ned med hensyn til voldsdømte, og det er et synspunkt, der støttes på Danmarks Journalisthøjskole.
»Det værste, de fleste kan forestille sig at blive indblandet i, er meningsløs vold. Hvorfor holde hånden over voldsmændene, når vi har offentlig retspleje?« spørger juridisk afdelingsforstander på DJH, Oluf Jørgensen, der foreslår aviserne at diskutere en grænse på tre måneders fængsel, når det handler om vold, og ellers en 2-års-regel for øvrig kriminalitet.
»Avisens rolle er også at være medspiller i den præventive effekt ved – måske kampagnemæssigt – at sætte ind over for den meningsløse vold. Og vælger man det, har man jo værktøjet lige ved hånden – for navnene er frit tilgængelige«, siger Oluf Jørgensen.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen