Journalisten fortjener stor tak for sit tema om Østeuropa i sidste udgave. Glæden ville imidlertid have været endnu større, om man ikke kun havde berettet om den del af dansk presse, der åbenbart ikke gider beskæftige sig med regionen, men også om de medier, som prioriterer området højt.

Jeg har haft fornøjelsen af at være på Jyllands-Posten siden 1. september. I løbet af de første to måneder var jeg i Sofia, Bukarest og Budapest. I skrivende stund er jeg på vej til Prag. Ingen af historierne herfra er breaking news. Det er baggrundsartikler, der forhåbentlig er til nytte for læsere, som ønsker mere end kriseoverskrifter. Jeg får den plads, der er brug for. Min forgænger havde lignende forhold.

I min foregående ansættelse hos Berlingske var der også lydhørhed over for Østeuropa. På det seneste kneb det med pladsen, men det var ikke specielt rettet mod historier herfra.
Journalisten videregiver et udsagn fra en lektor om, at især dækningen af Polen, »EU's sjettestørste økonomi«, er »noget pinlig«. Det kan være, at manden har ret, men man kunne også spørge, hvordan det kan være, at hverken DR eller TV 2 har haft en fast korrespondent i Tyskland, EU's største økonomi, den sidste halve snes år.

Med andre ord: Jeg er ikke sikker på, at Østeuropa lider en særlig krank skæbne i danske medier i forhold til andre egne af verden, med undtagelse af USA. Der er redaktioner, som gerne vil have stof herfra, og der er andre, som ikke vil. Jeg anbefaler Østeuropa-interesserede at finde en passende avis. Hvornår har vi i øvrigt sidst set en historie fra Finland eller Belgien?

– Michael Kuttner, Jyllands-Posten, Berlin