Glæde i Aller over voldgiftssag

I Aller glæder administrerende direktør Pål Thore Krosby sig over sejren i voldgiftssagen mellem DJ og Aller, som blev afgjort i søndags. Han er ligeledes lettet over, at DJ har opgivet sin varslede blokade mod Aller.

I Aller glæder administrerende direktør Pål Thore Krosby sig over sejren i voldgiftssagen mellem DJ og Aller, som blev afgjort i søndags. Han er ligeledes lettet over, at DJ har opgivet sin varslede blokade mod Aller.

Det er kun freelancere, som er ansat på lønmodtagerlignende vilkår, der er dækket af freelanceoverenskomsten mellem Aller og DJ. Freelancere, der arbejder som selvstændigt erhvervsdrivende er ikke omfattet af overenskomsten. Det blev afgjort på et møde søndag i en voldgiftssag mellem Dansk Journalistforbund og Aller. Dermed faldt afgørelsen i voldgiftssagen ud til Allers fordel.

Hos Aller er administrerende direktør Pål Thore Krosby tilfreds med afgørelsen.

»Fra mit ståsted er jeg naturligvis glad for, at vi fik medhold i vores synspunkt. Dommen var meget klar og efterlod ingen tvivl om, hvor skillelinjen er mellem, hvilke freelancere der må arbejde på overenskomsten, og hvem der ikke må,« siger han til Journalisten.dk

Pål Thore Krosby er samtidig lettet over, at den varslede freelanceblokade mod Aller er droppet.

»Nu har vi god mulighed for at sætte os ned og forhandle overenskomst med Dansk Journalistforbund for de faste freelancere, som alle kan være tilfreds med,« siger Allers direktør.

0 Kommentarer