search

Glæd dig til du bliver gammel

OTIUM. Du slipper for chefen. Du kan sige nej til møgopgaver. Du kan ryste bedrevidende på hovedet af unge lømler og nye tider i faget. Der er noget at se frem til, når man bliver gammel.

OTIUM. Du slipper for chefen. Du kan sige nej til møgopgaver. Du kan ryste bedrevidende på hovedet af unge lømler og nye tider i faget. Der er noget at se frem til, når man bliver gammel.
Journalisten har opsøgt en række pressefolk i pensionsalderen, der ikke sidder og spiser æbler med kniv under bænken, spiller golf eller ligger og daser på sofaen.
De laver stadig opgaver af lyst – bøger, artikler, klummer, radio, tv og pr.
De siger, at de får det bedste af begge verdener: Kontakten til det fag, de elsker, og muligheden for at sige "det gider jeg sgu ikke …"
Eller som tidligere tv-journalist og kommunikationschef i kongehuset Lis M. Frederiksen (65) siger:
»Da jeg arbejdede, skulle jeg også lave ting, som jeg måske ikke var så stærk til, eller som ikke var så sjovt. Det er egentligt meget rart at kunne vælge det fra.
I dag er Lis M. Frederiksen gået på pension og holder foredrag om sin karriere som journalist, laver pressearbejde for blandt andre Roskilde Ældremotion og har forelæst for de journaliststuderende på SDU om sprog.
Tidligere journalist på Politiken Edel Hildebrandt (69) laver sammen med sin mand, journalist Petter Kühnel, den ugentlige klumme med finurlige sprogfejl "Oh Danmark" i Politiken.
»Jeg nyder stadig at arbejde med faget, og jeg nyder også, at det ikke er hver dag. Det er fantastisk at være uafhængig af chefer. Jeg behøver ikke være bange for at blive fyret, eller at bladet lukker,« siger Edel Hildebrandt, der endnu ikke er vågnet op og har tænkt: "Gud, hvor ville jeg bare ønske, at jeg skulle på arbejde."
Ud over "Oh Danmark" bruger hun jævnligt nogle timer på at lave klummer til rubrikken Dag-til-Dag på Politikens bagside og skriver også boganmeldelser til Politiken.
»Jeg elsker at pille med ord. Det holder jeg aldrig op med,« siger Edel Hildebrandt.

SPØRGER MAN DE ÆLDRE DJ-MEDLEMMER om, hvorfor de bliver ved med at arbejde, svarer de, at de ikke kan lade være. En af dem er Erik Lund (69), underviser på Journalisthøjskolen. Han har netop forlænget sin kontrakt, så den løber frem til august næste år.
»Jeg arbejder hele tiden. Fuldtid og overtid, jeg kunne ikke drømme om andet. Det er verdens bedste fag. Det ville være en skam ikke at blive i det, når jeg nu kan,« siger Erik Lund.
Han lider af den sjældne sygdom akut nervelammelse, og i januar blev han lammet i hele kroppen, så han kun kunne bevæge det yderste af fingrene.
»Som genoptræning fik jeg tilbud om at spille computerspil. Men det var ikke noget for mig.
Jeg ville hellere gøre det på en måde, der passede mig,« siger Erik Lund, der i stedet begyndte at skrive på bogen "Outze i Krig" sammen med journalist Jakob Nielsen.
Hver dag blev Erik Lund kørt til Journalisthøjskolen, hvor han trillede sin rollator ind på kontoret på 300-gangen for at skrive. Bogen er udkommet og bliver anmeldt i dette nummer af Journalisten.
Faktisk var det, da skoledrengen Erik Lund tilbage i 1952 selv mødte redaktør Børge Outze, at det gik op for ham, at han ville være journalist for life.
»Jeg var i skolepraktik på Information for at se, hvordan man lavede avis. Mine forældre håbede, at jeg skulle uddanne mig til lærer eller bibliotekar, og de forventede, at jeg ikke ville bryde mig om jobbet som journalist. Det modsatte skete. Jeg har været solgt til faget siden,« fortæller han.

I ÅRHUS FINDES OGSÅ ET ANDET aktivt DJ-medlem, der har tænkt sig at arbejde med sin profession resten af livet. Pressefotografen Ib Hansen (85), eller slet og ret Presse-Ib, har i løbet af årene taget 340.000 billeder. Selv om de fleste i Ib Hansens generation er pensionister, har han ingen planer om at lægge kameraet på hylden. ∞
»Siden 1942 har jeg set alting gennem et kamera, og jeg kan ikke lade være med at tage billeder. Ligesom Picasso siger jeg: "En kunstner lægger ikke penslen, før han dør".«
Hver lørdag tager Presse-Ib billeder af brudepar foran Århus Rådhus til Århus Stiftstidende. Han har også opgaver for SE og HØR og Familiejournalen og laver jubilæumshæfter for virksomheder og personer – heriblandt kongefamilien.
Oveni tager han reportagebilleder, når de andre fotografer på Stiften ikke kan få vagtplanen til at gå op. Presse-Ib arbejder cirka 10 timer om ugen, og han kan tjene omkring 100.000 kroner om året på bryllupsbillederne. Indkomsten giver lidt ekstra i kassen, selv om han ikke står og mangler penge.
»Jeg har tjent så mange penge i løbet af årene, at jeg ikke skylder noget i mit hus. Men det er rart at tjene lidt ekstra, når man gerne vil leve så godt, som jeg gør,« siger Ib Hansen og tilføjer, at han har brugt en million kroner på rejser de seneste 25 år.

OGSÅ JØRGEN FLINDT PEDERSEN (68 år), tv-journalist og TV 2s direktør gennem syv år, siger, at hans tv-produktionsselskab Far Film først og fremmest tjener til at give ham afløb for en evig trang til at udtrykke sig.
»Jeg ville ikke kunne leve af det – i hvert fald med den levestandard, vi har vænnet os til – så økonomisk er det blot et supplement til pensionen.«
Jørgen Flindt Pedersen stoppede som TV 2-chef, da han var 60 år, og oprettede med det samme Far Film. Siden har han lavet dokumentarfilm fra blandt andet Vollsmose og Vestbredden. Lige nu arbejder han på en film om FNs særlige ekspert på torturområdet, Manfred Nowak.
Far Film er fortsat en fuldtidsbeskæftigelse for Jørgen Flindt Pedersen, og han har tænkt sig at blive ved med at lave journalistik, så længe han har noget at give, og der er en efterspørgsel.
Har du ikke nogle gange lyst til at lægge dig på sofaen i stedet for at arbejde?
»Jeg har det bedst med at dase, når jeg lige har arbejdet. Jeg bliver rastløs, når jeg har slappet af et stykke tid, og så vil jeg gerne gøre det, jeg altid har gjort, nemlig fortælle historier,« siger Jørgen Flindt Pedersen.

»JEG HAR DET GLIMRENDE.« Carl Otto Brix er 79 år og har lige været ude på ugens fjerde løbetur, da Journalisten har ham i røret. Carl Otto Brix har været på Christiansborg i en menneskealder og arbejdet som informationschef i DJØF. I 2005 skrev han en bog om frihedskæmperen Frode Jakobsen. Nu er han i gang med en bog om tidligere statsminister Vilhelm Buhl. Carl Otto Brix uddannede sig til cand.mag. i historie, da han gik på pension. Han er meget optaget af besættelsestiden og har skrevet artikler til forskellige historiske tidsskrifter.
»Når oldinge som jeg kan være aktive, skal man benytte sig af lejligheden. Det giver mig noget spændstighed i hjernen,« siger han.
De seneste år er han blevet brugt som ordstyrer og stemmeoptæller i blandt andet Kreds 1. Og opgaven som dirigent ved generalforsamlingen i DRs veteranklub næste år er allerede plottet ind i kalenderen. Carl Otto Brix holder også foredrag om årene på Christiansborg. For eksempel sprang han til, da TV-avisens Claus Buhr meldte afbud til et foredrag i DRs veteranklub.
»Tilhørerne klappede venligt, og så kan de jo høre Claus en anden gang,« siger Carl Otto Brix.

TIDLIGERE JOURNALIST OG CHEF PÅ TV-AVISEN, pressechef ved ambassaden i Washington og kommunikationschef for kongehuset Lis M. Frederiksen gik på pension ved årsskiftet. Dermed var det slut med at holde de royale journalister i kort snor – og Bodil Cath bag afspærringerne.
Nu stod hun med en åben kalender.
»Efter 40 år på arbejdsmarkedet med mange lange arbejdsdage var det en gave at få lov til at bestemme over sin egen tid,« siger Lis M. Frederiksen, der måtte spørge sig selv om, hvad hun ville bruge den nye frihed til.
»Mange oplever at stå i et tomrum. Det gjorde jeg også. Men ligesom børn skal kede sig en gang imellem for at finde på nogle nye lege, skulle jeg også kede mig lidt for at finde ud af, hvad jeg ville,« fortæller hun.
I dag er der få dage uden aftaler i kalenderen. Lis M. Frederiksen har for eksempel forelæst om sprog for de journaliststuderende på SDU og laver pr for Roskilde Ældremotion, som hun er medlem af.
»Jeg laver blandt andet pressearbejde for dem, så foreningen kan få den omtale i lokalmedierne, som den fortjener,« siger hun.
Derudover er hun i gang med nogle projekter, som hun ikke ønsker at løfte sløret for endnu.
»Der er en masse muligheder, der åbner sig, når man går på pension. Men de kommer ikke af sig selv. Det har de heller ikke gjort for mig. Man skal selv gøre en indsats.«

FOR EDEL HILDEBRANDT ligger der en tilfredsstillelse i at kunne se tilbage på et arbejdsliv og kunne sige: "Det gik da meget godt".
Hun begyndte på Vendsyssel Tidende som 17-årig og glæden ved at se sin egen byline på tryk er i dag lige så stor som dengang.
»Man bliver aldrig for gammel til at nyde at se sit navn i avisen.«
Jørgen Flindt Pedersen siger, at han i dag er klogere, mere vis og lidt mindre skråsikker end den unge Jørgen Flindt Pedersen.
»Med alderen mister man ungdommens unuancerede evne til bare at fare frem med næsen i sporet. Når man har prøvet at være leder – og har prøvet at blive angrebet af journalister – giver det også ekstra dimensioner i tilværelsen. Jeg synes selv, at jeg er blevet en bedre journalist, men måske også lidt mere tandløs, vil nogle måske mene. Det synes jeg nu ikke selv.«
Er der grund til at glæde sig til at blive gammel?
»Jeg synes, det er ideelt. Jeg har beskæftiget mig med journalistik hele livet. Derfor er det også en glæde at kunne få lov at have så mange fantastiske opgaver i den tredje livsfase. Nu, hvor man er gammel nok.«

DER ER DOG IKKE ALLE JOURNALISTER, der bevarer kontakten til faget eller deres gamle arbejdsplads. Da Politikens arkitektur- og designjournalist Henrik Sten Møller (71) gik ud ad svingdøren, vidste han, at han under ingen omstændigheder ville skrive for avisen igen.
Det løfte har han holdt. Ældre journalister skal give plads til næste generation.
»Mange journalister er jo ikke til at smide ud. Jeg har været journalist i 50 år, og det er mere end nok,« siger Henrik Sten Møller.
Han bliver også væk, når Herbert Pundik inviterer til den årlige julefrokost for tidligere medarbejdere: »De kommer vaklende, mindes fortidens sejre og taler om, hvor forfærdeligt det er, at de unge ikke kan noget i dag.«
I stedet lever Henrik Sten Møller et pensionistliv, hvor han cykler rundt i byen (uden at blive svinet til af sure læsere) og »følger dagens inspiration«.
Det har han tænkt sig at blive ved med.
»Jeg har oplevet ældre kolleger, der måtte slå op i avisen og se deres byline for at sikre sig, at de var i live. Og jeg hører om folk, der skriver artikler for en sølle betaling, og som forbitret fortæller, hvordan artiklerne ligger gemt i arkiverne i månedsvis, før de kommer på. Nej tak, det er ikke noget for mig.«

∞ 7 GRUNDE TIL AT GLÆDE SIG

Du er din egen chef
Du slipper for kedelige pligtopgaver
Du kan fortælle anekdoter om gamle dage
Du modtager stadig fagbladet Journa-listen
Du kan ryste på hovedet over de unge i faget
Du betaler kun 77 kroner om måneden i DJ-kontingent
Du kan sætte tempoet ned uden at miste kontakten til faget

 

∞ SÅ MEGET MÅ DU TJENE
Efterløn: Du bliver trukket i din efterløn, hvis du har lønnet arbejde. Modregningen sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, det vil sige time for time. Blandt DJ-medlemmer på efterløn havde 149 ud af 737 medlemmer haft arbejde fra januar til oktober 2008.

Pensionist: Den fulde folkepension for enlige er i dag 122.000 kroner om året. For ægtepar er det knap 90.000 kroner. Heraf skal der betales skat. Hvis du tjener mere end 57.000 kroner om året som pensionist, bliver folkepensionen reduceret. Din pensionsopsparing bliver ikke beskåret, hvis du har lønnet arbejde.

 

∞ PENSIONISTER PÅ ARBEJDE

Der findes ikke tal for lønnet eller frivilligt arbejde blandt DJs folkepensionister, men at gruppen er stor, er der ingen tvivl om.
På den lille uafhængige internetbaserede radiokanal Den2Radio sidder en stribe seniorer bag mikrofonen: Ove Weiss (68), tidligere LO og DR, Peter Hertz (68), tidligere pressechef i DSB, og de tidligere P1-journalister Vagn Jensen (67) og Claus Seiden (68).
Jørn Hjorting (77) kan ses i programmet "Snak med Hjorting" på DK4. Morten Langkilde (71) fotograferer for Politiken. Jørgen Kølle (68) fra Rømø har fotoopgaver for Billedbladet, Kongehuset, Farvandsvæsenet og Forsvaret.
Lotte Freddie (73) skriver om mode for Dagbladet Børsen og blev sidste år kåret til Danmarks mest indflydelsesrige modejournalist i Journalisten. Gregers Dirckinck-Holmfeld (76) er kulturanmelder på Børsen.
Bente Grue (62) er grafisk formgiver og fotograf på efterløn. Hun holder lysbilledforedrag om lande, hun har besøgt.
Listen er uendelig.
For eksempel omfatter den også kendte tv-ansigter som den danseglade sportsjournalist Poul Erik Andersson (68). Han har lige udgivet sine erindringer, "Et Liv på Tværs". Det samme har den tidligere DR-journalist Carsten Fischer (71), der i en årrække lavede programmer om opførelsen af Storebælts-forbindelsen. Tidligere tv-vært Birgit Meister (66) er ulønnet ildsjæl og kommunikationsmedarbejder for Landsforeningen Multipel System Atrofi – en neurologisk sygdom, hendes mand blev ramt af.
Blandt sportsjournalisterne fungerer Hans Grønfeldt (70) som formand for de 100 medlemmer af Sportsjournalisternes Golf Klub, og han skriver også om golf på freelancebasis.
Kurt Thyboe (68) optræder i "Kurts Corner" i det nye Aller-magasin Player om international fodbold. Konceptet går ud på, at redaktionen ringer op til Kurt Thybo i Spanien og laver en båndudskrift på, hvad han fortæller om for eksempel FC Barcelona.
På grund af sygdom i familien har den tidligere journalist og fotograf ved United Press Per Thiesen (91) kørt på lavt blus på det seneste. Han holdt op med at lave Erhvervsbladets udlandsstof som 86-årig, men melder sig gerne under fanerne.
»Hvis nogen ønsker at bruge mig, stiller jeg mig gerne til rådighed. Alder betyder ikke noget,« siger Per Thiesen, der stadig har kontor i Amaliegade i København.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen