Freelancerne er en broget gruppe af enspændere, forretningsfolk, fyrede, hjemmegående husmødre og hårdt arbejdende fastlancere. Samlet set arbejder freelancerne mest og tjener mindst. Alligevel er de meget tilfredse med deres arbejde.

FRIHED. Freelancerne er en af de største og mest mangfoldige grupper i mediebranchen. Blandt freelancerne finder vi både de karrierefræsende kommunikationsrådgivere, ludfattige forfattere, nyuddannede arbejdsløse og nicheorienterede perfektionister, som kun vil skrive til Ud og Se og Weekendavisen.

Et virvar af journalister, fotografer, tekstere og layoutere er at finde blandt DJ's knap 2.500 freelancemedlemmer.
Der er store forskelle på, hvordan freelancerne klarer sig, hvor meget de arbejder, og hvor mange penge de hiver i land.

En ting har langt de flestefreelancere dog til fælles: De er de lykkeligste medlemmer af Dansk Journalistforbund. Hele 79 procent svarer i en undersøgelse, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde.

»Freelancerne har det tilfælles, at de af den ene eller den anden grund har valgt det store sikkerhedsnet fra for at lave noget, de godt kan lide.

Det er den altoverskyggende fællesnævner. Og så stikker de ellers ud i alle mulige retninger, både hvad angår løn, arbejdsvilkår og deres bevæggrunde for at være freelancere,« siger faglig konsulent i Dansk Journalistforbund Kirstine Baloti. For at kunne betjene medlemmerne bedst muligt har karriererådgiverne i Dansk Journalistforbund delt freelancerne ind i tre grupper.

DEN FØRSTE GRUPPE er alle dem, der er meget bevidste om, at freelancetilværelsen kun er en midlertidig fase. De kunne lige så godt kalde sig arbejdsløse, men det virker bare bedre at kalde sig freelancere. Det gælder for eksempel alle de nyuddannede, som hovedsageligt freelancer for at gøre deres hoser grønne hos arbejdsgiveren og dem, der blev fyret, da krisen for alvor satte ind.

»De freelancer lidt for at holde sig varme, men deres hovedindtægt kommer ikke fra freelancearbejdet, men fra dagpenge eller andre indtægter,« siger Mads Løkke Rasmussen, konsulent i Dansk Journalistforbunds afdeling for Uddannelse og Karriere.

DEN ANDEN GRUPPE er de freelancere, som har forstået, hvordan de får en freelancebiks til at hænge sammen og blive en god forretning. Dem kan man kalde "Konsulenterne".
»80 procent af deres arbejdstid består af opgaver, de løser for at tjene penge, mens kun 20 procent af opgaverne er hjerteblod,« siger Mads Løkke Rasmussen.

Det er typisk de lidt ældre freelancere over 35 år. De hviler i rollen som freelancere og er ikke på vej et andet sted hen.
Konsulenttyperne har hele tiden fokus på at skabe merværdi ud af deres produkter. Hvis de får en opgave for en kunde, vil de typisk forsøge at finde ud af, om der er flere og større opgaver, som de også kan løfte for samme kunde. I stedet for bare at skrive en artikel, leverer de gerne en hel folder, et webside eller en kommunikationsstrategi.

DEN TREDJE GRUPPE freelancere er dem, der primært tager udgangspunkt i egne lyster og
interesser, når de byder ind med artikler og ideer til magasiner og aviser. De har det til fælles, at de har meget lidt fokus på at drive forretning. Karrierekonsulenterne i Dansk Journalistforbund kalder dem 'De Hjertedrevne' eller 'Drømmerne'.
De vil ofte helst skrive for Euroman, Ud & Se, Samvirke, Kristeligt Dagblad eller Weekendavisen.

»De skal helst kunne mærke arbejdet i hjertet,« siger konsulent i DJUK, Jonas Thing. Typisk har de hjertedrevne kun én eller meget få kunder, hvor konsulent-typerne har mange kunder og hele tiden kontakter nye potentielle kunder.

»Når drømmeren endelig får en luns, så bruger vedkommende ofte meget tid på at fortælle vidt og bredt om det til deres venner og tænker ikke særlig meget på, hvad de skal lave i næste måned,« siger Mads Løkke Rasmussen.

Mens drømmerne ofte leverer en artikel eller illustration ad gangen, formår konsulenttyperne ofte at rådgive og levere pakkeløsninger. Konsulenttyperne har ofte et større netværk, de kan trække på. Hvis de skal producere en pjece, har
de typisk en fotograf og en layouter, de ofte samarbejder med.

BLANDT DE HJERTEDREVNE finder vi også kunstnertyperne. Det gælder både kunstfotograferne, forfattere og visse illustratorer. En gruppe helt for sig er baglandskvinderne. Det er typisk kvinder, som bliver forsørget af en vellønnet ægtefælle.

Baglandskvinden kunne for eksempel lave børnebogsillustrationer. De hører til blandt dem, der får dækket færrest arbejdstimer. De bekymrer sig ikke så meget om penge, men mere om at de har de rigtige kunder, og om de trives med deres arbejde.

Af den seneste lønstatistik fremgår det, at freelancerne i gennemsnit kun udskriver regninger for 73 procent af deres arbejdstid. Baglandskvind-erne og de andre hjertedrevne er med til at trække det tal ned. Omkring en femtedel af freelancerne anslår, at de kun får betaling for halvdelen af deres opgaver.

FREELANCERNES TIMELØNNINGER er da heller ikke imponerende høje. Gennemsnitslønnen for freelancere ligger på mellem 246 og 344 kr.
»Tallene dækker over en meget stor spredning, men der er meget få freelancere, der reelt kan oparbejde en timeløn, der svarer til forbundets vejledende takster,« siger Kirstine Baloti og minder om, at en freelancers løn også skal dække pension, ferie, løn under sygdom, kontorhold og transport. Alle de udgifter, som mange fastansatte får dækket af sin arbejdsgiver ved siden af lønnen.

Selvom timelønnen for mange freelancere er lav, og mange langt fra kan tage penge for alle deres arbejdstimer, så er langt de fleste freelancere som nævnt godt tilfredse med deres arbejdsliv.

DE MEST TILFREDSE freelancere er dem, der forstår at udnytte den frihed, der er i livet som freelancer.
Når Kirstine Baloti spørger freelancerne, hvad de godt kan lide ved at være freelancere, svarer de fleste, at det er friheden, der trækker.
Det er både friheden til at sige nej til en opgave, men også friheden til at kunne sove længe, når man er træt og tage på ferie, når flybilletterne er billige. Men når hun så spørger dem, om de har benyttet sig af den frihed inden for det seneste år, svarer mange nej. I gennemsnit holdt 42 procent af freelancerne for eksempel kun fire ugers ferie eller derunder i 2008.
»Det er ofte alene idéen om at have friheden til selv at vælge, som er stærkt tilfredsstillende for mange freelancere,« siger Kirstine Baloti.

De mindst tilfredse freelancere, er ofte fast-lancerne, som egentlig gerne ville fastansættes, og som arbejder mere eller mindre, som om de var fastansatte, men uden fastansattes privilegier. Det gælder mange tekstere og mediefolk i tv-produktionsmiljøet, men også inden for magasinerne.

DE SEKS FREELANCETYPER

Den midlertidige
Den midlertidige freelancer er for eksempel den unge nyuddannede, som freelancer lidt for at holde sig varm på mediemarkedet. Det kunne være den unge storbysmarte kvinde, der lige er kommet ud fra RUC eller den 39-årige mand, der lige er blevet fyret i forbindelse med en fyringsrunde.

Fælles er, at de er meget bevidste om, at freelancetilværelsen kun er en overgang. De har fokus på at netværke og hurtigt komme i fast arbejde. Problemet opstår, hvis den midlertidige bliver til den ubeslutsomme, der hverken fokuserer på at opbygge en freelancetilværelse eller på at professionalisere sin jobsøgning.

Råd
Der skal fokus på jobsøgningen. Hvis freelanceopgaverne betyder, at der er for lidt tid til at skrive gode ansøgninger, så drop freelanceopgaverne.

Enspænderen
Enspænderen er freelanceren, som ikke fungerer på en arbejdsplads. Typisk er personen måske blevet fyret et par gange og har efterhånden affundet sig med at arbejde som fri fugl. Problemet er blot, at det ofte ikke hænger sammen økonomisk. En løsning for nogle enspændere bliver helt at skifte branche.

Råd
Sørg for dagligt at se andre mennesker. Hvis arbejdet er hele dit liv, og du heller ikke har social kontakt med andre i din fritid, kan et kontorfællesskab, eventuelt med mennesker fra helt andre fag, være en god løsning. Ellers risikerer du at forsumpe.

Konsulenten
Konsulenttyperne har fokus på hele tiden at skabe mersalg og større indtjening. Konsulenten er meget bevidst om, at 20 procent af opgaverne ligger der hjerteblod i, mens de øvrige 80 procent handler om indtjening. Hvis konsulenttypen for eksempel får en opgave for HK-bladet, vil hun straks forsøge at få flere opgaver for samme virksomhed/organisation. Det kan være at stå for en hel udgivelse, udvikle en hjemmeside, rådgive om mediestrategi etc.

Det er ofte lidt ældre freelancere over 35 år, man finder i denne kategori. Det er personer, som trives med freelancelivet, og som ofte har et stort netværk af andre freelancere, de arbejder sammen med, så de kan levere større løsninger for kunderne. De har måske en fotograf eller en grafiker, de jævnligt løser opgaver sammen med. Den succesrige fotograf, som har skabt sit eget bureau hører også hjemme i denne kategori.

Råd
Konsulenttyperne skal huske at forebygge stress ved at holde fri i privaten.

Baglandskvinden
Baglandskvinden er freelanceren, som ikke er afhængig af en indtægt, fordi hun bliver forsørget af sin mand. Hun er typisk grafiker og bor i Nordsjælland og laver en enkelt opgave i ny og næ, når der er noget, hun brænder for. Det kunne være illustrationer til en børnebog. Det er en stor del af hendes identitet at være illustrator, men reelt bruger hun mere tid på at bakke op om sin mands karriere end på at passe sin egen.

Råd
Overvej om du er sikret økonomisk i tilfælde af skils-misse og husk din pension.

Drømmeren
Drømmeren er den freelancer, som kun tager udgangspunkt i sine egne interesser. Det kunne være journalisten, der kun vil skrive om etik til Kristeligt Dagblad. Typisk har drømmeren kun et eller få stofområder og leverer ofte kun til et enkelt medie. Drømmeren har ikke forstået spillet, tænker sjældent i forretning og kundens behov og har ofte svært ved at få det til at hænge sammen økonomisk. 

Drømmeren har en stærk identitet som freelancer, har de rigtige venner og lader til at have styr på tingene, men må få det til at løbe rundt for ganske få penge. Mange af drømmerne har ikke den selvtillid, der skal til for at se sig selv, som en der har noget andet at byde på end sit smalle specialområde. Så kræsenhed er i høj grad blandet sammen med angst for ikke at slå til.

Faren er, at drømmeren risikerer at gå helt i stå.

Råd
Forsøg at få et større netværk og byde ind på flere forskellige typer opgaver. Overvej om du kan lave hele pakkeløsninger til en kunde i samarbejde med andre freelancere i stedet for kun at levere enkeltopgaver.

Den ufrivillige
Den ufrivillige freelancer er ofte en fastlancer, der i bund og grund hellere ville være fastansat. Fastlanceren eller den ufrivllige har stort set kun én stor kunde. Alle æg lægges altså i én kurv, hvilket gør freelanceren ekstra afhængig af den ene kundes gunst. Fastlanceren kan ikke identificere sig med den frie iværksætter og ønsker typisk, at DJ kollektivt ville sikre både minimumssatser, løn under sygdom, barsel etc. til fastlanceren for at kompensere for den manglende fastansættelse. Fastlancerne finder man især på det elektroniske område, altså tv – og produktionsmiljøet – herunder hele tekstningsbranchen, men også i for eksempel magasinbranchen

Råd
Meld ud, at du gerne vil fastansættes – evt. også via DJ. Har du givet op, så forsøg stille og roligt med DJ's hjælp at sprede dine æg, så du ikke er så sårbar.

De seks forskellige typer af freelancere er blevet til i samarbejde med karrierekonsulenterne i Dansk Journalistforbund. Det er typer, som konsulenterne møder i deres rådgivning, men typerne dækker selvfølgelig langt fra alle freelancere, ligesom der er gråzoner og personer, der passer til flere forskellige arketyper.