Danmarks store nyhedskilde DR Nyheder skal have et mere nuanceret verdenssyn med plads til konstruktive indslag og løsninger. Unuanceret sortsyn skræmmer seerne og styrker fejlagtigt DRs røde image, mener chefen Ulrik Haagerup.

NUANCE-NEWS. Ulrik Haagerup er kommet op fra DR-byens dybe kælder med en ide.
»Hvis den provokerer, er det kun godt. Det kunne være livgivende med en grundlæggende debat om selvforståelsen og vanetænkningen i dette fantastiske og plagede land,« mener Haagerup.
Det sker, at chefen for DRs Nyhedsproduktion, der har bopæl i den jyske provins, overnatter på en af de brikse i kælderen, der er beregnet til blandt andre gæstedirigenter.
»Lyset slukker først, når du har ligget helt stille i 20 minutter. Og hvis du vender dig, tænder det igen,« både sukker og griner han – og guider os forbi DR Nyheders kommandocentral.
Ulrik Haagerup vil have flere konstruktive nyheder i DR. Indslag, der giver en løsning og viser vej.
»Vi skal stadig lave den kritiske dækning med skurke og problemer. Men vi skal også vise den del af virkeligheden, som man bliver glad over,« sammenfatter han og slår hånden ud mod mødebordet, der smiler imødekommende med både croissant og kaffe.
»Det verdensbillede, vi journalister samlet giver, er skævt. Du bliver ikke løftet. Der er ingen muligheder.«

ULRIK HAAGERUP, DER HAR SIDDET i chefstolen siden april 2007, har sammenfattet sine tanker i et brev til DRs journalister, hvor han forklarer, at mange opfatter nyhederne i DR som negative. Han har prøvet at se TV-avisen med seernes briller. Resultatet er ikke opmuntrende: 13 humørudfordrende indslag fra hele verden. Fra terrortrusler via skudepisoder til livmoderhalskræft. Håndværket er ganske vist i orden:
"Godt fortalt, vinklet og afleveret," skriver Ulrik Haagerup – men han sammenfatter alligevel, at det samlede indtryk virker forkert:
"Er vi så fokuserede på at fortælle om hullerne i osten, at vi næsten glemmer at berette om osten?" spørger han DR-journalisterne.
Journalisten har ikke kunnet finde sure kilder på DR Nyheder, der skyder tankerne ned. Tværtimod er modtagelsen – konstruktiv …
Thomas Alling, redaktionssekretær på 21-TV-avisen, hilser de udvidede nyhedskriterier velkomne. Han synes, de passer fint ind i DR Nyheders udvikling det seneste halve år.
»Vi skal fortsat stille de kritiske spørgsmål, men vi skal også kunne træde et skridt tilbage: Er det noget, der fungerer og kan inspirere?«
Thomas Alling mener, at DR Nyheder allerede i dag har øjnene åbne for de konstruktive historier. Men:
»En historie, om at Schweiz håndterer narkomaner med succes, vil typisk være nummer to i pakken. Vi kunne godt lade den køre som nummer et. Det vil betyde, at eksperterne skal kommentere på løsningen. Og at oppositionen og kritikernes nedskydning bliver historie to.«
Mette Vibe Utzon, vært på udenrigsmagasinet Horisont, skiftede fra automat-skeptisk til ny-positiv, da hun læste Ulrik Haagerups udspil.
»Først tænkte jeg: "Pas på, hvad du påfører os oppefra. En nyhedschef skal være forsigtig med at lægge linjer ud!"«
Derpå ræsonnerede hun, at en chef netop skal udstikke linjer, og at det er rart, at Ulrik Haagerup tør have en holdning.
»Og min konklusion blev, at det kunne være udfordrende også at tænke på den måde. Men det må ikke blive et spor, der forfølges for ensidigt,« advarer hun.

UDSPILLET KAN AF KRONISK skeptiske journalister tolkes som et værn mod kritik. Haagerup forklarer Journalisten, at han i 18 år på Jyllands-Posten sloges med avisens image som borgerlig. Nu skal han på DR forsvare sig mod at være rød …
»Den kritik, der har været fra borgerlig side, af, at DR Nyheder skulle være rød i vores måde at gå til verden, synes jeg er uretfærdig og forkert,« siger han. Men selv om DR Nyheder ikke er en rød bastion, kan redaktionen godt gardere sig mod kritik ved at supplere den konflikt-orienterede dækning med andre fortælleformer.
»De skabeloner, vores fag bruger, skaber et nyhedsbillede med fokus på offeret, konflikten, dramaet og afsløringen. Og i en tid, hvor den borgerlige regering har siddet længe, bliver megen nyhedsjournalistik til kritik af den borgerlige magt og det bestående. Vi skal stadig kritisere magten – men derfor skal vi også gøre op med vanetænkningen.«
Kan du ikke kritiseres for, at konstruktive nyheder vil gøre de borgerlige gladere?
»Jeg er ikke optaget af at gøre den ene side eller den anden side gladere. Jeg er optaget af at give et retvisende billede.«
Thomas Alling nævner Irak som et eksempel, hvor det er oplagt at lave en meget pessimistisk dækning.
»Men er der ikke noget godt at sige om Danmarks indsats i Irak? Har Nato gjort en positiv forskel i den nordlige del af landet? Er det gået godt for nogen af dem, der er rejst hjem til Irak? De historier skal seerne også have,« siger han – og understreger:
»Men de konstruktive historier skal tjekkes lige så grundigt som historier om ministerbilag.«
Udspillet om mere konstruktive nyheder kan ligne et forsøg på at gøre DR Nyheder mere TV 2sk. Og det har Mette Vibe Utzon, der har arbejdet godt et år på TV2 News, absolut intet imod.
»TV 2 skal have den ros, at de altid har været gode til at vende historierne om. I stedet for at blive forargede over, at folk kører hurtigt på motorvejen, kan TV,2 spørge, hvorfor man egentlig ikke må køre hurtigt. Og hvis TV-avisen nogle gange kunne droppe den oplagte vinkel og tænke i en anderledes historie, ville det være godt for seerne.«

ULRIK HAAGERUP ØNSKER med sit udspil også at skabe gladere medarbejdere, der tør tænke nyt og ikke stivner i en repetition af etablerede narrativer og idetyper.
»Jeg vil have public service-lyst,« siger han.
Også internt er der selvransagelse på DR Nyheder, forklarer Thomas Alling. Redaktionen har været gennem turbulente år med teknik, der ikke virker, fyringsrunder og opsigelser. Nu forsøger redaktionen at se løsninger og gode eksempler i det daglige arbejde. Præcis som den journalistik, Haagerup efterlyser, påpeger Thomas Alling:
»Nu forsøger redaktionen at få enderne til at mødes i det daglige arbejde.«
Ud over at give seerne andre historier og udvikle det redaktionelle klima har Haagerup også ambitioner om, at de konstruktive historier skal give DR en rolle i udviklingen af ideer, der i en globaliseret verden skal være Danmarks levevej. DR Nyheder skal kort sagt være public service-platform med samfundsansvar.
»Der er ingen, der har patent på løsningerne. Hvordan sikrer vi velfærden? Hvordan skal samfundet indrettes? Fremtidens politikere bliver nødt til at fokusere på i fællesskab at lave de løsninger, danskerne efterlyser,« siger Ulrik Haagerup.

EKSEMPLERNE PÅ DEN konstruktive tænkning er der allerede i DRs nyhedsarkiv: Indvandrerkvinder ansat som husassistenter fjerner stress fra sygeplejerskerne.
Haagerup: »Sygeplejerskerne får det bedre. Patienterne får det bedre. Indvandrerkvinderne får deres første job. Og vi slipper alle sammen for at høre den samme historie om stress igen.«
Pensionister bringer sund mad fra en efterskoles køkken til en folkeskole.
Haagerup: «I stedet for at vi altid hører om cola og fede børn, så får vi historien om sund mad og samarbejde i lokalsamfundet.«
Men det er svært. DR Nyheder har haft journalister i Silicon Valley for at lave historier om innovation. Indslagene fik lov at ligge over. Eller havnede som nedlæg inden vejret. De fandt ikke deres naturlige plads i fladen.
»Vi skal lære det. Lære at tænke i andre kriterier,« siger Ulrik Haagerup.

∞ JØRGEN POULSEN
Professor i journalistik på RUC. Har blandt andet forsket i mediekonkurrence og dagbladsjournalistik.
Jørgen Poulsen mener, at alle nyhedsansvarlige burde tænke som Ulrik Haagerup og gøre op med journalistikkens sortsyn.
»Alle journalisters arbejde er tunet ind på problemer og konflikt. Det opleves som den eneste måde at lave objektiv journalistik på. Det giver alt i alt et fortegnet billede af virkeligheden,« siger han.
»Se på vold i Danmark. Voldsmængden er dalet. Og alligevel giver medierne det falske og angstskabende billede, at der er mere vold i Danmark. Det har også skabt nogle ubegrundede juridiske stramninger.«
I godt 20 år har Jørgen Poulsen forsket i den danske medieverden.
»Læserne er meget utilfredse med, at alting er så negativt. Billedet er skævt. Det fokuserer på bomber, katastrofer, brande, klima, ulykker,« siger han. Og understreger, at også storpolitikken er ramt af syndromet:
»Det er sågar lykkedes for Bush at tale verdens politikere og journalister op til, at vi skal føre krig mod terror.«
Jørgen Poulsen advarer om, at det er en stor udfordring at fortælle anderledes. Et butiksrøveri kan fortælles hurtigt. Men:
»Socialrådgiveren Lene, der har fået alle indvandrerkvinder i kommunen i job, kræver minimum 2,30 minutter. Det er sværere.«

∞ STIG HJARVARD
Professor, Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet. Har i år udgivet bogen "En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg".
»Jeg er enig i, at det er en journalistisk refleks at være kritisk, finde ofre og stille skurke til regnskab. Men det kan også være journalistikkens opgave at rapportere om forsøg på at løse problemer,« siger Stig Hjarvard.
»Men det her må ikke ende med, at halvdelen af nyhederne er optimistiske, og alting går fremad. Der skal være en kritisk distance. Det handler om at være mere nuanceret. Men jeg læser heller ikke udspillet, som om TV-avisen skal være hyper-optimistisk.«
Stig Hjarvard påpeger, at konstruktive historier ikke i sig selv skaber mere nuancerede nyheder.
»Forslaget har den risiko, at journalisterne nu begynder at frame den positive historie, hvor de før framede den negative. Det skal initiativet ikke falde på. Men det er jo et dilemma, hvis historien kun er konstruktiv set fra én vinkel, men ikke fra en anden – og den undertrykkes.«
Hjarvard advarer mod flere "News you can use", hvor journalistisk arbejdskraft bruges på at teste bleer og smage på sodavand.
»Jeg synes, TV-avisen 18.30 i dag er blevet populariseret. Her trækker DR i retning af TV 2s begejstring for nærhedskriteriet. Og Haagerups udspil kunne være et skridt mere i den retning,« siger han – og bløder konstruktivt op:
»Men sådan er ånden i forslaget ikke, synes jeg.«

∞ HANS-HENRIK HOLM
Afdelingsforstander i verdenspolitik ved Danmarks Journalisthøjskole. Medforfatter på bogen "Når nyheder bliver til – på DR og TV 2".
»Det er rigtigt, at folk er trætte af død og ulykke, men det er en central del af journalistikken at gøre opmærksom på, hvor skoen klemmer. Ikke hvor den passer,« siger Hans-Henrik Holm.
»Hvis TV-avisen får for mange historier, hvor der uddeles høje karakterer, mister den sin troværdighed og samfundsmæssige funktion.«
Selv de nære politiske historier kan blive en udfordring.
»Hvis de laver et indslag om, at en provinsby har løst alle problemer med indvandring, og det er borgmesterens fortjeneste, så uddeles der politiske karakterer. Hvis du fokuserer på løsninger, kan det blive enten markedsføring eller politisk stillingtagen.« Han understreger, at journalistik, der fremhæver løsninger, kræver høj etik.
»Har vi belæg for at sige, at det er en løsning? Har vi kigget nøje på den?«
Hans-Henrik Holm mener – i modsætning til Ulrik Haagerup – ikke, at nyhederne skal være et spejl af danskernes hverdag.
»Det er meget vigtigere at stå i offentlighedens tjeneste og være "uundværlig for den demokratiske debat", som der står i public service-aftalen.«
Alligevel fremhæver Hans-Henrik Holm, at Ulrik Haagerups tanker kan pege den rigtige vej.
»For eksempel hører vi, at aktierne falder. Det er tendenshistorien. Men husker vi at fortælle, at aktiekurserne er tilbage, hvor de var for få år siden? Verden falder ikke sammen på grund af finanskrisen. Den slags indslag kunne fremme debatten. Men det kræver ressourcer at lave perspektiv-historier.«