search

Gjort tavs

Dagbladet Holstebro-Struer havde som første medie en god historie om en 15-årig drengs død, men avisen trykte den ikke. I dag erkender avisen, at det var en fejl, men chefredaktøren benægter, at det skete på grund af pres fra politimesteren.

Dagbladet Holstebro-Struer havde som første medie en god historie om en 15-årig drengs død, men avisen trykte den ikke. I dag erkender avisen, at det var en fejl, men chefredaktøren benægter, at det skete på grund af pres fra politimesteren.

PRESSION. Tirsdag den 7. december udkom Dagbladet Holstebro-Struer med en mærkværdig forside. Lige under bladhovedet er der en historie fra Struer om et medicintyveri fra en lokal genbrugsplads. Nederst på siden en to-spalters artikel, der under overskriften »15-årig dreng død« i al sin knaphed lyder:

»Struer: En 15-årig dreng fra Struer døde natten mellem fredag og lørdag. Politiinspektør Jan Andersen fra Holstebro Politi var i går med til ligsyn over den 15-årige, og i løbet af i dag vil der blive foretaget en obduktion for at få fastslået dødsårsagen.«

Historien om den døde dreng sætter sig, ifølge de af Dagbladets reportere, som Journalisten har talt med, mellem to stole. For enten skyldes et sådant dødsfald noget, der ikke kommer offentligheden ved, eller også skyldes det noget, som i høj grad kommer offentligheden ved.

Endnu mere mærkeligt bliver det dog, når Dagbladet faktisk som det første medie kunne have skrevet den rigtige historie – »en skidegod historie,« siger reporter Frede Stengaard fra Dagbladets Struer-redaktion.

Frede Stengaard var samme tirsdag morgen klokken 09.15 klar til at skrive historien, som kædede pilletyveriet på genbrugspladsen sammen med dødsfaldet af en død dreng, der i Struer var kendt som stofmisbruger.

Og det til trods for, at Holstebro Politi, som tyveriet og dødsfaldet sorterer under, var stumt som et kirkeorgel efter lukketid.

Frede Stengaards kilde – en af den 15-åriges kammerater – havde fortalt ham alt. Ikke til citat, men sådan at Stengaard kunne skrive alle fakta.

Med en cigaret og en kop kaffe var han ved at varme op til at skrive historien, da han og lokalredaktør Knud Jacobsen blev ringet op af redaktionssekretariatet på De Bergske Blades fællesredaktion i Holstebro.

»Vi fik en ordre om, at vi ikke måtte kæde de to historier sammen, hvis vi ikke havde en åben kilde. Vi skulle kunne gå i retten med kilden, hvis vi fik et sagsanlæg. Det kunne vi ikke, for kilden var anonym,« siger Knud Jacobsen.

Derfor udkom Dagbladet tirsdag den 7. december med den underlige forside, blot for at journalisterne kunne se, at sammenkoblingen af de to hændelser var tophistorien i 18.30-nyhederne på TV/MIDT-VEST samme dag.

Tirsdag aften lå det samtidig fast, at den 15-årige var død i pilletyvens lejlighed, og at han havde spist af de piller, som var stjålet på genbrugs-pladsen. I stedet for at have historien solo havde Dagbladet den først om onsdagen, da den var old news i både
TV/MIDT-VEST og Ekstra Bladet.

Men hvem gav ordre til at droppe sammenkædningen, og hvorfor blev den udstukket?

Ordren blev reelt givet af Dagbladets chefredaktør, Erik Møller, og han gennemtrumfede den, fordi han samme morgen havde fået en opringning fra politimesteren i Holstebro, Jens Kaasgaard.

»Jeg fortalte chefredaktør Erik Møller, at avisen ikke med os som kilde skulle kæde de to historier sammen, for vi anede ikke, om de havde noget med hinanden at gøre,« siger politimester Jens Kaasgaard, der også fortalte chefredaktøren, at han opfattede Dagbladets interesse som snagen i folks privatliv.

»Det var en tragedie for familien, og så ville Dagbladet lave en kioskbasker ud af det. Jeg sagde til Erik Møller, at jeg fandt det problematisk både etisk og moralsk, at de ville skrive om en sag uden offentlig interesse – kun af ren nysgerrighed,« siger politimester Jens Kaasgaard.

Ifølge Journalistens oplysninger gjorde politimesteren det samtidig klart for chefredaktøren, at den 15-åriges familie ville lægge sag an mod avisen, hvis den kædede dødsfaldet sammen med pilletyveriet fra genbrugspladsen.

Politimesteren vil ikke bekræfte den trussel:

»Jeg husker det ikke sådan, men det kan godt være, at vi i generelle vendinger har snakket om, at man kan risikere sagsanlæg, når man går for tæt på,« siger Jens Kaasgaard.

Chefredaktør Erik Møller afviser over for Journalisten, at han lod sig true af politimesteren:

»Lad mig gøre det helt klart: Vi ligger ikke under for pression udefra. Vi i redaktionsledelsen, tre personer, spurgte hinanden, om vores kilde var sikker nok. Vi vurderede, at det var den ikke. I bagklogskabens klare lys kan vi alle se, at det var en forkert beslutning, som jeg naturligvis tager ansvaret for,« siger chefredaktør Erik Møller.

Han tilføjer, at der på Dagbladet nu er taget forholdsregler, så man ikke senere kommer ud for en tilsvarende situation.

– Ifølge Journalistens oplysninger sagde politimesteren til dig, at familien ville lægge sag an, hvis I sammenkoblede historierne. Kan du bekræfte det?

»Det har jeg ingen kommentarer til.«

– Droppede du historien, fordi politimesteren sagde, at du skulle?

»Nej, det må stå for hans egen regning.«

Der er dog andre, der gerne vil dele regningen med politimesteren. Frede Stengaard for eksempel, reporteren fra redaktionen i Struer, der kunne have skrevet historien:

»Vi fik at vide, at vi ikke skulle kæde historien sammen, for så ville familien lægge sag an. Desuden har redaktionsledelsen ikke vurderet min kilde. De har aldrig spurgt mig, de aner ikke, hvem kilden var,« siger Frede Stengaard.

Også administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør for De Bergske Blade, Per B. Jørgensen – chefredaktør Erik Møllers overordnede – bekræfter over for Journalisten, at politimesteren truede med en retssag.

»Når politimesteren på eget initiativ tager kontakt til Dagbladet, kan jeg vanskeligt opfatte det som andet end pression. Men vi har ytringsfrihed her i landet, og det er en misforståelse, hvis Jens Kaasgaard tror, han kan bruge sit embede til at regulere dagspressens indhold,« siger Per B. Jørgensen.

– Hvordan opfatter du det, at avisen så alligevel følger politimesterens ønske?

»Jeg vil ikke kommentere, hvordan enkelte medarbejdere har skønnet i den sag, for jeg vil ikke hænge nogen ud. Jeg har givet klart udtryk for, at den sag ikke fik den behandling i avisen, som den burde have haft. Vi har en klar ambition om at skabe historier, som har landsinteresse, og det her var et fejltrin,« siger Per B. Jørgensen.

På kollisionskurs

OFFENTLIGHED. Politiets lukkethed i forbindelse med pilletyveriet på genbrugspladsen i Struer og en 15-årig drengs død er blot det seneste eksempel på, at der er knas i forholdet mellem Dagbladet Holstebro-Struer og det lokale politi.

»Vi er på stærk kollisionskurs med politiet. Navnlig i sager, der handler om børn og unge, oplever vi en tendens til lukkethed fra politiets side, som vi aldrig har oplevet før,« siger Dagbladets chefredaktør Erik Møller.

Journalist Henrik H. Breum fra Dagbladets hovedredaktion i Holstebro har i snart otte år dækket politistoffet, og han oplever også, at politiets lukkethed de seneste år er blevet skærpet:

»Vi har haft en række sager, hvor deres tavshed virker grotesk. Det gælder blandt andet den aktuelle historie om den 15-årige, og for trekvart år siden faldt en dreng gennem et ovenlysvindue på familiens virksomhed og slog sig ihjel. Den holdt politiet også hemmelig for os.«

»For nogle år siden havde vi en sag om en barnevogn, der ikke var bremset godt nok. Den begyndte at trille og tippede, så barnet blev kvalt og døde. Den holdt politiet også hemmelig. Det er selvfølgelig tragiske historier, men rygterne går jo, og i sagen om barnevognen indkaldte forældrene selv til borgermøde for at forklare, hvad der var sket,« siger Henrik Breum.

Striden mellem politiet og pressen drejer sig især om, hvorvidt politiet tilbageholder oplysninger ud fra overdrevent hensyn til de pårørende.

I Holstebro Politis presseguide, som er et internt arbejdsredskab i politiets omgang med pressen, er det for eksempel indskærpet: »Dog bør pårørendes ønsker om, at identitetsoplysninger ikke videregives, respekteres.«

»Vi skal altid respektere de pårørendes ønske om tavshed, og det er meget sjældent, at dét krav kolliderer med offentlighedens interesser,« siger politimester Jens Kaasgaard, der afviser, at politiet er for lukket.

»Ofte rager det ikke pressen, hvad der er sket. For eksempel når der er tale om tragiske hændelser, ulykker og selvmord. Der er ingen grund til, at pressen skal snage rundt i noget privat. Selvfølgelig kan de skrive, hvad de vil, men jeg kan ikke se, hvorfor politiet skal bidrage til underholdningen. Det afgørende er, at vi ikke vil føle os presset til at give oplysninger, som vi ikke er berettiget til. I sagen om den 15-årige ville vi ganske enkelt have overtrådt vores tavshedspligt,« siger Jens Kaasgaard.

Der har været holdt flere møder mellem De Bergske Blade og politiet for at få løst problemerne, men som chefredaktør Erik Møller fra Dagbladet siger, så er man på afgørende punkter »rygende uenige«.

Også Per B. Jørgensen, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør for De Bergske Blade, ser sagen om den 15-åriges dødsfald i Struer som et eksempel på, at politiet svigter offentligheden ved at vise for stærke hensyn til de pårørende:

»Når unge mennesker finder medicin, der kan have dødelig virkning, på en genbrugsplads, må det have offentlighedens interesse. Men vi har i dag en tilstand, hvor politiet i stadig større udstrækning ønsker at bruge pressen, når de kan bruge den efterforskningsmæssigt, og så lukker de i øvrigt alt andet af, når der er noget, som pressen mener, offentligheden har brug for at vide,« siger Per B. Jørgensen.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen