Partnerskabet mellem Journalistforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog vokser i omfang og kan ende med fælles adresse.

OMHU. Det er næsten for nærliggende at presse en mulig fagforenings-fusion ned i en ægteskabskliché. Men i tilfældet Dansk Journalistforbund (DJ) og Forbundet Kommunikation og Sprog (KS) føles det rigtigt. På den ene side er der bruden KS, det unge forbund fra 1970 med en stor overvægt af kvinder, og på den anden side det traditionsbundne, mandsdominerede DJ som den aldrende gom.

Romancen blev indledt med sammensmeltningen forbundenes a-kasser i 2002. Forelskelsen blev til kærlighed, da DJ tog imod forlovelsesgaven fra KS: Medejerskab af en allerede velkørende Medlemsbutik, kaldet Service 2, som indtil videre tilbyder forsikringer til medlemmerne.

Og affæren udvikler sig: En ny forening, Service 3, løser nu begge forbunds it-behov, på sigt slås økonomiafdelingerne sandsynligvis sammen, og man deler desuden pedel.

Det er billigere at være to om at dele udgifterne, det er hele rationalet bag sværmeriet. Hvert forbund har allerede sparet et encifret millionbeløb på den fælles it-drift, blandt andet ved indkøb af et fælles medlems-system.

Det koster næsten det dobbelte at have to it-systemer, to økonomiafdelinger og to kantiner, så hvorfor er det først nu, at forbundene finder sammen?

»Det har ikke været nødvendigt før nu,« svarer direktørerne, DJs Linda Garlov og KS' Jan Ankler samstemmende.

Partnerskabet er nødvendiggjort af flere faktorer. Den væsentligste er stigende omkostninger. Det er blevet dyrere per medlem at drive en lille organisation i forhold til en stor organisation. For eksempel koster en computerserver det samme, hvad enten den skal servicere 10.000 eller 30.000 medlemmer.

Der er også skærpet konkurrence om medlemmerne fagforeningerne imellem, færre unge melder sig ind, og medlemmernes krav om mere og bedre service vokser: Det hele koster penge. Og politikere er altid bange for at kræve større kontingenter ind.

Næste naturlige skridt er, at KS og DJ flytter i fælles bolig, og det er netop, hvad parterne undersøger i øjeblikket. Det er et kildent spørgsmål for gommen, som derfor forholder sig nølende til det. Journalisternes Hus på Gammel Strand i København, standens domicil siden 60erne, kan næppe rumme to foreninger. Der er i øjeblikket 65 ansatte i DJ og 50 i KS. Og selv om rationaliseringerne vil betyde færre ansatte tilsammen – der vil blive sparet stillinger ved naturlig afgang kombineret med omplaceringer, siger direktørerne – så vil pladsen stadig være et problem.

Gammel Strand er altså i spil. Gammel Strand, vartegnet, symbolet på standens magt og ære.

Anderledes ivrig er bruden, som i 12 år har boet i Skindergade, omkring 500 meter fra journalisterne, lige oven over det nu lukkede Vin og Ølgod. I stedet for Johnny Reimar er det nu bands som Iron Fire, Rage og Mindmare, der spiller i den nyåbnede rockklub Tex. Det passer naturligvis ikke KS, at lydprøver på speedmetal brager op gennem den fire etagers fagforening midt i arbejdstiden. KS er flytteklar.

Summa summarum: Boligmarked, kvadratmeterpriser og facader sonderes af turtelduerne, og som altid er beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed det vigtigste: Det skal være i København City, siger formænd og direktører. Argumentet er, at man skal være tæt på magten og medlemmerne.

Det til trods for at kvadratmeterpriserne er langt mere attraktive i Ballerup, cirka det halve. Gammel Strands kontorarealer er heller ikke lette at udnytte og passer ikke optimalt til informationsalderens behov, mener Linda Garlov.

Når et egentligt bryllup ikke er på tale, så skyldes det ifølge formændene, at medlemsprofilen er for forskellig, og at tiden endnu ikke er moden. Et rigtigt ægteskab ville betyde én politisk ledelse, én faglig afdeling, én juridisk afdeling og så videre. Og dertil er kulturforskellene nok for store, siger de to forbundsdirektører.

»Der ikke planer om at lægge arbejdsopgave sammen, der hvor vi er i nærkontakt med medlemmerne,« siger direktørerne.

Kulturforskellene består eksempelvis i, at døren til KS i Skindergade er låst i åbningstiden, mens den er pivåben på Gammel Strand.

Man får mobilnummeret på DJs direktør Linda Garlov på 30 sekunder, mens det tager et par dage at få KS-direktøren Jan Anklers.

Ankler bestemmer næsten alt med hensyn til den daglige drift, mens Linda Garlov er styrmand i det, hun kalder en flad struktur, og passes i øvrigt op af et forretningsudvalg.

Medlemmerne er også forskellige. For DJs medlemmer er det en dyd at sætte spørgsmålstegn ved magten, mens loyalitet mod samme er hjerteblod for en KSer, erkender Jan Ankler.

En anden kulturforskel er, at KS tilbyder procenter på alt fra bijouteri-varer til bådmotorer, billige ordbøger, bank-lån, Falck-abonnement og meget mere. For DJ er den slags mere penibelt, hvilket afspejler sig i, at forbundet først begyndte at formidle forsikringer gennem Medlemsbutikken fra 1. april i år.

Det fuldbyrdede ægteskab er altså ikke på tale endnu, men kærligheden er der.

»Forholdet er helt gnidningsfrit og meget inspirerende,« siger Linda Garlov.

»Samarbejdet er velfungerende, åbent og tillidsfuldt. Resultatet af to plus to er fem i den her sammenhæng,« siger Jan Ankler.

Formænd og visioner

Birgitte Jensen, formand for Forbundet Kommunikation og Sprog:

Hvad får medlemmerne ud af samarbejdet?

Medlemmerne får den organisation, de altid har kendt. Gennem et tæt samarbejde sikrer vi os, at prisen kan holdes på et rimeligt niveau, samtidig med at vi kan sætte aktivitetsniveauet op. Medlemmerne skulle gerne opleve, at de får mere til den samme pris.

Hvorfor fusionerer I ikke bare med det samme?

DJ og Kommunikation og Sprog er to forskellige organisationer med forskellige traditioner, politiske kulturer og medlemsgrupper. Det umuliggør ikke en fusion på sigt, men jeg synes ikke, den ligger lige for. Jeg tror, vi skal nærme os hinanden i det tempo, der passer begge parter bedst. Vi skal fortsat finde de flader, hvor et samarbejde er den løsning, der giver de mest optimale muligheder for medlemmerne, og jeg tror, at der er mange flere, end vi udnytter i dag.

Hvornår skal I flytte sammen, og hvor skal I bo?

Lige nu er vi ved at definere vores behov ved en sammenflytning. Jeg tror, det vigtigste er, at vi har besluttet at flytte hele eller dele af de to forbund sammen. Hvornår det sker afhænger af, hvornår vi finder de rigtige lokaler i centrum af København. For det er et ufravigeligt krav, at vi skal blive i København.

Hvordan ser samarbejdet ud om fem år?

Vi samarbejder intensivt og har nok også fundet ud af at udnytte vores eksperter i for eksempel juridiske spørgsmål i fællesskab. Jeg kan også sagtens forestille mig, at vi har udstrakt samarbejdet til nogle af de medlemsrettede felter, for eksempel fælles rådgivning i nogle af de komplicerede forhold, vores medlemmer møder på arbejdsmarkedet. Det er vel ikke nødvendigt, at vi begge har en ekspert i ophavsret, klausulforhold eller efterløn.

Mogens Blicher Bjerregård, formand i Dansk Journalistforbund:

Hvad får medlemmerne ud af samarbejdet?

Medlemmerne får en mere rationel og mindre sårbar a-kasse og administration, som betyder, at kontingentet kan holdes mere i ro, og at der på sigt kan blive plads til flere initiativer, som gavner medlemmerne. Medlemmerne får simpelthen en bedre service for de samme penge.

Hvorfor fusionerer I ikke bare med det samme?

Hele idéen med konstruktionen er, at de to forbund hver for sig netop kan opretholde selvstændigheden, fordi vi kan udnytte fordelene ved at samarbejde på områder som it og økonomi. Vi får kort sagt stordriftsfordelene uden en fusion. Derfor vil det også savne mening med et fælles blad.

Hvornår skal I flytte sammen, og hvor skal I bo?

Vi skal først og fremmest flytte de enheder, der er hen-sigtsmæssige, sammen. Vi har for få år siden været igennem en længere diskussion og undersøgelse af lejemål med mere, hvor vi traf den beslutning at blive på Gammel Strand. Det betyder ikke, at jeg fuldstændig vil udelukke, at vi en dag finder et andet forbundshus. Men det skal i givet fald på alle måder kunne leve op til værdien af, at vi har en adresse som Gammel Strand 46 med en ordentlig repræsentation. Det spiller en væsentlig rolle i en moderne faglig organisation. Og så skal vi bo i det centrale København.

Hvordan ser samarbejdet ud om fem år?

Vi vil helt sikkert have udviklet samarbejdet på alle de områder, der ikke er specielt medlemsrettede. Derudover vil vi sikkert have indledt nogle drøftelser om, hvordan vi også på det faglige område kan bruge hinanden bedre. Men vi vil stadig være to helt selvstændige forbund.

Profil: Forbundet Kommunikation og Sprog

Medlemmerne

Forbundet Kommunikation og Sprog (KS) har 10.061 medlemmer. For at blive medlem skal man have en videregående uddannelse inden for fagsprog, kultur, kommunikation og/eller medier. Journalistuddannelserne giver ikke adgang til medlemskab.

De fleste medlemmer er privat ansatte funktionærer med forskellige arbejdsfunktioner, ofte inden for markedsføring, dokumentation, sagsbehandling og kommunikation. Det typiske medlem er kvinde (94 procent), over 30 år og arbejder fuldtid. Hun er både medlem af a-kassen og efterlønsordningen og betaler gennemsnitligt 1.209 kroner i kontingent. 38 procent af medlemmerne er dog studerende og har deres eget blad, XCOM, ligesom de uddannede medlemmer har bladet COM.

Alle medlemmer får rabat på en række udgifter og sparer ifølge KS mellem 1.000 og 8.000 kroner om året på bank, billeje, bøger, Falck-abonnement, feriehuse, ferierejser, forsikringer, konferencer, kreditkort, kurser, ordbøger, oversættelsesværktøj og pension.

Historien

Forbundet Kommunikation og Sprog var oprindelig et forbund for korrespondenter. Det blev stiftet den 27. oktober 1970 under navnet Handelshøjskolens Korrespondentsammenslutning (HAK).

I 1977 udvidede HAK medlemsgrundlaget til også at omfatte erhvervssproglige kandidater. Forbundet hed nu Handelshøjskolens korrespondentsammenslutning (HAK)/ Erhvervssprogligt Forbund. Det blev dog hurtigt kendt under navnet Erhvervssprogligt Forbund.

I 2002 fusionerede Erhvervssprogligt Forbunds A-kasse med Journalisternes a-kasse. Det nye fælles navn er A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog.

Den 1. januar 2004 skiftede Erhvervssprogligt Forbund navn til Forbundet Kommunikation og Sprog. Beslutningen blev truffet med stort flertal ved en urafstemning. Baggrunden var, at de erhvervssproglige uddannelser har udviklet sig markant siden 1977.

Organisationen

KS' medlemmer er organiseret i amtskredse og en række virksomhedsklubber. Hver kreds har en medlemsvalgt bestyrelse. De studerende har deres egen organisation, YES, med en klub på hvert uddannelsessted.

Forbundets højeste myndighed er landsmødet, som afholdes hvert tredje år i oktober/november. Til landsmødet vælger kredsene og klubberne et antal delegerede på grundlag af medlemstal. YES vælger tre delegerede.

På landsmøderne fastlægges de overordnede rammer for organisationens virke, og der aflægges en organisatorisk og en faglig beretning. Der vælges også en forbundsformand, en næstformand og en bestyrelse til at lede organisationen for tre år ad gangen.

Kilder: Christina Fris Bjørling, konsulent i Forbundet Kommunikation og Sprog, samt forbundets hjemmeside www.esf.dk