Vi har ofte hørt, at journalistikken er blevet impotent. At regeringen med hjælp fra Dansk Folkeparti kunne ride enhver storm af. At den rigtige undersøgende journalistik har måttet vige pladsen for sensationsliderlig brug af skjult kamera. At medierne er for udsultede til at bide magthaverne. Vores oprindelige ide til coverhistorien i dette nummer var, at vi ville dokumentere, at selv prisbelønnet journalistik ikke har haft nævneværdige konsekvenser.

Vi blev heldigvis overraskede. Gennemgangen viser, at undersøgende journalistik, som har vundet priser i 2008, 2009 og 2010, i de fleste tilfælde har ændret Danmark målt på hårde objektive parametre som fyringer, økonomiske konsekvenser og ændrede love eller regler.

Tjek selv listen på side 11! Det er rigtigt, at når det gælder Danmarks krige i Irak og Afghanistan, har pressens rolle været begrænset, når vi sammenligner med USA og Storbritannien. Til gengæld har de konkrete borgernære historier om dødsfald på grund af et ringe akutberedskab, kviksølvforgiftning af arbejdere, behandlingen af psykisk syge, forråede fængselsbetjente og umulige elever i folkeskolen rykket ved virkeligheden. Den undersøgende journalistik er kommet ned fra piedestalen – og det er i grunden ikke så ringe. 

En række af journalisterne bag historierne har åbnet værktøjskassen for os, så vi kan se, hvad der for alvor rykker. Det er blevet til en guide, som oser arbejdsglæde, med otte konkrete værktøjer.

Mit håb er, at det ekspertudvalg, der skal skabe fundamentet for den kommende 'Radio Møller', vil kigge ned i den værktøjskasse og komme til den simple konklusion, at hvis man skal bruge op imod 100 millioner kroner af borgernes penge på en ny radiokanal, så skal den rykke. Brug pengene på magasiner med afsløringer eller i det mindste original journalistik. Lad være med at hælde flere penge i taleradio, hvor lektorer, politikere, erhvervsledere og andre nydelige mennesker taler og taler. Vi har i forvejen P1 samt TV 2 News og Deadline på DR 2, som ofte er taleradio på tv. Der er allerede rigeligt med platforme, som primært versionerer andres nyheder. Stik borgernes penge i original produktion af journalistik med lyd og kant.

Det behøver ikke blive elitært og tungt. Tværtimod. Giv os journalistiske magasiner a la DR 1s Kontant, der vil nå ud til borgerne. Hedengangne TV 2 Radio gav med Nyhedsministeriet et andet bud på, hvordan man laver moderne aktuel radio, så det rammer andre end dem, som i forvejen lytter til P1. Formidl kulturen og musikken med den på en gang analytiske og let konverserende begejstring, som man eksempelvis finder på National Public Radio i USA. Det kræver mod til at eksperimentere, så lad endelig være med at lægge kanalen i et stort tungt mediehus. Lav i stedet en entreprisemodel, hvor man hurtigt kan lukke programmer, som ikke fungerer.

Kulturminister Per Stig Møllers signaler om den kommende kanal har mildest talt været forvirrende. Først skulle det være en privat pendant til P1. Så skulle den ligne Radio Hele Norge, som nærmere er en slags kommerciel P4. Ministeren har heldigvis erkendt, at han har brug for en hjælpende hånd, og har nedsat et ekspertudvalg, som skal barsle med planer i august. Det lover foreløbig godt, at Mette Davidsen-Nielsen skal lede udvalget. Hun stod som først programchef og siden chef for DR 2 for en åbenhed over for at prøve nye formater af.

Ellers kan man frygte, at det bliver endnu en platform, hvor politikerne kan tale i meget lang tid betalt af skatteborgerne. Det ville være synd. Derfor har vi i dette nummer også fået en række idemagere og radiofolk til at komme med ønsker til Radio Møller.