OVERFLADE. Man må lade de danske medier en ting, når det gælder dækningen af det amerikanske præsidentvalg: De er hurtige.
Detaljerne samt kvantiteten er overvældende.
Der gik for eksempel ikke lang tid mellem nomineringen af den republikanske vicepræsidentkandidat, Sarah Palin – iført røde højhælede sko af mærket Naughty Monkey – til historien om de samme sko kunne læses i Danmark. Herefter fulgte mange muntre artikler om ‘hockey-mødre’ med læbestift hurtigt efterfulgt af artikler om Palins succes med at aktivere den republikanske traditionelt evangeliske base. Det var lige inden, der kom en stribe kritiske artikler om, hvor lidt hun i grunden ved om udenrigspolitik og den nedsmeltende amerikanske økonomi.
Hvad man derimod skal lede længe efter, er blot en håndskreven reportage fra USA i et dansk medie om baggrunden for, at begrebet ‘hockey mom’ overhovedet eksisterer og spiller en rolle i amerikansk politik i modsætning til for eksempel i Danmark, hvor ingen kvindelig politiker ved sine fulde fem ville markedsføre sig som Mor.
En søgning på Infomedia på “kvindeliv i USA valgkamp – eller præsidentvalg” giver nul artikler.
Til trods for at den journalistiske udfordring er åbenlys: Mange amerikanske kvinder lever et sært liv set med danske briller – spændt ud mellem hystaderne fra “Desperate Housewives”, idolerne fra Hollywood og en barsk hverdag, hvor barselsorlov er ikke-eksisterende, og hvor en stor del af den laveste del af middelklassen knokler over 10 timer om dagen i lavtlønsjob, som ikke kan betale regningerne, hvorfor mange må have to job. Hertil kan lægges en generel manglende ligestilling på hjemmefronten.
Der er flere forklaringer på, at ingen danske medier gider bringe indlevende og engagerede reportager fra de amerikanske kvinders mangeartede liv. En oplagt kunne være den, at ikke en eneste af de store mediers korrespondenter i USA er kvinder.
En anden er et fejlagtigt billede af det politiske USA. En forestilling, som er det substrat, der suges næring fra, når man i Danmark undrer sig over, hvorfor den veluddannede og saglige Barack Obama ikke er en sikker vinder, når man betænker, at John McCain ud over at være uforudsigelig og usammenhængende ikke altid har styr på detaljer som navnet på den spanske premierminister, eller som tror, at Pakistan og Irak deler grænser.
De danske Obama-begejstrede medier læner sig op ad de liberale medier og veluddannede meningsdannere på østkysten. Og de fokuserer på udenrigspolitik, der nøjagtig ligesom i dansk politik kun spiller en rolle for en ganske lille elite, når det gælder hjemlig opbakning. Det er klart, at der i Europa er og bør være en betydelig interesse for, hvordan den store allierede vil gebærde sig på den globale scene i fremtiden. Man kan bare ikke bruge udenrigspolitikken til at forklare indenrigspolitisk opbakning eller til at forstå dynamikken i den spændende valgkamp.
Mit undrende spørgsmål er: Hvorfor tilbyder de danske medier ikke mere indsigt og indlevelse fra det folkelige USA? /