Den er langtfra stor nok, men den findes: Underskoven af fritstående danske webmedier, som vi sætter fokus på i dette nummer af Journalisten. De bærer kimen til fremtidens mediearbejdspladser. Vi har brug for at hylde de helte, der tør prøve noget nyt, selv om annoncemarkedet er tæt på umuligt.

Det er bydende nødvendigt for mediebranchens fremtid, at der er mennesker, som er villige til at afprøve alle mulige konstellationer af annoncer, brugerbetaling, fondsstøtte og læserindsamlinger. De nye netmedier kan, når de er bedst, udfordre den journalistiske vanetænkning eller fastholde de formater eller stofområder, som de traditionelle medier ikke længere prioriterer. Vidste du for eksempel, at ThirdEar.dk havde lavet en fremragende radiomontage om en midtjysk tyv, der stjal Guldhornene?

I USA taler selv præsidenten om de traditionelle mediers forfald, men amerikanerne taler også om nye lokale vagthunde på nettet, om succesfulde blogportaler og om non profit gravergrupper. Det er derfor, man ikke kun taler om destruktion, men om kreativ destruktion.

Hver fjerde af de unge, som journalisthøjskolerne spyttede ud sidste år, går stadig arbejdsløse rundt. Det var gribende at høre deres historier på journa-listforbundets Fagligt Forum. Højt kvalificerede og engagerede mennesker, der ville brække en arm for blot at få et løntilskudsjob. Det eneste, vi gamle kunne sige til dem, var, at de må klø på. Vi har nok at gøre med at holde på de jobs, der er tilbage. Om ikke andet, så skylder vi de unge at få fokus på udvikling.

Sidste år udkom der en stor moppedreng af en officiel rapport om den fremtidige mediestøtte. Her slog professor Anker Brink Lund fast, at den nuværende mediestøtte hæmmer udviklingen af nye medier. Onlinemedierne får ikke en klink, mens hovedparten af støtten går direkte til DR, TV 2 og dagbladene. Hvis den nuværende mediestøtte fortsætter uændret, så vil alle andre medier end DR langsomt blive drænet for kræfter og jobs, efterhånden som deres indtægtsgrundlag svinder ind.

Det ved politikerne godt. Det var faktisk derfor, de bad Anker Brink Lund at komme med et forslag til en såkaldt platformsneutral støtte, hvor pengene følger det journalistiske indhold, uanset om det udkommer på papir, på net eller skærm eller radio. Ellen Trane Nørby fra Venstre og Mogens Jensen fra Socialdemokraterne havde længe lovet, at de ville arbejde for netop det.

Men da rapporten lå på bordet, svigtede modet, og politikerne løb skrigende væk. Det havde Anker Brink Lund tilsyneladende forudset, så der var også et scenarie med lapperier på de hidtidige støtteordninger. Webmedierne skulle nu have lov til at stille sig op i køen og bede om en slant i nogle af de små cigarkasser som public service-puljen og Dagbladsnævnet. Men ikke engang en lille åbning har politikerne reelt mod til. Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre nævner godt nok ordet platformsneutral i deres ualmindeligt tynde og visionsløse fælles udspil.

Men der er ikke et eneste forslag til, hvordan det skal ske. Venstres tilbagetog er næsten lige så markant. Her kan Ellen Trane Nørby lige svinge sig op til at åbne pengekassen til Dagbladsnævnet på klem for nye medier. Forhandlingerne om en ny medieaftale er inde i slutfasen, og heller ikke kulturminister Per Stig Møller har mælet et kvæk, der viser, at han har forstået alvoren.
I stedet har han splittet de nuværende forhandlinger op, så der snakkes tv og radio før sommerferien og aviser og internetmedier efter. Alene opsplitningen er en garanti mod reform. Cigarkassesystemet vil bestå mindst frem til 2013.

De gamle medier har vundet en sejr, der mest af alt ligner en billet til et frilandsmuseum. Og hver fjerde af de unge må overveje, om de har en fremtid i branchen.