"Det her gør mig så vred, at jeg ikke kan beskrive det." Inge Genefke, stifter af Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre, er rasende over, at Israels ambassadør skriver for Jyllands-Posten.

Vold, terrorisme, krig, tortur. Ondskaben i verden er stor. De fleste kan fortrænge det i dagligdagen, men det kan lægen Inge Genefke ikke. Hun har brugt sit liv på at stifte det danske og verdensomspændende netværk af centre for rehabilitering af torturofre.

På hendes skrivebord står en lille gipsstatuette, som jøder i kz-lejren Neuengamme lavede under krigen. Det er bare en af mange priser og anerkendelser, som den spinkle dame med det intense blik har fået for sin indsats. Gennem 25 år har hun hjulpet torturofre og bekæmpet regimer og bødler, som begår "den største af alle forbrydelser", nemlig tortur.

Derfor opsagde hun og hendes mand, læge Bent Sørensen, der også har viet sit liv til kampen mod tortur, straks deres abonnement på Jyllands-Po-sten, da de læste, at Israels ambassadør i Danmark, Carmi Gillon, skulle skrive fast i avisen.

"Det er forfærdeligt nok, at den danske stat har anerkendt Gillon som ambassadør. Men jeg fatter ikke, hvordan Jyllands-Posten kan promovere en torturbøddel. Hvordan kan man ophøje ham til kommentator?" spørger Inge Genefke, som i denne sag udtaler sig på egne vegne.

Det var i Jyllands-Posten, at det første gang kom frem, at Carmi Gillon gik ind for moderat fysisk pres. Han erkendte, at han i omkring 100 tilfælde har godkendt brugen af moderat fysisk pres, mens han var chef for Israels sikkerhedstjeneste i midten af halvfemserne.

100 mennesker, som måske har været spændt fast i ubehagelige stillinger i dagevis, udsat for høj musik og dødstrusler mod deres familier. Nogle er formentlig blevet rystet voldsomt og holdt vågne i dagevis. Det er nemlig sådanne metoder, der ligger i moderat fysisk pres, ifølge FN. Samme organisation afviser i øvrigt betegnelsen "moderat fysisk pres", den korrekte etikette er tortur.

"Det kommer de mennesker aldrig over. Deres mén er livs-varige. Ja, det rammer også deres børn, for de psykiske skader efter tortur går i arv. Det var altså Carmi Gillons ansvar, og han fortryder ikke engang. Det værste er næsten, at staten Israel forbød moderat fysisk pres i 1999 og altså ikke længere går ind for tortur, mens Gillon fastholder, at det kan blive nødvendigt igen," siger Inge Genefke.

Mediestøtte til torturbøddel
Carmi Gillon har indtil videre kun skrevet ét debatindlæg i Jyllands-Posten, siden avisen i begyndelsen af året inviterede ham til at skrive kommentarer uden vederlag på avisens debatsider. Samme aftale lavede avisen med PLOs repræsentant i Danmark og en palæstinensisk forfatter.

"De skriver alle sammen i JP under indtryk af den voldsomme optrapning, som sker i Mellemøsten. Simpelthen for at give læserne det bedst mulige grundlag for at træffe deres egne vurderinger," forklarer Jørn Mikkelsen, chefredaktør på JP.

Jyllands-Posten har slet ikke taget stilling til torturspørgsmålet, da de inviterede Gillon ind i spalterne, siger Jørn Mikkelsen:

"Der ligger ikke nogen som helst vurdering af tortur i selve det, at vi har bedt Gillon skrive i ny og næ. JP har gentagne gange fordømt ethvert tilløb til tortur. Anders Fogh Rasmussen går jo heller ikke ind for tortur, fordi han spiser frokost med Carmi Gillon."

Inge Genefke forstår ikke, hvordan JP kan undlade at vurdere Carmi Gillons fortid, når de aftaler, han skal skrive i avisen.

"Hvorfor tager de ikke bare en anden jøde, som ikke har været bøddel?" spørger hun.

"Der er ikke nogen, der er bedre end Gillon til at formulere det israelske synspunkt. Vi er en avis, og vi lever altså af at lade folk ytre sig," svarer Jørn Mikkelsen.

Inge Genefke vedgår, at ytringsfriheden er en meget vigtig menneskerettighed. Det hun reagerer mod er, at Gillon gøres til fast kommentator.

"At give mediestøtte til torturbødler har altså ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Det har at gøre med, hvilke etiske værdier man har. JP forkaster alle vores værdier ved at give ham spalteplads. Det hænger slet heller ikke sammen med Jyllands-Postens borgerlige værdisæt."

Det afviser Jørn Mikkelsen:

"I det øjeblik, hvor Carmi Gillon var blevet afvist som ambassadør, kunne det have påvirket vores beslutning. Men Gillon er fuldt anerkendt af staten og den danske regering."

Kunne man forestille sig, at JP bad Jønke skrive om retspolitik i avisen?

"Nej. Den mand er dømt for mord."

Men Carmi Gillon vedstår gerne, at han har givet ordre til moderat fysisk pres.

"Han er ikke dømt. Hvis han var det, ville han næppe kunne skrive hos os," siger chefredaktør Jørn Mikkelsen.