”Det her er et fantastisk sted at fiske. Om sommeren er vandet så klart, at du kan se fiskene komme svømmende.”

Lars Pedersen er formand for Grindsted Sportsfiskerforening, og åen, han taler om, er Grindsted Å.

Han har fisket her siden 1986, og med årene er der kommet flere og flere fisk. Nu tager lystfiskere fra Sverige, Belgien og Holland turen til Grindsted for at fluefiske.

Her er bækørred, havørred og laks. Selv den kræsne, vestjyske stalling er vendt tilbage. Om sommeren går der skotsk højlandskvæg på engen, som åen bugter sig igennem.

”Tænk, at det her smukke sted ligger så tæt på byen,” siger Lars Pedersen.

I vintersolen ved Grindsted Å er det svært at forestille sig, at vi står oven på et af Danmarks mest forurenede steder.

Lars Pedersen var forrige år ude og fiske, da en tekniker fra Danmarks Tekniske Universitet lavede jordmålingerne ved åen.

”Hun spurgte, om jeg fangede fisk,” husker Lars Pedersen. 

Det gjorde han da, svarede han.

”Du spiser dem forhåbentlig ikke,” sagde hun så.

[quote:0]

100 kilo vinylklorid siver ud i åen årligt

DTU’s målinger fra Grindsted Å blev omtalt i slutningen af januar 2018. De viste, at 100 kilo af det kræftfremkaldende opløsningsmiddel vinylklorid siver ud i Grindsted Å om året.

”Selv på verdensplan er der tale om en meget stor forurening,” sagde professor Poul Løgstrup Bjerg til Ingeniøren.

Jordforureningen kommer fra det tidligere Grindstedværk, der i årtier deponerede affald med kemikalier og udledte spildevand i Grindsted Å. 

Engsøen i byens udkant var for eksempel tænkt som et ”biologisk rensningsanlæg”. Når kviksølv fra åen løb igennem søen, ville kviksølvet bundfælde sig og forureningen forsvinde – helt naturligt. Lød det.

I dag er der så meget kviksølv på bunden af søen, at det ikke er tilladt at bade. Badeforbuddet gælder også hunde.

Forureningen i Grindsted har de seneste årtier været omtalt så meget i stort set alle danske nyhedsmedier, at Grindsted fortsat kun er kendt for én ting: Grindstedværket. Det passede derfor mange borgere fint, at Grindsted Kommune skiftede navn til Billund Kommune i forbindelse med kommunalreformen. Billund rimer på Lego, Lalandia og lufthavn.

Men selv om kommunen har fået nyt navn, er problemet det samme:

”Nogle af Europas største kemikaliedepoter har ligget i Grindsted. De er ikke akut giftige. Du falder ikke død om. Men langtidsvirkningerne er problematiske,” siger den tidligere DR-journalist Helle Lundberg, der selv bor i Grindsted.

 

Lokalredaktør: Som at slå i en pude

Dokumentaristen Michael Graversen lavede i 2006 en DR2-dokumentar om den manglende vilje til at se problemerne i øjnene.

Michael Graversen er selv vokset op i Grindsted, og han mødte stor modstand under og efter optagelserne. Faktisk endte oplevelsen med at give ham et knæk, og han holdt op med at lave dokumentarfilm i fem år.

”Hele min familie kommer fra området omkring Grindsted, og jeg er glad for Grindsted, så det ramte mig hårdt, at filmen fik så megen negativ opmærksomhed,” siger han.

Andreas Bjerre er lokalredaktør på JydskeVestkystens Billund-redaktion i Grindsted. Han siger, at mange borgere og politikere i Grindsted har været ramt af en følelse af afmagt. En følelse, der også ramte JydskeVestkystens journalister i Grindsted.

”De skrev en masse om forureningen, men der kom ikke noget ud af det – og så daler interessen, fordi det var ligesom at slå i en pude,” siger han.

Helle Lundberg kulegravede forureningen fra Grindstedværket i en række DR-indslag i 2005.

Første gang, hun skrev om Grindstedværket, var på Vejle Amts Folkeblad i 1988. Dengang lovede lokalpolitikerne handling.

”Alligevel skete der ikke noget. Det samme er sket igen og igen,” siger hun.

Da hun i TV Avisen og DR Syd beskrev, at forureningen fra Grindstedværket kan true grundvandet i store dele af Syd- og Midtjylland, gik den daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) ind i sagen, og en del af jorden i Kærgård Klitplantage ved Vesterhavet blev kørt væk.

Men den forurenede jord i og omkring selve Grindsted blev ikke renset.

Usynlig forurening

Journalisten er taget på miljø-rundtur i Grindsted for at forstå omfanget af forureningen – og hvorfor man ikke bare renser jorden med et snuptag.

Guide er Kai Bayer, der var plejefar for nyhedschef på Radio24syv Simon Andersen.

Kai Bayer blev som 43-årig valgt til næstformand for teknik- og miljøudvalget i byrådet i 1986.

[quote:1]

”Jeg var meget engageret. Der skulle gøres noget ved det,” fortæller han, da vi cruiser gennem byen.

For eksempel ønskede Kai Bayer, at der skulle graves ned i 30 meters dybde i Morsbølparken for at måle omfanget af forurening.

”Men det blev stemt ned i byrådet,” siger han.

 

Kai Bayer har vist vej til det såkaldte banegravsdepot bag Grindstedværket, hvor der ligger 33 tons medicinrester, klorerede opløsningsmidler og kviksølv i jorden. Det vil koste mindst 100 millioner kroner at fjerne bare dette ene depot.

Indtil videre har regionen valgt en billigere, midlertidig løsning – at lægge et lag jord på og plante buske.

”Der kom ikke ligefrem en folkeopstand over den beslutning,” konstaterer Kai Bayer.

Men ligesom nede ved Grindsted Å, hvor Lars Pedersen fanger sine laks, er forureningen ved banegraven helt usynlig. Træer og buske ser sunde ud, og fuglene pipper.

”Det havde været lettere at forstå, hvis der lå nogle tromler, og det havde boblet i undergrunden,” siger han.

Borer man et hul i jorden i Grindsted, risikerer man flere steder at komme ned til et jordlag, der lugter så dårligt, at det fremkalder brækfornemmelse. Borgerne i Grindsted får i dag deres drikkevand fra boringer uden for byen.

Alligevel var interessen i byen for at snakke om forureningen i mange år minimal, siger Kai Bayer. Grindstedværket var jo byens største arbejdsplads, og hvorfor diskutere noget, der alligevel ikke findes en løsning på?

Kai Bayer var folkeskolelærer i Grindsted i 42 år. Men forureningen fra Grindstedværket indgik aldrig i undervisningen.

”Det interesserede ikke eleverne,” forklarer han.

Der ville ellers være gode muligheder for at lave undervisning, hvor eleverne kunne tage deres egne jordprøver?

”Men hvad skal du så gøre, hvis du står med et interessant resultat bagefter?” spørger Kai Bayer.

Borgerne har affundet sig med situationen

Kai Bayer mener, at borgerne i Grindsted langt hen ad vejen har affundet sig med situationen.

Da der skulle bygges et øldepot, og entreprenøren gravede ud til sokkel, syntes de for eksempel, at jorden lugtede af opløsningsmidler.

”Men de byggede nu øldepotet alligevel.”

Forureningen er heller ikke et emne, man tog op ved sociale sammenkomster.

For eksempel var Kai Bayer i mange år aktiv i sejlklubben på Engsø, hvor bunden er fyldt med kviksølv.

”Der var også ingeniører fra Grindstedværket med i sejlklubben, men forureningen var ikke noget, vi talte om,” husker han.

Engang faldt hans plejesøn Simon Andersen i vandet fra sin optimistjolle.

”Han skar sig på en ølflaske, da han ramte bunden. Vi var lidt bekymret for, hvad der skulle ske. Men det groede fint sammen,” siger Kai Bayer.

Grindstedværket er nu ejet af den amerikanske kemikoncern DuPont. De skiftende ejere af værket har hele tiden fastholdt, at myndighederne gav tilladelse til udledningerne.

I dag er det Kai Bayers holdning, at det er umuligt at fjerne store dele af den forurenede jord på en forsvarlig måde. Det er især urealistisk at rense jorden under de huse, hvor der i alt bor omkring 2.000 mennesker, siger han.

Kai Bayer har tidligere siddet i byrådet for Socialdemokraterne og De Radikale. Ved det seneste valg stillede han op for Den Grønne Liste, men han kom ikke med vidtløftige løsningsforslag om rensning af undergrunden.

”I dag er jeg ved at give op,” forklarer han.

Cuba Kurt: Mit liv blev ødelagt deroppe

[quote:2]

Vi besøger førtidspensionisten Kurt Zirblad, der bor i en af Grindsteds mange murstensvillaer. Han har været aktiv på venstrefløjen det mest af sit liv og bliver kaldt ’Cuba Kurt’, fordi han i en periode boede i Havana.

Han har malet et stort portræt af Che Guevara på væggen med kampråbet ”Hasta la victoria siempre” – ’Vi bliver ved indtil sejren – altid’.

Kurt Zirblad har på nærmeste hold oplevet, hvad Grindstedværket gjorde ved hans helbred og byens miljø.

 

I slutningen af 1970’erne arbejdede han på Grindstedværkets afdeling for produktion af B2-vitamin.

”Det var den mest beskidte og mest farlige afdeling på fabrikken. Vi arbejde med svovlsyre, eddikesyre og saltsyre. Vi brugte et hav af syrer,” siger han.

Når han kom hjem fra arbejde, var han ”gul som en kineser”.

En dag løb 20.000 liter B2-vitamin ud i kloakken og dermed ud i Grindsted Å.

”Jeg har farvet åen gul, rød og blå flere gange,” siger han.

Det var et usundt arbejdsmiljø. Han endte med at blive flyttet til en anden afdeling, fordi tallene i hans blod og urin var for høje.

”Mit liv blev ødelagt deroppe. Det blev ødelagt af, at jeg ikke kan lave børn,” mener han.

På plussiden var arbejdsmængden overkommelig og lønnen høj sammenlignet med akkordarbejdet på byens slagteri.

Kritikere af Grindstedværket falder i unåde

Da han stoppede på Grindstedværket, blev han i 1980’erne aktivist i en miljøgruppe, og i 2006 mødtes han med Michael Graversen for at give input til tv-dokumentaren om Grindsteds forurening.

Cuba Kurt mener, at kritikere af Grindstedværket hurtigt falder i unåde i byen.

”Folk er bange for at miste deres hjem eller for, at fabrikken flytter,” siger Kurt Zirblad.

’Jorden er giftig’ havde premiere i biografen i Grindsted i 2006. Kort efter visningen blev sideruden på Kurt Zirblads bil smadret. Bilen blev smurt ind i hundeafføring – blandt andet på forsædet, forklarer Kurt Zirblad, der siger, at han meldte det til politiet.

Han er sikker på, at det skyldtes hans hjælp til Michael Graversen.

Kan det ikke tænkes, at det var drengestreger?

”Man går ikke op ad en lukket vej og laver drengestreger. Bilen stod et sted, man ikke lige kom forbi,” siger han.

Han er den seneste tid igen blevet aktiv i debatten om Grindstedværket på Facebook.

”I formiddag kørte jeg på min scooter, da en bil passerede forbi, og sideruden blev rullet ned. ”Din store idiot, hold din kæft,” var der en, der råbte til mig,” siger Kurt Zirblad.

Er du sikker på, at det handler om, at du blander dig i debatten om Grindstedværket?

[quote:3]

”Ja, forureningen er det eneste, jeg blander mig i lige nu,” siger han.

Dokumentarist mødte modstand

Michael Graversen oplevede i 2006 både modstand og passivitet i byen under optagelserne til sin dokumentarfilm. Han havde svært ved at få folk i Grindsted i tale.

”De fleste var negative,” fortæller han.

Hans eneste hjælpere i lokalsamfundet var en tidligere lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening – og Cuba Kurt.

 ”Der var åbenbart ingen motivation for at gøre noget ved et problem, man ikke kan se,” siger Michael Graversen.

I filmen kan man se, at han fanger borgere og beslutningstagere i akavede situationer.

For eksempel stiller han spørgsmål til et pressemøde, hvor borgmester Ib Kristensen præsenterer den gode nyhed, at overfladejorden i et kommende beboelsesområde er blevet frifundet for sundhedsskadelige stoffer. Men omfatter den garanti også grundvandet, spørger Michael Graversen. Det gør det ikke, må kommunens eksterne konsulent erkende.

I et andet klip affejer en ejendomsmægler historierne om forurening.

”Det er jo ikke Tjernobyl. Der er ikke noget at frygte.”

Under optagelserne oplevede Michael Graversen, at folk i byen kunne finde på at stoppe ham og spørge, hvad han rendte rundt og lavede. Der var jo ingen grund til at lave en film om noget, man alligevel ikke kunne ændre på.

Selv Michael Graversens far, der bor i Grindsted, var skeptisk over for at ribbe op i fortiden, fremgår det af filmen.

”Folk mente, at det hørte fortiden til,” siger Michael Graversen.

Det kom bag på Michael Graversen, at modtagelsen i Grindsted var så negativ. Hans familie fik også den kolde skulder. Nogle holdt op med at hilse på hans forældre. 

”I stedet for at angribe mig skulle de have taget fat om problemet. Man kunne have fået en helt anden historie om Grindsted – at det var et sted, hvor man prøvede at gøre noget ved problemerne,” siger han.

Ugeavis: ”Forureningsfilm skader Grindsteds image”

En af de mest kritiske røster var Grindsteds toneangivende lokalavis, Midtjysk Ugeblad. Her fik ’Jorden er giftig’ det glatte lag.

[quote:4]

”Forureningsfilm skader Grindsteds image” lød overskriften på en nyhedsartikel på forsiden af ugeavisen, hvor borgmester Ib Kristensen (V) sagde:

”Det er jo klart, at enhver dårlig omtale er skidt for området. Især hvis det ikke er dokumenteret – så er den en katastrofe,” sagde Ib Kristensen.

Grindsted Kommunes erhvervschef Niels-Erik Glisbjerg, der ikke havde set filmen, frygtede, at mange års god markedsføring var spildt.

”Det kan komme til at koste ressourcer at få fortalt efterfølgende, hvad der er rigtigt, og hvad der er fiktion,” sagde han.

Inde i avisen anmeldte ugeavisens redaktør Uffe Dahl ’Jorden er giftig’. Han skrev, at det ville være rart med en dybdeborende film, der kunne give et retvisende billede af forureningen i Grindsted.

”Men lad det være sagt med det samme. Hvis det er med den forventning, at man sætter sig til rette foran fjernsynet, så kan man lige så godt lade være med at tænde!”

”Jorden er giftig, men det må man så sandelig også sige, udsendelsen er for Grindsteds omdømme,” skrev Uffe Dahl.

 

I dag fastholder Uffe Dahl sin kritik af filmen. Michael Graversen kastede ifølge Uffe Dahl et mistænkeligt lys over Grindsted – uden at der var belæg for det. Det passer ikke, at der er en berøringsangst over for at tale om forureningen, mener han.

”Han bruger et snydegreb om, at there is something rotten in the state of Grindsted – og det billede kan jeg slet ikke genkende,” siger han.   

Medierne har gennem årene skrevet stolpe op og stolpe ned om Grindstedværkets forurening, siger Uffe Dahl.

[quote:5]

”Politikerne og kommunen vil gerne fortælle om det. Der er lavet masser af undersøgelser. Jeg har skrevet mange historier om det. Jeg er aldrig blevet mødt af en lukket dør,” siger Uffe Dahl, der fortsat bor i Grindsted og i dag driver netmedierne newsbreak.dk og kendte.dk.

Nye målinger og fornyet interesse

Den seneste tid har målingerne af vinylklorid fra DTU imidlertid skabt en fornyet interesse i byen for at løse problemerne.

For nylig var Michael Graversens far på cafeteria med 10 andre pensionister i Grindsted. I 2006 var Michael Graversens far skeptisk over for at ribbe op i problemerne. Nu mener han, at der skal ryddes op – og det var alle pensionisterne enige med ham i.

”Det var et klap på skulderen,” siger Michael Graversen.

Folkestemningen er vendt, fordi udsivningen har direkte konsekvenser for indbyggerne. Politikerne ignorerer ikke længere problemet.

”De må have røde ører i dag, fordi de prøvede at lukke munden på mig ved at bagatellisere problemet,” siger Michael Graversen.

En ny, lokal facebookgruppe viser, at der er stor interesse for at debattere Grindsteds undergrund.

Facebookgruppen ’Ryd op efter Grindstedværket!’ har 1.150 medlemmer. I antal svarer det til hver 10. indbygger i byen.

En borger skriver for eksempel, at han som dreng fik at vide, at han ikke måtte komme tæt på banegraven.

”Både min generation og dem før var godt klar over, at det var noget værre svineri, der foregik. Mine børn er opvokset i svineriet, og nu fortsætter det, så mine små børnebørn skal vokse op i det. Det er bare ikke OK.”

[quote:6]

Det er en lokal SF’er, Susanne Mathiesen, der har oprettet facebookgruppen. Hun siger, at gruppen er blevet et sted, hvor byens borgere kan komme til orde med deres bekymring – og rækkevidden er stor.

”På Facebook kan man på ingen tid komme ud til måske 2.000 mennesker. Vi kan holde et beat, som du ikke kan på de skrevne medier,” siger Susanne Mathiesen.

Lokalredaktør Andreas Bjerre fra JydskeVestkysten siger, at før Facebook kunne borgerne arrangere møder og demonstrere. ”Men du kan jo ikke holde borgermøde hver dag. I dag kører debatten derinde hele tiden. Og det har øget presset på politikerne for at finde en løsning,” siger han.

Politikerne står nu i kø for at arrangere borgermøder

Faktisk har politikerne nærmest været i kapløb om at lave det første borgermøde om sagen. Først inviterede SF til borgermøde 15. marts. Så inviterede kommunen og regionen til borgermøde allerede 10. marts.

I en pressemeddelelse har borgmester Ib Kristensen efterlyst en hurtig afklaring af, hvad der kan gøres.

”Det skylder vi borgerne i Grindsted,” sagde Ib Kristensen.

Socialdemokratiets miljøordfører i Folketinget, Christian Rabjerg Madsen, mener, at staten skal give mere økonomisk støtte til store forureninger som Grindstedværket. SF’s udspil er en national ”renjords-fond” på en milliard kroner.

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) har ligesom tidligere miljøministre sagt, at det er Region Syddanmarks opgave at rense Grindsted Å – ikke statens. Og regionen siger, at det er for dyrt.

Næste år skal regionerne forhandle om muligheden for flere penge til oprydning af forurening i for eksempel Grindsted.

Og dermed kan det hele hurtigt gå i stå igen. Helle Lundbergs erfaring er, at politikerne i byråd, region og folketing slet ikke er så handlekraftige, som de gerne vil fremstå.

”De slipper interessen lige så hurtigt, som offentligheden glemmer den,” siger hun. 

 

Rettelse 5/3/2018: Det har tidligere fremgået, at der er 33 millioner tons forurenet jord i banegravsdepotet. Det korrekte tal med 33 tons. Journalisten beklager fejlen)