DJ overenskomstdækker mange flere end blot 2.000, så det er helt sort, når du taler om 13.000 på herrens mark. Nu ved jeg ikke, om du er journalist, men lidt research havde uanset klædt dig. På DJ's hjemmeside kan du se en liste over alle DJ-overenskomster, og du kan formentlig få oplyst af DJ, hvor mange medlemmer, der er DJ-overenskomstdækket.

Hvis du føler, at du får mere for pengene et andet sted, så vil jeg anbefale dig at skifte fagforening. 1.500 DJ-medlemmer er medlem af K-gruppen (DJ Kommunikation). De skal have samme gode behandling og kunne se sig selv i DJ som alle andre DJ-medlemmer, men det er klart, at hvis du har en faglig forening på hånden, der er "bedre til at forholde sig til de mange udfordringer...", så er valget lige til. Af ren nysgerrighed: Hvilken faglig forening tænker du på?

Når du ved det, så er det da yderst mærkeligt at skrive: "...Med ca.15.000 medlemmer betyder det, at ca. 13.000 mere eller mindre er på egen mark, når der skal laves aftaler..."

Bortset fra, at jeg fandt Jens Otto Kjær Hansens indlæg noget ude i hampen, da han påstod, at journalister ikke lavede noget af værdi tidligere og at man nu skulle til at indstille sig på at man skulle være værdiskabende på samme måde som kommunikatørerne - så var det lidt spændende med hans informationer om spotify´s herligheder. 

Spotify var nemlig ledt at arbejde med, så der nu blev produceret journalistik af almindelige mennesker, så det skulle vi da også kunne, lød det velmente råd.

Jeg har prøvet systemet hvor jeg har lagt nogle kommentarer ind i tilknytning til denne tråd, og sandt at sige er det meget spændende. Men der er da vist noget med ophavsretten til diverse materiale, den gode Jens Otto Kjær Hansen ikke har helt med i tankerne. 

Link til kommentaren: http://storify.com/mbmartensen/fagligt-forum-2012-blev-en-stille-dans-om-mt-lelig

Som yderlig kommentar vil jeg tilføje, at jeg glæder mig over, at der nu er sat gang i en proces, hvor man forholder sig til både etik og faglighed. Et slag på tasken, så er kommunikatørerne nået 10% af vejen, så der er selvsagt et stykke vej endnu.

Hvis - gentager HVIS - vi holder hinanden fast på, at etikken og fagligheden skal være i orden, uanset hvor man er ansat eller hvad man beskæftiger sig med, er vi nået rigtigt rigtigt langt. 

Men hvis vi overlader det vi laver til dem, der betaler vores løn uden etik og faglighed for øje, så er vejen banet for totalitære systemer, som jeg er ret sikker på INGEN byder sig om.  

@ Jeanette Lund

Jeg tror ikke du har ret i, at man altid vil værre anden-rangs eller på den forkerte side.

Hvis vi ser lidt historisk på sagen, er det faktisk ikke så mange år siden at dygtige HK-ere varetog disse stillinger. Nu er de erstattet af journalister og universitetsuddannede af forskellige grunde. En af de væsentligste var at man gerne vil have solgt sine historier til pressen, og disse udmærkede mennesker havde alt andet lige bedre mulighed for at blande sig og få god kontakt.  

En mindre heldig side af dette udmærkede formål er, at mange journalister oplever at de bliver præsenteret for løgn, fortielser, træghed, mv. Selvom jeg er helst sikker på, at samarbejdet foregår fint mange steder, så er det altså en reel oplevelse. Jeg finder det problematisk, hvilket jeg håber du er enig i. 

I de senere år er der også sket det, at journalister afskediges i bundter, mens kommunikatører i stigende grad bliver ansat - hvor man ud fra en demokratisk betragtning godt kan frygte, at væsentlige historier udebliver. Her kunne jeg godt tænke mig uafhængige redaktioner i offentlig sammenhæng, hvor afdelingen har et journalistisk frihedsbrev.

Også fordi det offentlige mere end nogensinde operererer på samme vilkår som de private virksomheder, hvor det bare er for skatteydernes penge, det hele foregår. (Tænk f.eks. på DSB-skandalen.) 

 Anden-rangs eller på den forkerte side falder mig overhovedet ikke ind - men derimod skal vi arbejde for etik og faglighed, når man opererer inden for Dansk Journalistforbund.

Har man ikke lyst til at arbejde for en ordentlig etik og faglighed, er der masser af plads uden for Dansk Journalistforbund. 

Sådan må tingene være.  

Journalister og kommunikatører kan sagtens være i samme forbund. Vi arbejder nemlig inden for samme felt: FORMIDLING

Kommunikatører gør det for en organisation eller virksomhed - det har jeg gjort de seneste 10 år - journalister gør det for læserne, lytterne (eller overskuddet til medieselskaberne) - det gjorde jeg i 10 år, inden jeg blev kommunikatør.

Forskellen er placeringen i fødekæden: kommunkatører samler, præsenterer og serverer viden for redaktioner og journalister - journalister og redaktører har fat i den lange ende - for er det ikke dem, der FAKTATJEKKER!, stiller uddybende spørgsmål, vinkler?

Det kunne være interessant at undersøge, hvor stor en procentdel af kommunikatørerne, der lever af bevidst at lyve, og hvor stor en procentdel af journalisterne, der lever af bevidstløst at copypaste fremsendt materiale.

DJ Kommunikation indledte allerede for et par år siden arbejdet med at nedfælde nogle etiske regler for kommunikatører. I virkelighede er de overflødige, for som ved alt andet i Danmark, der pludseligt kræver et regelsæt (eller en lov), er det ikke flertallet, der ikke kan finde ud af det, men et fåtal. 

Jeg synes, at dele af diskussionen er sært gammeldags og ikke tager højde for, at en del af os i løbet af et arbejdsliv (og nogle af os i løbet af en arbejdsdag!) skifter mellem at være redaktionelle medarbejdere og kommunikatører. Som selvstændig varetager jeg begge roller, og det kan jeg ikke se det store problem i, så længe varedeklarationen er fuldstændig tydelig:

• Journalister står til ansvar over for deres læsere/brugere/seere/lyttere

• Kommunikatører står til ansvar over for den virksomhed og målgruppe, hvis interesser de er sat til at varetage.

Journalister kommunikerer, og kommunikatører bruger journalistiske værktøjer, og i det praktiske er forskellen ærlig talt ikke voldsomt stor. Det er formålet med deres arbejde, der er forskellen.

Jeg kan ikke se, at det skulle være mindre værdifuldt at være kommunikationsmedarbejder - som tidligere redaktionel leder har jeg en sund respekt for, HVOR svært det er at kommunikere (og det er en almindelig joke blandt journalister, at de fleste medievirksomheder faktisk er ret elendige til det). Men det er et andet formål end at være uafhængig journalist, hvor det er historiens indhold, der bestemmer vinklen (i hvert fald ideelt set) og ikke bestemte interesser.

Kan begge dele rummes i et forbund? Jeg kan godt blive i tvivl, men det har mere med forbundet og mindre med funktionerne at gøre. Det burde kunne rummes, men i forvejen har forbundet svært nok ved at rumme selvstændige, og der er - jfr. diskussionen her - tilsyneladende stadig den gængse opfattelse, at det bedst opnåelige inden for faget er en fast stilling på et af de klassiske medier. 

Dbh

Susanne Sayers