Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:25 09.10.2023 Sebastian Goos

’Gift ved første blik’-deltager utilfreds med DR

’Gift ved første blik’-deltageren Martin Brodersen er utilfreds med DR’s klipning og portrættering af ham i realityprogrammet ’Gift ved første blik’.

Det siger han i søndagens udgave af ’Presselogen’, hvor han blandt andet mener, at DR har brugt et klip af ham, som han gerne havde set klippet ud. Det konkrete klip viser ham slå hånden hårdt ned i et spisebord under en ophedet diskussion med sin ægtefælle i programmet.

”Det er klippet helt ind til benet. Jeg bliver fremstillet som kun den snakkende og den, der afbryder hele tiden – der er ikke de forskellige nuancer i vores ægteskab, som man ser ved de andre par,” lyder det blandt andet fra Martin Brodersen til TV 2.

DR har fremsendt et skriftligt svar til TV 2, hvor programredaktør Anna Askov giver udtryk for, at man har gjort sit bedste for en fair og ærlig fremstilling af deltagerne på baggrund af 800 timers råbånd, som er klippet ned til otte timers fjernsyn.

SENESTE NYT

Flere nyheder