TRO. Jeg har ikke læst Eva Jørgensens bog "Sorrig og glæde", og heller ikke de afledte interviews i Kristeligt Dagblad, Nordjyske Stiftstidende og Berlingske Tidende. Men det er en meget interessant sammenligning af de tre interviews, Anders Rou Jensen foretager i Sort på Hvidt i Journalisten nummer 4.

Det fremgår, at Eva Jørgensen fortæller, at råd fra en præst og meditation til salmesang har haft stor betydning for hende i hendes sorgbearbejdelse. Det aspekt prioriteres meget højt i Kristeligt Dagblad (i indledning og underrubrik), nævnes i forbifarten i Nordjyske Stiftstidende og nævnes næsten ikke i Berlingske Tidende.

Jeg gætter på, at Eva Jørgensen har fortalt nogenlunde det samme til de tre journalister, og at den store forskel i vægtningen af det religiøse aspekt skyldes journalisternes prioritering.

Det er naturligt, at Kristeligt Dagblad fokuserer massivt på det religiøse aspekt. Men det er underligt, at det nedprioriteres så meget i de to andre interviews, da meget tyder på, at det har haft stor betydning for Eva Jørgensen (titlen "Sorrig og glæde" stammer fra en salme af Kingo).
Det skyldes formentlig, at journalisterne på Nordjyske og Berlingske enten selv føler, at det religiøse aspekt virker forstyrrende, eller tror, at deres læsere har svært ved at forholde sig til det, og er bange for at skræmme læserne væk med alt for meget kirkerøgelse.

Hvis det er tilfældet, er det ærgerligt. Det er ærgerligt, hvis vi i en tid, hvor man tilsyneladende kan snakke åbent om næsten hvadsomhelst, er sky over for at skrive om religiøse emner, når de holder sig inden for folkekirkens rammer. Især i en tid, hvor der er voldsomt fokus på islam og religiøs fundamentalisme, kunne det være befriende ind­imellem at høre om mennesker, der stille og roligt finder støtte og trøst hos deres folkekirkepræst og i deres salmebog.

– Andreas Karker, journalist, B.T.