search

Ghettojournalister

Hvis journalister skal overvinde muslimske kilders skepsis over for danske medier, skal de tæt på dem. Journalisten har mødt to mediefolk, der tog den fulde konsekvens. De flyttede ind.

Hvis journalister skal overvinde muslimske kilders skepsis over for danske medier, skal de tæt på dem. Journalisten har mødt to mediefolk, der tog den fulde konsekvens. De flyttede ind.

Ole Jessen flyttede for et års tid siden sit freelancekontor til Aarhus-forstaden Gellerup. Her lejede han sig ind i et af områdets beboerhuse og holdt til der i cirka ét år. Ikke langt fra kontoret ligger Bazar Vest, et supermarked med stor etnisk mangfoldighed, ligesom der kun er kort afstand til flere af områdets muslimske bederum.

»Jeg bor selv i et byhus i centrum af Aarhus og har ikke i så høj grad min private omgangskreds i Gellerup. Men for mit arbejde var det afgørende, at jeg var i jævnlig kontakt med beboere og andre aktører herude,« forklarer Ole Jessen, der i dag bruger sin erfaring fra "udstationeringen" som informationsarbejder i det kommunale projekt "HotSpot", der arbejder med socialt udsatte, heraf mange med anden etnisk baggrund.

OGSÅ DEN 23-årige journaliststuderende fra Syddansk Universitet Tarek Omar besluttede at flytte tæt på kilderne.
»Min kone var ikke begejstret, da jeg foreslog, at vi skulle flytte til Vollsmose. Hun havde de samme fordomme over for 'ghettoen' som de fleste andre, og hun drømte om hus og have. Men jeg fik hende overtalt, og nu er vores adresse en af mine forcer som journalist og forfatter. I Vollsmose kan jeg få indblik i det, der gemmer sig bag slidte begreber som parallel-samfund og integrationsproblemer.«

Beslutningen om at flytte til et af Danmarks mest berygtede boligområder hænger ikke sammen med Tarek Omars baggrund. Nærmest tværtimod. Selv om han som muslim og flygtning har kendskab til en del af de problemstillinger, der præger mange etniske minoritetsmiljøer, havde han kun et begrænset netværk i 'traditionelle' indvandrermiljøer indtil for et halvt år siden. Han er vokset op i et middelklassemiljø i Vejle og har gået på privatskole.

»Min beslutning om at flytte skyldtes ikke, at jeg føler mig mest hjemme i et socialt boligområde med mange arabere. Det var journalistisk nysgerrighed, der drev mig. Ved at bo her får jeg adgang til historier, der nuancerer billedet af andengenerations-indvandrere og tørklædepiger,« siger han.

Ole Jessen har en fortid som journalist på Aarhus Stiftstidende, hvor han frem til 2009 stod for dækningen af integrationsstof, men han blev træt af den konfliktorienterede linje. I løbet af en årrække opbyggede han et stort kildenet i Gellerup, og det kom ham til gode, når der var uro i området, og han skulle have beboernes og ballademagernes udlægning af sagen.

»Det tog mig lang tid at opbygge det tillidsforhold, som er nødvendigt, hvis man skal ned under overfladen og forstå andet end de aktuelle begivenheder. Hvorfor sætter nogle unge ild til en container? Hvem er de stridende parter bag en konflikt omkring en af moskeerne? Den slags er umuligt at skrive om, hvis man ikke har aktørernes tillid,« siger Ole Jessen.
Hans forklaring på, hvordan det lykkedes ham at få blandt andre imamernes tillid, er enkel: Tid og fairness.

»Jeg har brugt meget tid på bare at tale med folk og høre deres historier. Jeg har rejst i Mellemøsten og taget kurser på den journalistiske efteruddannelse. Det har givet mig viden og sendt et signal til folk om, at jeg er interesseret i at forstå deres baggrund,« siger han og tilføjer, at han i sin tid på Aarhus Stiftstidende udviklede sin egen 'cykeljournalistik', hvor han kørte ud i området for at finde de gode historier, der altid dukker op, når man søger ud i 'den virkelige verden'.


»Løsningen er ikke at nedtone problemerne og kun skrive solstrålehistorier.« – Ole Jessen – foto: Helene Bagger

Også Tarek Omar mener, at tid er en afgørende faktor: »Man skal tilbringe lang tid herude for at forstå, hvad der foregår. Det gælder i de fleste miljøer, men måske især i indvandrermiljøet, hvor der ikke er så mange formelle strukturer, og hvor mange er skeptiske over for journalister,« siger Tarek Omar.

Han erkender, at hans muslimsk-arabiske baggrund kan give ham nogle 'smutveje' til kildernes tillid. Det oplevede han i sin praktiktid på Politiken, hvor han i flere situationer benyttede sig aktivt af sin baggrund:
»Da en redaktør bad mig lave en reportage fra en fredagsbøn med en arabisktalende imam, var det en fordel, at jeg kunne sproget og var fortrolig med forløbet af en muslimsk bøn. Og da det på en reportagerejse til Jerusalem lykkedes mig at få interview med stormuftien om hans syn på efterdønningerne af karikaturkrisen, spillede det nok også ind, at jeg var muslim og arabisktalende,« siger han.

Men han påpeger, at hans baggrund også kan være en ulempe:
»Enkelte fra det nydanske miljø kan have en tendens til at tro, at jeg i kraft af min baggrund vil se 'blidere' på dem rent journalistisk. Men det finder de hurtigt ud af ikke sker,« siger Tarek og tilføjer, at han i sin journalistiske karriere nok har haft tendens til at gå endnu mere kritisk til netop de nydanske kilder og miljøer end til andre.

»Måske er den største risiko for os journalister med minoritetsbaggrund, at vi er bange for at blive anset for partiske og derfor går så hårdt til vores 'egne miljøer', at vi risikerer at lukke nogle døre,« siger han.

Ole Jessen har også oplevet, at visse kilder i Gellerup forventede, at han ville undlade at skrive negative historier fra ghettoen, fordi han kendte området og på mange måder holder af både området og dets beboere. Men her har han hver gang gjort det klart, at han er journalist mere end aktivist:

»Privat kan jeg have mine holdninger, som folk herude også kender, og jeg kan også synes, at mediernes fokus er for negativt. Men løsningen er ikke at nedtone problemerne og kun skrive solstrålehistorier,« siger han. I stedet forsøger han at komme bag om problemerne, for eksempel ved at fokusere på de sociale årsager til de problemer, der ellers beskrives som religiøst og kulturelt betingede.«

I nogle tilfælde er det imidlertid relevant at inddrage beboernes religiøse eller klanmæssige tilhørsforhold.
»Jeg har skrevet en del om det somaliske miljø, og jeg husker særligt en gang, hvor en gruppe somaliere havde lavet deres egen rapport om integration i Aarhus – som en modreaktion mod kommunens meget negative rapport. Jeg skrev om rapporten, som mine kilder påstod, at alle somalierne bakkede op om.

Men det viste sig, at der var dyb splittelse og uenighed blandt somalierne, og den splittelse skrev jeg så om. Jeg gik også tilbage til kilderne og skældte dem ud over, at de havde forsøgt at narre mig. Det sjove var, at de sagde tak til mig, for at jeg behandlede dem, som jeg ville have behandlet alle andre. Det var for mig at se et bevis på, at det vigtigste er at bevare de traditionelle journalistiske idealer,« siger han.

Mens Ole Jessen bruger sine journalistiske værktøjer og indsigt i Aarhus, regner Tarek Omar med at rykke til København med sin kone og deres lille datter, når specialet er afleveret. Han har fået lovning på en stilling på Politikens debatredaktion, hvor der er lagt op til, at han skal skrive om mange forskellige emner.

»Jeg vil ikke sættes i bås; det er netop den tendens, jeg forsøger at bekæmpe med min journalistik,« siger han. Hans indtryk fra hverdagen i 'ghettoen' går dog ikke tabt. Det er grundmaterialet i hans første skønlitterære udgivelse, novellesamlingen "MuhameDANEREN", der udkommer på Politikens Forlag til august.

Europæisk undersøgelse
• Ole Jessen og Tarek Omar er to af de 16 danske redaktører og journalister, der er blevet interviewet til en europæisk undersøgelse af mediernes måde at behandle religion og etnicitet på.

• Undersøgelsen dækker ni lande: Danmark, Tyskland, Frankrig, England, Ungarn, Slovakiet, Letland, Grækenland og Italien. I hvert land interviewes cirka 10 journalister og 5 redaktører, som har erfaring med at dække religion og etnicitet.

• Formålet er at undersøge, hvorfor journalister og redaktører dækker de to områder, som de gør – og finde eksempler på fair og god journalistik om disse emner.

• Undersøgelsen er en del af Ethical Journalism Initiative, en kampagne lanceret af International Federation of Journalists i 2008. Den udføres i samarbejde med Media Diversity Institute og Article 19.

• Resultaterne offentliggøres i slutningen af 2011.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen