search

Genvejen til den gode historie

Journalister, som er gode til at blogge, modtager masser af tips til historier, der bare venter på at blive fortalt. Kodeordet er dialog.Weblogs. Journalist Bo Elkjær modtog for et par år siden en mail fra en overrasket læser. Læseren havde set hans artikel i Ekstra Bladet om valgsvindel ved det amerikanske præsidentvalg. For eksempel havde en computerprogrammør under ed fortalt om et computerprogram, der kunne flytte stemmer fra den ene kandidat til den anden.

Journalister, som er gode til at blogge, modtager masser af tips til historier, der bare venter på at blive fortalt. Kodeordet er dialog.

Weblogs. Journalist Bo Elkjær modtog for et par år siden en mail fra en overrasket læser. Læseren havde set hans artikel i Ekstra Bladet om valgsvindel ved det amerikanske præsidentvalg. For eksempel havde en computerprogrammør under ed fortalt om et computerprogram, der kunne flytte stemmer fra den ene kandidat til den anden.

»Jeg var meget overrasket over, at andre medier ikke havde skrevet om det, så jeg sendte din artikel til min svoger og svigerinde i Florida,« skrev læseren til Bo Elkjær.

»De læser alle aviser og ser alle nyhedsudsendelser, men de havde intet hørt eller set. Har du nogen idé om, hvorfor ingen andre medier i Danmark har nævnt dette?« spurgte læseren i sin mail.

Forklaringen er simpel.

Når Bo Elkjær var den første journalist, der interviewede programmøren, var det, fordi han havde fundet historien på amerikanske weblogs. Dermed fik han direkte adgang til en sag, som hverken danske eller amerikanske medier havde opdaget endnu – og det er netop det geniale ved blogs, siger han.

»Ved at læse blogs får man en overskuelig oversigt over, hvad der rør sig, og dermed får man direkte adgang til mennesker, der ved en masse om det, du arbejder med. I stedet for at stikke snablen ned i én kilde, kan man tappe viden fra en hel gruppe af mennesker – og de laver ofte en stor del af researchen for dig,« siger Bo Elkjær.

Han har selv blogget i fem år og har løbende fulgt danske og udenlandske weblogs i jagten på idéer til historier og cases.

Ifølge Bo Elkjær behøver man ikke at blogge selv for at finde gode historier i blogosfæren. Men det er nemmere at sætte sin egen dagsorden, hvis man selv har en blog. Han har for tiden en blog om regeringens mandat til at gå i krig i Irak. Den har givet omkring 700 reaktioner fra læserne.

»Lægger man det hele sammen, er der en ret høj rate af brugbare tips, viden og research at gå videre med.«

Bo Elkjær tilhører den voksende gruppe af bloggende danske journalister. Jes Dorph-Petersen gør det. Lisbeth Knudsen gør det. Det meste af redaktionen på Nyhedsavisen gør det. Antallet af blogs i Danmarks er eksploderet de seneste 12 måneder, og journalisterne er hoppet med på vognen.

Men det er fortsat de færreste journalister, der bruger weblogs som en del af deres research og idéudvikling. De fleste blogger om deres fritidsinteresser, dagligdagen på redaktionen eller beder læserne om efterkritik på dækningen af aktuelle sager.

Dermed går de – eller rettere sagt vi (for jeg har heller ingen blog) – glip af kvalificerede forslag til nye historier – forbrugere, der føler sig snydt, personer, der er kommet i klemme i systemet, eller kloge mennesker med en original idé.

Journalister kan hurtigt få adgang til saftige oplysninger ved at læse blogs. Det opdagede den svenske handelsminister Maria Borelius i oktober 2006. Efter kun otte dage på posten måtte hun træde tilbage, fordi Expressen havde spottet en blogger, der kunne fortælle, at familien Borelius havde tjent 16 millioner kroner i 1990erne, samtidig med at familien havde haft sort rengøringshjælp.

I 2002 var bloggeren Salam Pax et af de eneste øjenvidner i Irak, der kunne fortælle de internationale medier om invasionen. I Egypten er bloggere blandt andet blevet omtalt af Associated Press, fordi de har blogget om overgreb på kvinder, politivold og tortur.

Teknologiredaktør Kurt Westh Nielsen på Computerworld har blogget siden 2004, og bloggen er en integreret del af hans research og idéudvikling.

»Hvis jeg skulle skrive to klummer om ugen til en avis, ville jeg hurtigt gå død, men når du blogger, opdager du, hvor meget læserne har at bidrage med. De ved ofte 10 gange mere end mig, og det kan næsten give et sus at opleve responsen.«

Han mener, at journalisters blogs skal lægge mere op til dialog.

»De fleste journalistblogs er klummer med journalisternes meninger, og derfor kommer der så få kommentarer fra læserne.«

Hvis blogs skal fungere som researchværktøj, skal man bede om læsernes hjælp til noget helt konkret – for eksempel deres erfaringer med Microsofts nye styresystem Vista.

»Hvis man spørger om deres forventninger til Danmark som fremtidens IT-samfund, får man ikke nogen brugbare svar.«

Selv om andre journalister også kan læse med på hans blog og dermed løbe med læsernes tips, er Kurt Westh Nielsen ikke bange for at blive snøret.

»Der er selvfølgelig grænser for, hvad jeg blogger om. Hvis jeg har en fantastisk solohistorie, vil jeg nok vente med at lægge den på bloggen,« siger han. /

Sådan kommer du i gang

På www.journalisten.dk kan du læse mere om, hvordan du finder de bedst, blogs og selv
komme i gang med at blogge.

Blog for begyndere

En weblog (eller blog) er en webside, som jævnligt opdateres med korte tekster, kaldet poster.

Indholdet kan variere fra det personlige og dagbogs-agtige til det politisk debatterende eller tematiske. En person, der skriver weblog, kaldes en blogger. På en weblog kan læseren blande sig med egne kommentarer til bloggeren og de andre læsere.

En optælling lavet af Danmarks største portal for weblogs, Overskrift.dk, viser, at der er 30.000 blogs i Danmark. På verdensplan er der rundt regnet 50 millioner.

Kilde: Wikipedia.dk og Overskrift.dk

Blog som advarselslampe

Diskussioner på blogs kan give et vigtigt fingerpeg om, hvilke debatter der kommer til at sætte den offentlige dagsorden. Det har man bemærket i kommunikationsafdelingerne i det private erhvervsliv.

Hos Arla Foods abonnerer Sanne Vinther for eksempel på ordene »Arla« og »mejeri« på blog-søgemaskinen overskrift.dk

»Jeg får meget ud af at følge med i diskussioner på blogs, som jeg ellers ikke ville kunne få adgang til. Det giver mig nogle input, som er med til at udfordre os,« siger hun.

For nylig læste hun for eksempel en privat blog med en kvinde, der tydeligvis ikke brød sig om Arla. Kvinden fortalte, at mange butikker i hendes nærområde kun solgte Arlas produkter, og derfor måtte hun gå langt for at finde mælk og smør fra et andet mejeri.

»I kommunikationsafdelingen ved vi godt, at nogle forbrugere har det på den måde med Arla, men det interessante er, at jeg kunne gå i dialog med hende og spørge, hvorfor hun havde det sådan med os,« siger Sanne Vinther.

I Novo Nordisks kommunikationsafdeling holder man øje med blogs for at spotte tendenser og debatter, der kan berøre virksomheden, fortæller kommunikationschef Mike Rulis.

»Vi overvåger weblogs, der er relevante for os. Det vil sige weblogs inden for især diabetes, sundhedsområdet og medicinalområdet. Men det er fortsat på et eksperimental-stadium, hvor vi skal finde ud af, om det er indsatsen værd.«

Læs også: Ballademager eller skødehund og Blogguide for journalister.

Kommentarer
1
Michael Bjørnbak Martensen
11.02.08 01:59
Tragisk oplevelse

Jeg er i gang med en omfattende research til en bog om værdiledelse i den offentlige sektor, hvor jeg anvendte en blog ift en vigtig case.

 Casen var institutionen Grenen på Norddjursland, hvor Arbejdstilsynet havde givet en rød smiley for dårligt arbejdsmiljø.

Jeg havde stor gavn af bloggen, for i løbet af blot en uge væltede det ind med mails og jeg fik den ene opringning efter den anden.

Informationerne blev lagt ud på bloggen sammen med en del baggrundsinformation om mobning, hvilket førte til flere henvendelser og rigtig gode faglige kontakter, bl.a. en forfatter og webredaktør af et mobbesite.

Århus Stiftstidende fik nys om min research, men forstod ikke rigtigt formålet. Journalistt Jørgen Bollerup Hansen mente, at bloggen var et site, hvor formålet var at tryne lederen der var stridens æble - så han fik Oluf Jørgensen med i en kommentar, hvor den gode Oluf stod klar med sin juridiske generlle vurdering 'at anklger på en blog godt kunne føre til en unjuriesag' og vor formanden for Region Midtjylland kunne sige, at 'en sådan blog var meget ond'. Juristerne i regionen blev sat til at følge bloggen.

Jeg klagede herefter til Pressenævnet over hr. Jørgen Bollerup Hansen, fordi vinklingen var urimelig qua det forhold, at Arbejdstilsynet jo var kommet til en klar afgørelse, der endog ikke kunne ankes. Afgørelsen hed konfliktmobning, der i sin karakter er mange gange værre end almindelig mobning.

Også Jørgen Bollerup Hansens behandling af mine infomationer indgik som klage.

Pressenævnet vendte tilbage med det nedslående resultat, at avisen måtte vinkle som de ville og at mine kritikpunkter ikke kunne efterprøves, fordi nævnet ikke havde adgang til noter eller bånd. Dog var der flere medelmmer der trods diise manglende beviser, gav mig medhold, men ikke flertallet af nævnets medlemmer.

Mine erfaringer med blog i det journalistiske arbejde har derfor givet stof til eftertanke.

Der er nu gået 4 måneder siden bloggen blev brugt, hvor der nu dukker reaktioner op fra det politiske og administrative system, hvor begivenhederne har gjort et stærkt indtryk - så i det store hele er jeg meget godt tilfreds med bloggen.

Jeg tænker meget på nogle ord jeg fik fra en jurist i Århus Amt for år tilbage: du skal regne med, at det er en hønsegård, hvor folk taler. Har man først fået en etiket, er det svært at ryste den af sig.

Og som journalist, der ønsker at gøre en forskel, er det vel i grunden ikke så ringe - men noget træls har forløbet da været...

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen