search

GENSTART

Internettet gør Jens Jørgen Madsen til en bedre journalist. Han mener, at databaser, nyhedsbreve og e-mail gør ham effektiv og giver ham nye og anderledes ideer. Her får han - igen - chancen for at forklare sig. Noget gik nemlig grueligt galt, sidste gang han prøvede ...
Internettet gør Jens Jørgen Madsen til en bedre journalist. Han mener, at databaser, nyhedsbreve og e-mail gør ham effektiv og giver ham nye og anderledes ideer. Her får han – igen – chancen for at forklare sig. Noget gik nemlig grueligt galt, sidste gang han prøvede …

»Så markerer du teksten og klipper den ud ved at trykke æble-c, og så æble-n og æble-v, og så skriver du lige adressen, og så æble-e for at sende den. Ikk? Bum.«
Det går stærkt, når Jens Jørgen Madsen skal vise mig sin computers herligheder på det lille kontor på Christiansborg. Herfra har han dækket det politiske liv for Aktuelt i lidt over et år, godt assisteret af sin computer og Internettet. Det holder ham bredt orienteret, giver ham inspiration og ideer. Og det hjælper ham med at finde kilder og researche.
»Det kan give dine artikler en ekstra dimension. Du kan finde viden på nettet, som ikke findes andre steder, og som bringer din journalistik videre,« siger Jens Jørgen, som har praktiseret CAR (Computer-Assisted Reporting) i mere end fem år.

Højst besynderligt
Jo, det går stærkt, når han viser mig det lille trick med æble-det-ene og æble-det-andet. Men det er jo også anden gang, at han viser mig det, for første gang gik det ikke lige så godt. Faktisk gik det slet ikke godt. For nogle uger siden mødtes vi med det samme formål som i dag: Jens Jørgen skulle demonstrere for mig, hvorfor han bliver en bedre journalist af at bruge Internettet og computeren. Men undervejs var der et eller andet, som gik skævt.
»Jeg havde en følelse af, at jeg nok mere havde forvirret dig end hjulpet dig,« som han skrev til mig – på en mail, naturligvis – da jeg kom tilbage til mit eget skrivebord. En forvirret følelse, jo, noget var gået skævt den dag for nogle uger siden. Men det er nok bedst, at vi lægger det bag os; i dag går det strygende, og Jens Jørgen fortæller.

Send Hitler videre
»Vi læser alle de samme aviser og ser det samme i fjernsynet. Der er en tendens til, at journalister går i selvsving. Internettet kan hjælpe dig med at udvide din horisont og holde dig bredt orienteret. Men du kan også holde øje med et helt specifikt område og finde detaljeret fagviden.« Han drejer kontorstolen mod computeren for at finde et eksempel frem.
Han abonnerer på et utal af elektroniske nyhedsbreve fra politiske partier, ministerier, EU-kommissionen, udenlandske nyhedsbureauer og danske aviser; listen er lang og varieret. Derudover besøger han udenlandske aviser og tv-stationers hjemmesider. Hver dag ser han nyhedsbrevene og hjemmesiderne igennem for gode historier. Her finder han inspiration til egne historier, eller giver ideen videre til en kollega.
»Her er for eksempel en historie om, at den tyske mediegigant Bertelsmann beder udenlandske bogsælgere om ikke at sælge Hitlers ´Mein Kampf´ til tyskere over Internettet. Det er ikke mit stofområde, men så sender jeg den til en kultur-medarbejder, som kan gå videre med historien, hvis hun har lyst.«
Tre sekunder senere er ideen givet videre via e-mail. Nyhedsbrevene, og de ideer de giver, er blot én måde for ham at forny sin journalistik på ved hjælp af CAR. En anden er ved at finde alternative kilder til sine historier via Internettet.
»Når jeg skal finde en ekspert-kilde, så bruger jeg ikke pr. automatik den, som alle bruger og har brugt de sidste ti år. I stedet kan jeg f.eks. gå ind på universiteternes hjemmesider og få en liste over de relevante eksperter og finde nye kilder.«
De nye kilder bliver derefter skrevet ind i hans elektroniske kildeliste, med mulighed for at lade computeren søge hele listen igennem efter navn, emne, kodeord og meget andet.

Læs og forstå
Også når det gælder mindre ekspert-prægede kilder, bruger Jens Jørgen nettet som søgeredskab. Subkulturer, som for eksempel rockere eller nazister, er pænt repræsenteret på Internettet, og deres hjemmesider kan give en god baggrundsviden.
Med kun et enkelt års erfaring på Christiansborg mangler han ofte den baggrundsviden, som de mere erfarne journalister har. Da vi mødtes den første gang, skulle han skrive om Poul Andreassen. For at friske op på historien om De Konservatives partiformand gik han ind på www.avisdata.dk og fik hurtigt en liste frem med artikler om den omstridte gruppeformand. Herfra kunne han nemt vælge imellem baggrundsartikler, interview, portrætter eller andre artikler, han, kunne lære af.
»Det er naturligvis ikke det samme som selv at have været der og oplevet begivenhederne. Men når jeg har læst artiklerne, er jeg ikke den samme novice som før. Jeg bliver meget hurtigt historisk opdateret.«
Jeg kommer til at tænke på, om det måske var her det gik galt sidste gang, vi mødtes. Den ellers så sommerferie-ramte redaktion på Borgen fik pludselig travlt med at dække en lederkrise i et mindre borgerligt parti. Jens Jørgen havde arbejdet hele den foregående aften. Måske havde han andre ting at tænke på. Måske skulle han nå noget andet. Måske var det derfor, vi sad med en underlig følelse af noget…uforløst. På den anden side: Vi havde siddet sammen i 2 timer, og det burde da være tid nok.

Kalder Indien
Tid var også et problem for Jens Jørgen, dengang han skulle lave en artikel om indisk film for Aktuelts kulturredaktion. Et interview med Amrit Gangar, indisk filmekspert, blev besværliggjort af tidsforskellen mellem København og Bombay.
»I sådan et tilfælde er det langt mere hensigtsmæssigt at lave interviewet via e-mail. Jeg kunne sende mine spørgsmål, og så kunne han svare, når han var på arbejde og havde tid. Desuden var jeg fri for at skulle bede ham stave de indiske navne, eller gentage andre faktuelle ting. De mere holdningsprægede spørgsmål krævede naturligvis et par mail frem og tilbage,« fortæller Jens Jørgen.
I andre tilfælde bruger han e-mail som en isbryder til et interview. Det er en lidt mere høflig approach end blot at ringe op.
»Jeg skulle interviewe Peter Ludlow, direktør for den europæiske tænketank Center of European Policy Studies. Jeg havde mødt ham personligt før, hvor han havde virket lidt arrogant. Så er det en god idé at skrive til ham i forvejen, for at give et mere seriøst indtryk. Det har den sidegevinst, at du tvinger dig selv til helt konkret at overveje, hvad du vil med dit interview.«
At vide hvad du vil med et interview. Måske var det lige det, der var gået galt sidst. Havde jeg ikke forberedt mig godt nok? Var jeg ikke klædt ordentligt på? Vi havde i hvert fald spildt tiden, men nej, det var sgu ikke min skyld. Det var noget andet …

Gør det selv
I dag forklarer Jens Jørgen, at man også kan spilde tiden på nettet, hvis man ikke har tilstrækkelig erfaring.
»Hvis jeg søgte efter Poul Andreassen og De Konservative på BBC´s hjemmeside, havde jeg nok ikke fået særlig meget ud af det. Man lærer hurtigt, hvad der kan betale sig.«
Han har lært at bruge systemet »på den hårde måde«, altså ved selv at gøre sig sine erfaringer og fejltagelser. Det er samtidig hans bedste råd til andre, som vil lære kunsten:
»Jeg kan komme med nok så mange gode eksempler, men i sidste ende handler det om, at du selv skal sidde og fedte med det. Når du først har fået én succesoplevelse, så fortsætter du. Når du oplever, at dine artikler kan gå et skridt videre, at de har fået en ekstra dimension, så tænder du på det.«
Det var hans tid i USA, som for alvor gjorde ham opmærksom på mulighederne ved den nye teknologi. Mens han i 1994 arbejdede på USA´s største ugeavis The Village Voice, stødte han for første gang på Lexis-Nexis, en amerikansk database med artikler i fuldtekst fra aviser og fagblade plus 24 timers udskrift fra CNN og radiostationer.
»Det var et helt eminent værktøj. Det gjorde, at jeg kunne sætte mig ind i forhold, jeg som dansker intet kendte til i forvejen,« siger Jens Jørgen.
Uanset hvor eminent et værktøj Internettet er, understreger han, at det ikke må erstatte de ældre dyder inden for journalistikken. Personlig kontakt skal stadig være det bærende element.
»En stor del af mit arbejde på Borgen består jo af at gå rundt på gangene og holde en god kontakt til politikerne. Du skal stadig tale med folk på gammeldags vis,« siger Jens Jørgen.
»Gammeldags« er et af Jens Jørgens yndlings-udtryk, og gammeldags blev også et nøgleord hin ulyksalige morgen for nogen uger siden. For det var hverken min, Jens Jørgens eller De Konservatives skyld, at vi sad tilbage med en flad fornemmelse. Det var jo fordi hans computer gik fuldstændig og aldeles ned. Den nægtede pure at logge på Internettet. Det satte en effektiv stopper for den triumferende stemning, som havde bredt sig. Så mens Jens Jørgen læste avis på gammeldags vis, og jeg selv kiggede notater igennem på gammeldags vis, så arbejdede Aktuelts tekniker på at løse det uforklarlige problem – på gammeldags vis.
»Der er opstået en CHK-fejl. Du skal genstarte computeren,« stod der med store brugervenlige bogstaver på skærmen. En lille time senere havde teknikeren fundet et såkaldt svar: Det var en gammel præference-fil, som var ødelagt
Det var det tætteste, vi nogensinde kom på at få det uforklarlige forklaret. Men sådan et lille uheld skulle jo nødig præge en reportage om Internettets muligheder og herligheder, så vi besluttede os for at prøve igen. Og i dag lykkedes det.

   
  Udskriv side   Tip-en-ven
Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen