I slutningen af februar bragte Mx.dk en artikel om 25 ord, der er på vej ud af det danske sprog.
Listen er udarbejdet af sprogprofessor Jørn Lund, der siger til avisen:
»Mange af ordene afspejler en livsform, som ikke længere findes. Ordene findes stadig, men vi har bare ikke længere brug for dem, fordi virkeligheden hele tiden udvikler sig,« siger Jørn Lund.
Det ligger langt fra Journalisten at kæmpe imod udviklingen, men vi synes alligevel, det er lidt synd for en række af de pågældende ord, at de er på vej ud af sproget. Derfor vil vi gerne slå et slag for, at de kan blive og berige det danske sprog lidt endnu.
Brug ordene og vind
Hvis du bruger et af følgende ord i en naturlig sammenhæng i en større publikation eller udsendelse og sender dokumentationen til os som den første læser, så kvitterer vi med to flasker rødvin sendt hjem til dig. I næste nummer vil vi bringe uddrag af publikationer og udsendelser med ordene, som bliver sendt til os. Ved tvivlspørgsmål afgør redaktionen, hvad der kan betragtes som en større publikation eller udsendelse.
Send dit bidrag til eed@journalisten.dk Du skal bruge et af følgende ord for at vinde vin:
Lazaron = En meget dårligt klædt person
Portemonnæ = En pengepung
4