search

Gennem Kierkegaards kværn

Journalistikken risikerer at få en konserverende kraft, fordi journalisters indgroede kritiske sans altid hagler nye tiltag ned. Originalerne bliver væk fra medier og politik af samme frygt for at »blive slæbt gennem skidtet«. Demokratikrise, erklærede både Lisbeth Knudsen og Bertel Haarder i byretten

»Journalistikken er blevet for funktionæragtig. Den er ikke nysgerrig nok,« sagde Lisbeth Knudsen fredag eftermiddag i Københavns Byret.

Bertel Haarder var også ude efter sit eget erhverv: »Når det er så svært at få en mening fra politikerne, fordi de beskytter sig bag spinvolde, så går journalisterne et andet sted hen. Det er klart.«

Lisbeth Knudsen skulle egentlig −  i kraft af sin titel som koncernchef og ansvarshavende chefredaktør på Berlingske−  have forsvaret pressen til Golden Days-arrangementet "Kierkegaard anklager", mens tidligere minister Bertel Haarder skulle have anklaget nutidens medier med inspiration fra Søren Kierkegaards næsten 200 år gamle mediekritik.

Sådan endte det ikke helt til debatarrangementet i byretten. Både Bertel Haarder og Lisbeth Knudsen syntes for en eftermiddag at have fralagt sig et af journaliststandens og politikerstandens gennemgående professionstræk  −  at man ikke indrømmer fejl, men forsvarer sig til sidste bloddråbe. 

De var forbløffende enige om, at Danmark er landet i en demokratikrise, hvor både medier og politikere er medskyldige.

En gruppe meningsudlejere

Søren Kierkegaard havde ikke meget tilovers for faget journalistik. Han beskrev journalister som: ”Meningsudlejere, der ernærer sig ved at udleje meninger, som man kan iføre sig efter forgodtbefindende.”

Han hæftede sig også ved, at en særlig magt og et særligt ansvar hviler tungt på journalisters skuldre, fordi de kan ændre et menneskes liv i løbet af en enkelt dag. Og da han selv kom i karambolage med pressens karikaturtegninger af hans korpus, kritiserede han, at man ikke kunne ignorere pressen; hvis man skulle ytre sig kritisk om medierne, blev det netop nødt til at være i medierne for at have gennemslagskraft.

Det var fremmelige tanker i en tid, hvor ikke engang demokratiet var indført. Fredag eftermiddag var Bertel Haarder placeret i Københavns Byret for trække nutidige tråde til Kierkegaards mediekritik.

Bertel Haarder erklærede, at han selv er demokrat helt ind til benet, men at »demokratiet altid har været udfordret af pøblen, som klemmer originalerne ud, og af medier som forstørrer, når der er noget ejendommeligt at forstørre«.

Mediernes udøvere er medskyldige, mente han, for hver gang pressen udstiller og forstørrer, jager det mulige kandidater væk fra politikerhvervet:

»Medieudviklingen gør det svært at rekruttere de fremmeste unge mænd og kvinder til politik, fordi folk ikke vil slæbes igennem skidtet i medierne, hvis man skal sige det ligeud,« sagde han.

Havde man forventet sig et medieforsvar på autopilot fra Lisbeth Knudsens side, blev man slemt skuffet.

Autochip

Lisbeth Knudsen påstod, at medierne lige nu har flere systemfejl:

Et af dem er »journalisters helt overvejende trang til at finde noget negativt i ethvert nyt initiativ, fordi vi er opdraget til at være kritiske. Det er en form for chip, vi får opereret i rygraden som journalister«.

Problemet med chippen, mente hun, er, at »journalistik på den måde får en konserverende faktor i vores samfund«, når journalister næsten altid beskriver nye tiltag kritisk i stedet for at lukke nye tiltag og mennesker ind. 

»Journalistikken er blevet for funktionæragtig. Den er ikke nysgerrig nok. Der er for meget vanetænkning hos demokratiets vogtere,« sagde hun.  

Den alvorligste systemfejl kaldte hun demokratikrisen. De politiske partier har mistet et folkeligt fundament og dermed mistet en del af sin autoritet, sagde hun og tilføjede:

»Eksperterne er blevet autoriteterne frem for politikerne, for jeg oplever, at læserne meget gerne vil have en opskrift og en overdommer. Vores demokrati er ved at få en alvorlig systemfejl her. Politikere kaster med mudder efter pressen. De kalder den procesfokuseret og overfladisk. Men politikere; når I kun udtaler jer beskyttet af teflon, så går vi et andet sted hen for at få meninger og vurderinger. Når vi ikke kan blive lukket ind i de vigtige maskinrum, I arbejder i, så står vi uden for døren i timevis og beskæftiger os med proceshistorier og personfikserede historier, som ofte er ligegyldige,« sagde hun med henvisning til, at den vekselvirkning risikerer at hægte befolkningen af de store reformer.

»Jeg er enig,« svarede Bertel Haarder: »Når det er så svært at få en mening ud af politikerne, fordi de beskytter sig bag spinvolde, så går journalisterne et andet sted hen. Det er klart. Så ansætter medierne en analytiker til at forklare, hvorfor Annette Vilhemsen gør, som hun gør, når hun ikke selv vil stille sig frem og forklare det.«

Tilbage er røvkedelige Deadline

Både Lisbeth Knudsen og Bertel Haarder udtrykte også samstemmende, at der mangler enere og originaler i de danske medier og i dansk politik. Men de anførte også begge, at de, der forsøger at ytre sig uden for den strømlinede kommunikationsform, ofte bliver haglet ned lige så hurtigt, som de stiller op:

Tilbage er så forudsigeligheden, og som debatprogram står:

»DR2’s Deadline, som er det mest røvkedelige program,« sagde Bertel Haarder.

Og konklusionen?

»Jeg vil gerne skrive mindre om proces og mere om substans end om statsministeren kjole. Men så må vi −  for at sige det ligeud −  have mere at bide i fra politikernes side, så vi kan få udviklet vores demokratiske samtale,« proklamerede Lisbeth Knudsen.

Bertel Haarder stemte i: »Så længe vi politikere virker så taktiske, som vi gør, skal vi ikke bebrejde medierne, at de tolker politik så taktisk, som de gør. Derfor ville det også være berigende med flere enere i politik og flere, der vovede pelsen.«

Kierkegaard-ekspert Joakim Garff sad med ved bordet som vidne: Hvad ville Kierkegaards kommentar være til debatten, blev han spurgt?

»Hvis han havde hørt, hvad der er blevet sagt i dag, ville han da vide, at han ikke havde levet forgæves,« svarede Joakim Garff.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen