Trods fængslingen af de formodede gerningsmænd bag mordet på journalisten Carlos Cardoso, kæmper de mozambikanske journalister stadig en hård kamp for en hverdag uden mordtrusler og mærkelige opringninger.

Der er omkring 200 mennesker samlet denne torsdag aften på Avenida Mártires de Machava i den centrale del af Mozambiques hovedstad Maputo. Det er journalister, civile mozambikanere, internationale udviklingsarbejdere og familie til den afdøde journalist Carlos Cardoso.

Chefredaktøren på den ansete fax- og e-mail-avis Metical blev den 22. november sidste år brutalt myrdet med 10 skud i hovedet. En historie, der kunne læses i JOURNALISTEN nr. 20/2000.

Siden mordet har den 22. i hver måned været en fast dato for en trofast hyldest til Carlos Cardoso på netop det sted, hvor mordet blev begået. Her mindes man Cardoso med blomster, fakler og taler og viser på den måde morderne, at hverken landets journalister eller den almindelige mozambikaner lader sig true til tavshed og lydighed.

Indtil sin dødsdag kæmpede Cardoso stædigt sin kamp mod korruption og magtmisbrug. Han skrev blandt andet vedvarende om landets største bankskandale, hvor 14 millioner dollars i 1996 forsvandt sporløst fra Banco Comercial de Mozambique.

Blandt de ni mænd, der nu sidder fængslet, mistænkt for at stå bag mordet på Cardoso, er bankens tidligere direktør, to brødre fra den indflydelsesrige indiske Satar-familie og seks lejemordere. Alligevel er den menige mozambikaner overbevist om, at ikke alle de implicerede parter i mordet er bag lås og slå.

Magthavere og kriminelle presses
Med til mindehøjtideligheden denne lumre, mørke marts aften er også den 30-årige studerende Marcelo Mosse. Han er Cardosos efterfølger på Metical, og på trods af den makabre årsag til sin forfremmelse, har han aldrig overvejet at stoppe udgivelsen af landets mest kritiske talerør.

"Selvfølgelig er jeg bange, men jeg kan ikke tillade mig at være det. Jeg føler mig forpligtet til at fortsætte Cardosos arbejde. Fortsætte den respekt han har opbygget om avisen", siger Mosse, der sammen med avisens fem andre journalister fortsætter arbejdet med en ny energi og viljestyrke.

"Vi skal vise morderne, at de ikke kan skræmme os til at lukke Metical. Vores signal er: "I bekæmper os, men vi bekæmper også jer"," siger han.

Metical har redaktionslokaler i en garage kun et par hundrede meter fra det sted, hvor Carlos Cardoso blev myrdet. Foran garagen holder den tidligere chefredaktørs sønderskudte blå bil.

En af journalisterne på avisen er Armaldo Abrilio. Han blev ved nyheden om sin chefs død både vred og skuffet, men især bange.

"Min familie bekymrer sig meget. Min kone er på vagt hele tiden. Hun er bange for mistænkelige folk på gaden. Bange for folk, der ringer til os, og folk, der kører forbi vores hus i bil," fortæller Abrilio, der dog også reagerede med stædighed, da Cardoso døde.

"Selv om jeg føler mig truet, så har situationen motiveret mig stærkt til at fortsætte mit arbejde. Jeg har set mine historier i Metical være med til at løse konflikter og påvirke vores samfund. Jeg ved, at jeg udfører et vigtigt arbejde. Jeg ved, det er værd at fortsætte det," siger Armaldo Abrilio.

En rystet regering
Journalisterne på Metical ved, at deres avis netop nu skal fyldes med afsløringer om korruption og magtmisbrug. For magthaverne og landets kriminelle miljø skal føle sig presset. De skal vide, de bliver kigget over skulderen. Målet for avisen er at gøre det så surt for dem, at det ikke længere kan betale sig at benytte korruption og gangstermetoder.

På oppositionsavisen Savana er chefredaktør Salomão Moyana også meget opmærksom på, at korrupte magthavere og landets kriminelle miljø skal jagtes i avisens spalter. Netop nu opleves den nye situation, som landets frie presse står i.

"Hvis Cardosos mordere havde vidst, hvordan reaktionen på mordet ville blive, så havde de aldrig hyret deres lejemordere. Selv regeringen opdagede, at dette ikke bare var et mord på en simpel journalist. Det rystede regeringen. Mozambikanerne accepterer ikke den slags længere. Det er helt nyt i Mozambique," fortæller Moyana, der foruden sit arbejde som chefredaktør også er Mozambique-repræsentant for MISA (Media Institute of Southern Africa), en organisation, der blandt andet arbejder for at fremme pressefriheden i det sydlige Afrika.

Det er ikke kun fra national side, at magthaverne i Mozambique føler sig trængt i øjeblikket. Det internationale pres fra både donorer og organisationer i forbindelse med mordet på Cardoso har været så massivt, at den mozambikanske regering efter længere tids dvale pludselig fik sat efterforskningen i gear. Både Salomão Moyana og Marcelo Mosse er enige i, at det internationale pres har været uhyre vigtigt.

"Især de nordiske lande har lagt et voldsomt pres på regerin-gen, men for os journalister har også opbakningen fra Dansk Journalistforbund været vigtig, og jeg kan kun opfordre til, at man fortsætter presset. For selv om der er foretaget anholdelser, så er det vigtigt, at et internationalt pres holder regeringen og politiet i Mozambique fast på, at efterforskningen ikke må stå stille," siger chefredaktøren på Metical.

Mozambique
ligger i det sydøstlige Afrika og grænser op til både Sydafrika, Zimbabwe, Zambia, Malawi og Tanzania.

– Landet fik sin selvstændighed fra kolonimagten Portugal i 1975. Herefter fulgte 16 års grufuld borgerkrig mellem regeringspartiet Frelimo og guerillabevægelsen Renamo, indsat og støttet af regeringerne i Sydafrika og Zimbabwe.

– I 1992 underskrev Frelimo og Renamo en fredstraktat i Rom.

– Ved de efterfølgende frie valg i 1994 vandt Frelimo magten. Siden da har Mozambique fulgt IMF og Verdensbankes økonomiske politik med markedsorienterede reformer. Alligevel er både fattigdom og korruption et enormt problem i landet.

– Ved valget i 1999 var Frelimo og præsident Joaquim Chissano en håndsbredde fra at tabe til Renamo og Afonso Dhlakama. Iagttagere mener, at sejren kun kom i hus ved hjælp af valgfusk.

– Mozambique fik pressefrihed indskrevet i forfatningen ved freden i 1992.