“Det minder om censur.”
Oluf Jørgensen, der er afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole og ekspert i informationsret, er dybt forundret og bekymret over den kendelse fra fogedretten i Gladsaxe, der satte en stopper for DRs udsendelse af programmet om de økonomiske forhold bag katastrofe-færgen Scandinavian Star.
En udsendelse, der blev pillet af programmet den 19.april, da skibsagent Niels-Erik Lund fik nedlagt fogedforbud, fordi han mener sig uretfærdigt udpeget som den egentlig ansvarlige bag katastrofen, der kostede 158 mennesker livet.
“Den kendelse minder om censur, fordi den virker som en forudgående kontrol, ligesom man havde under enevældet. Det er meget kritisabelt og et angreb på pressefriheden,” siger Oluf Jørgensen.
Han er principielt imod, at der overhovedet er mulighed for at stoppe historier, inden de er offentliggjort. Men han mener, at når muligheden findes, skal den behandles meget påpasseligt og omhyggeligt.
“Det her fogedforbud virker derimod meget lemfældigt. Når man læser kendelsen, kan man se, at det overhovedet ikke er oplagt, at DR vil tabe denne her sag i Landsretten. Nærmere tværtimod,” siger Oluf Jørgensen.

Smagsdom
Den norske journalist Tron Strand, fra Bergens Tidende, der har lavet det meste af researchen bag udsendelsen, undrer sig også. For Niels-Erik Lund, der i udsendelsen udpeges som ansvarlig reder for Scandinavian Star, fremlagde ikke et eneste dokument, der påviste, at der var nogen fejl i udsendelsen, da fogedretten tog stilling til, om udsendelsen skulle stoppes.
“Kendelsen er en smagsdom, der ikke baserer sig på fakta. Dommeren lagde vægt på de mundtlige forklaringer fra Niels-Erik Lund i stedet for vores dokumenterbare påstande,” siger Tron Strand.
Oluf Jørgensen undrer sig også voldsomt over, at dommeren i sin kendelse forbyder DR at omtale Niels-Erik Lund som “managing owner” af Scandinavian Star. Forbudet gælder selvom navnet og titlen står i det offentligt tilgængelige skibsregister på Bahamas, hvor Scandinavian Star var regi-streret. Altså en offentlig tilgæn-gelig oplysning på linie med oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i Danmark.
Det, synes Oluf Jørgensen, virker fuldstændig absurd.
“Men en byret er en blandet landhandel, med alt fra inkasso-sager til familieopgør. Jeg mener, at sager, der har så stor principiel betydning som de her, mindst hører hjemme i Landsretten, der har et noget større perspektiv. Og ikke mindst dommere, der er noget bedre klædt på til at tage stilling i den slags sager.”
Som eksempel på fogedrettens manglende perspektiv i kendel-sen i Scandinavian Star-sagen nævner Oluf Jørgensen retten til informationsfrihed, der er skrevet ind i Menneskerettighederne. Og som derfor samtidig har status som dansk lov.
Retten til informationsfrihed bliver slet ikke taget i betragtning i kendelsen fra Byretten i Gladsaxe.
“Tidligere fogedsager, der er kørt helt op til Højesteret, har vist, at Højesteret i alle højeste grad tager hensyn til informationsfriheden,” siger Oluf Jørgensen.

Afprøvning af journalistikken
I DR mener programchef Jørgen Ramskov, at DR har en god sag og ser med fortrøstning frem til en retslig afgørelse på sagen. Faktisk er han slet ikke så ked af sagens forløb.
“Man kan godt puste sig op og sige, at det her er et angreb på ytringsfriheden. Men faktisk synes jeg, det er meget sundt, at man kan få afprøvet journalistikken i en retssal.”
Jørgen Ramskov mener, at pressen har en meget voldsom magt, som den ikke altid formår at administrere, og at det derfor er i orden, at menigmand kan stoppe journalistik.
“Men dermed ikke sagt, at fo-gedretten er en uproblematisk instans.”
Han vil dog ikke give sig til at diskutere kendelsen.

Social skævvridning
Fogedrettens mulighed for at stoppe medier giver risiko for en social skævvridning, mener Oluf Jørgensen.
“En fogedsag bliver kun rejst af folk, der har råd til advokatbistand, og det er ikke alle, der har det. Det vil være en grusom konsekvens, hvis journalister skulle begynde at tænke på risikoen for et fogedforbud, når de laver journalistik om de stærke, mens de ikke vil gøre det, når det drejer sig om de svage.”
Men advokatbistand er ikke den største udgift ved en fogedsag. Fogedretten fastsætter et depositum, som skal lægges af den, der anlægger fogedsagen.
Niels-Erik Lund måtte lægge et depositum på 400.000 kroner for at få stoppet udsendelsen om Scandinavian Star. De penge mister han, hvis han taber, når sagen bliver behandlet i Landsretten.
Skal en avis forhindres i at udkomme, vil udgiften blive større.
“Den slags penge ville en husmand fra Næstved-egnen aldrig kunne stampe op, og det er da en ubehagelig forskelsbehandling,” siger journalist Jørgen Pedersen fra Net-produktionen, et produktionsselskab, der har været med til at producere udsendelsen om Scandinavian Star.
Jørgen Pedersen har været redaktør på den danske del af dokumentaren og er på linie med Oluf Jørgensen stærkt bekymret over perspektivet i fogedrettens afgørelse.

Frygter USA-udvikling
Etikken bekymrer også Oluf Jørgensen.
“Det kan jo være tilfældigt, om nogen bliver opmærksom på, om der er en artikel eller tv-udsendelse på vej. I de tilfælde, hvor det opdages, så er det tit, fordi journalisterne opfører sig etisk korrekt og konfronterer folk, der kritiseres. Men det her betyder jo, at det faktisk bedst vil kunne betale sig ikke at konfrontere hovedkilden, fordi man så ikke risikerer et fogedforbud. Og det er da meget betænkeligt,” siger Oluf Jørgensen.
Tron Strand frygter en udvikling, som det er endt med i USA, hvor mange medier venter til allersidste øjeblik med at konfrontere hovedkilden for at være sikker på, at retssystemet ikke kan nå at stoppe historien.
“Det er vel næppe ønskværdigt i Danmark. Men der er en risiko for den type udvikling, hvis fogedretter i Danmark fortsætter denne her linie,” mener Tron Strand.
DR har kæret afgørelsen om, at DR ikke må betegne Niels-Erik Lund som ansvarlig reder, selvom det fremgår af officielle papirer. Men først efter JOURNALISTENS deadline har DR besluttet, om de ville kære den anden del af kendelsen fra Gladsaxe Byret, der forbyder DR at sende dokumentaren.
Meget tydede dog på, at de vælger at klippe udsendelsen om, fordi der under fogedsagen kom nye oplysninger frem, som journalisterne bag udsendelsen mener styrker de påstande, der fremkommer i programmet.
Der er sjældent fogedsager, hvor medier er involveret i Danmark, men Oluf Jørgensen er bekymret for, at det tal vil stige.
“Hvis den linie, som Byretten i Gladsaxe har lagt, bliver kendt rundt omkring, så vil der komme mange flere fogedsager. For så er det meget nemt at få et fogedforbud, og det er der jo mange, blandt andet virksomheder, der kan være interesserede i,” siger Oluf Jørgensen.

FOGEDSAGER
For at få medhold i en fogedsag mod et medie skal det ikke bevises, at historien vil være ærekrænkende over for den part, der forsøger at stoppe historien. Blot sandsynliggøres.
Senest 14 dage efter, en fogedret har nedlagt et forbud, skal den krænkede komme med en såkaldt justifikation, der er en slags anklageskrift. Dette vil være udgangspunktet for en senere retssag. En sag som sædvanligvis vil foregå i Landsretten.
Fogedforbuddet er derfor en foreløbig afgørelse.