search

Gengangerne

 

 

Journalister spiller sikkert spil, når de bruger eksperter. Men valget af kilder kunne være langt mere varieret, hvis journalisterne brugte landets universiteter til at finde den rigtige – og måske knap så slidte – ekspert. 

Pressechefen kigger for sidste gang op på tavlen med uforståelige tidslinier, tal og figurer. Forskeren Allan Larsen har netop brugt en god times tid på at forklare om et nyt computersystem.

Nu skal pressechef Klaus Dalgas fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) finde ud af, hvordan opfindelsen skal præsenteres i medierne.

"Hvis jeg nu ringede til en journalist, ville du så kunne bekræfte, at flyselskaberne vil kunne spare mange penge på det her system?" spørger Klaus Dalgas.

Adjunkt Allan Larsen nikker bekræftende.

"Man kunne lave overskriften: "Nyt computersystem kan spare flyselskaber for millioner," siger pressechefen.

Han har nu fundet en vinkel, som han vil forsøge at sælge til pressen. Samtidig vil en af universitetets unge forskere blive profileret.

Det kræver nogle gange et stykke opsøgende arbejde at få nye eksperter frem i medierne. Det har de fleste informationsmedarbejdere ved landets uddannelsesinstitutioner måttet sande. For hvis man skulle tro danske medier, findes der tilsyneladende kun ganske få – nogle gange kun en enkelt – ekspert inden for hvert fagområde. Det er de samme Tordenskjolds soldater, der bruges igen og igen. Sommetider flere gange i løbet af samme dag, bare i forskellige medier.

 

De nemmeste, ikke de bedste
Journalisterne kunne undgå de forudsigelige ekspertvalg, hvis de brugte uddannelsesstedernes informationsafdelinger. Informationskontorerne har igennem de seneste år oprustet kraftigt, og en af hovedopgaverne er i dag kontakten til pressen. Ifølge informationsmedarbejderne findes der en række interessante alternativer til de slidte eksperter.

En anden af dem, der gerne stiller sig til rådighed for at hjælpe medierne med at finde den rette ekspertkilde, er studiechef på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, Kristine Lyngbo. Hun fortæller, at 35 informationsmedarbejdere fra en række af landets videregående uddannelser mødtes i begyndelsen af oktober på Danmarks Tekniske Universitet for at diskutere, hvordan institutionernes folk kommer i medierne.

"Den gennemgående melding fra mødet var, at især de små uddannelsessteder følte sig overset. Medierne foretrækker eksperter fra de store institutioner i hovedstaden – og det er stort set altid de samme mennesker, der udtaler sig," siger Kristine Lyngbo.

Hun undrer sig over, at journalister ikke er mere opsøgende, når de skal finde kilder.

"Det virker som om, journalisterne vælger de samme folk, fordi det er nemmest. Ikke fordi, de er bedst."

Kristine Lyngbo fortæller, at Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum blandt de omkring 150 medarbejdere for eksempel kan tilbyde kvalificerede folk med forstand på brobyggeri og bygningskonstruktioner.

Ifølge Kristine Lyngbo ville det for eksempel have været oplagt, hvis TV 2 eller de regionale aviser på Fyn have interviewet teknikumingeniør med ekspertise i stålkonstruktioner, Bent Bonnerup, da man skulle bruge en forklaring på, hvorfor World Trade Center styrtede sammen, som det gjorde. I stedet valgte de fleste medier at bruge amerikanske eksperter eller den medievante professor Niels Jørgen Gimsing fra Danmarks Tekniske Universitet.

Kristine Lyngbo kan godt forstå, at især tv-stationerne gerne vil have en vis sikkerhed for, at eksperterne egner sig til at optræde på skærmen. Men selv om Ingeniørhøjskolens ansatte ikke har været gennem medietræning, er hun sikker på, at hun godt kan finde den rette person.

 

Læger og lægemidler
En anden uddannelsesinstitution, der føler sig overset, når medierne skal finde eksperter, er Danmarks Farmaceutiske Højskole, landets mindste universitetsafdeling. Her siger informationsmedarbejder Jesper Munck, at højskolen har to højtprofilerede eksperter. Professor Ebba Holm Hansen er blandt andet blevet brugt som ekspert i debatten om lykkepiller, mens forskningsadjunkt Claus Møldrup har udtalt sig om dopingmisbrug og risikoen ved håndkøbsmedicin.

"De to står helt klart i journalisternes lommebøger," som Jesper Munck udtrykker det.

Men den Farmaceutiske Højskole har også mange andre sagkyndige, der kan udtale sig om skolens kerneområde, lægemidler. De bliver dog stort set aldrig ringet op.

"Når journalister skal vide noget om medicin, spørger de altid nogle læger, selv om det er farmaceuter, der arbejder med at fremstille lægemidlerne. Det må være, fordi journalisterne tror, at lægemidler, må være noget, kun læger har forstand på."

Jesper Munck siger, at mange journalister tilsyneladende tror, at alle farmaceuter arbejder på apotek. De ved ikke, at mere end hver anden er ansat i lægemiddel- og biotekindustrien.

 

Nye folk, nye pointer
Pressechef Klaus Dalgas fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) sidder ikke bare og venter på, at pressen skal henvende sig. Som leder af DTUs nye offensive me-diestrategi er den tidligere journalist og redaktionschef på Aktuelt sammen med sekretariatets fire medarbejdere begyndt at ringe rundt til aviser og tv for at tilbyde historier om DTU. Klaus Dalgas fortæller, at siden sekretariatet skiftede kurs ved årsskiftet har DTU fået væsentlig mere omtale i medierne.

Det er med til at hjælpe på universitetets ry og omdømme.

Men Klaus Dalgas' strategi er ikke bare at sælge positive historier om DTU til pressen. Det handler også om at nuancere den offentlige debat ved at tilbyde kontakter til unge, uopdagede ekspertkilder.

"Otte ud af ti eksperter, som jævnligt optræder i medierne, er over 50 år. Det er folk, som gennem årene har skabt sig et navn og vænnet sig til at optræde i medierne. Men DTU har også en række yngre folk med nye pointer," siger Klaus Dalgas.

Han mener, at det lukkede kredsløb, hvor pressen gang på gang bruger de samme kilder, skyldes, at journalisterne har de samme navne stående i kildekartoteket. Desuden foretrækker journalisterne rutinerede kilder, som tidligere har bevist, at de kan deres kram. Således er en af DTUs mest brugte kilder fortsat den pensionerede miljøprofessor Finn Bro Rasmussen.

Klaus Dalgas fortæller, at forskere med begrænset medierutine gerne optræder i medierne, men det kræver lidt træning at få dem til at udtale sig på den rigtige måde. Derfor er pressechefen i gang med en turné blandt universitetets forskere, hvor de bliver tvunget til at formulere deres forskningsresultater, så enhver kan forstå det.

"Jeg forklarer dem, at når de skal tale med en journalist, er det som at fortælle en historie til deres mor. Som regel må de forklare det flere gange, før det bliver så enkelt, at man kan forstå det," siger Klaus Dalgas.

Når forskerne når frem til en forståelig forklaring, får de at vide, at den skal de holde sig til, næste gang en journalist ringer.

 

Flere nuancer i debatten
En af de nye eksperter, som det er lykkedes pressechefen at køre i stilling, er lektor, ph.d. Peter Ruhdal Jensen fra BioCentrum-DTU. I sommer kontaktede Klaus Dalgas en miljøjournalist på Politiken for at høre, om avisen var interesseret i en mere nuanceret vinkel på debatten om gensplejsning. Henvendelsen mundede ud i, at den 40-årige Peter Ruhdal Jensen gav sit første interview til et dansk dagblad.

Selv om Peter Ruhdal Jensen er en af de førende forskere på sit område, undrer det ham ikke, at han ikke var blevet kontaktet af pressen tidligere.

"Jeg publicerer typisk i fagtidsskrifter, og det læser journalister jo ikke. Desuden er jeg jo "kun" lektor. Måske er journalister mere trygge ved at anvende videnskabsfolk, der har en professortitel."

Peter Ruhdal Jensen advarer mod, at den offentlige debat risikerer at blive for unuanceret, når medierne altid bruger de samme eksperter. For eksempel har debatten om brug af genteknologi i Danmark i årevis været negativ og defensiv – og det er måske en af forklaringerne på, at mange mennesker fortsat har svært ved at skelne mellem traditionelt forædlingsarbejde, gensplejsning af mad og kloning af mennesker.

"Hvis medierne fandt et bredere udbud af eksperter, ville der også komme flere forskellige slags holdninger på banen."

Efter sin pressedebut i sommer er Peter Ruhdal Jensen ikke blevet interviewet andre steder. Men han har fået blod på tanden og vil gerne bruges igen.

"Jeg har talt med Klaus Dalgas om, at vi næste gang skal forsøge at få nogle historier i fjernsynet. For det er nu engang dér, man kommer bredest ud."

Den næste forsker, som Klaus Dalgas vil forsøge at få frem i medierne, kan meget vel være adjunkt Allan Larsen. Pressechefen giver forskeren de sidste instruktioner i det lille mødelokale på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
"Jeg vil godt lige sikre mig, at vi er enige om, hvad du siger, hvis jeg nu sladrer til en journalist," siger Klaus Dalgas til den unge forsker, som endnu har sin debut i medierne til gode.

"Husk at referere til de der undersøgelser, der viser, at de amerikanske selskaber har sparet ret store beløb," siger pressechefen.

Han forklarer 33-årige Allan Larsen om den strategi, han vil benytte for at få solgt historien.

"Det jeg gør er, at jeg laver en pressemeddelelse. Den skriver jeg ret populær-agtigt, du synes nok, det er banaliteter, jeg får skrevet. Måske ringer jeg til en journalist og giver ham historien dagen inden, jeg sender pressemeddelelsen ud," forklarer Klaus Dalgas.

 

VÆRKTØJSKASSE
http://www.profnet.com
I Profnet kan journalister finde eksperter blandt 4.200 kilder. Netværket får hver uge omkring 600 henvendelser fra journalister og forfattere, der ønsker viden inden for et bestemt specialområde.

Eksperterne i Profnet er tilknyttet videregående uddannelser, tænketanke, velgørende organisationer, regeringskontorer og PR-bureauer. De fleste eksperter i basen er amerikanske, og derfor er det også især amerikanske medier, der benytter sig af Profnet, men også danske, svenske og tyske medier har hentet bistand i Profnets ekspertbank.

 

http://www.yearbook.com
Omfattende gratis online-register over især amerikanske eksperter og talspersoner inden for 100 fagområder fra "abortion" til "work". Eksperterne præsenteres med navn, CV, telefonnummer og e-mailadresse – samt et Real Audio-klip, hvor man kan høre dem udtale sig ved tidligere sammenhænge. Lydklippene skyldes, at Yearbook oprindelig kun henvendte sig til radiojournalister, der ville vide, om kilderne var radioegnede.

 

http://www.kvinfo.dk
KVINFOs ekspertdatabase, Kvinder på Linien, består af omkring 2.000 kvindelige eksperter inden for alle samfundets vidensområder. Man kan søge i Kvinder på Linien gennem Polinfo eller gratis på Kvinfos hjemmeside. Formålet med basen er at styrke kvinders bidrag til den offentlige debat. Basen rummer såvel kvindelige forskere som politikere, kulturpersonligheder og kvinder i ledende stillinger. Kvinderne i basen har selv valgt at deltage og har godkendt deres egen databeskrivelse.

 

http://www.deff.dk
Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, dansk database etableret i 1998 af Forskningsministeriet. Indeholder omkring 150.000 forskningsreferencer. Basen henvender sig især til forskere og studerende og egner sig ikke til journalistisk research. Søgemulighederne er primitive, og basen er ikke en decideret ekspertdatabase. DEFF tager udgangspunkt i publikationer fra forskere.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen